Den 8. nationale temadag om forskning og forvaltning af fugle og pattedyr.
Efter mere end 70 år på Kalø flyttede vildtforskningen i 2022 til Universitetsparken i Aarhus. Det markerede vi med et tilbageblik og et kig ind i fremtiden, hvor vi især fokuserede på de udfordringer, som vildtforskningen og –forvaltningen står over for i de kommende år.
Dagens program og de indleverede præsentationer ses her:
Vi havde en velbesøgt temadag med godt 126 deltagere, hvorefter mange deltog i den efterfølgende festmiddag i Stakladen.
Med en befolkning på over syv milliarder mennesker er der relativt få steder på jorden som ikke er påvirket af mennesker. I vores del af verden har mennesket igennem tusinder af år ændret landskabet fra at være primært lysåben skov til at have hovedparten af landet dækket af intensivt landbrug. Den store befolkningsudvikling, især i de sidste par hundrede år, har forårsaget et større og større pres på naturen og dens ressourcer. Resultatet er det kulturlandskab vi har i dag, hvor meget lidt natur får lov til at ligge urørt hen og hvor den menneskelige tilstedeværelse til stadighed påvirker vilde dyr direkte og indirekte.
Det store pres på naturen var i 2020 temaet for den 7. nationale temadag vedr. fugle og pattedyr med titlen: Menneskets påvirkning af vilde dyr i Danmark. Formålet med temadagen var, med særligt fokus på den eksisterende forskning i fugle og pattedyr både i havet og på land, at diskutere fremtidige forvaltnings- og forskningsbehov i forhold til dels at identificere problemstillinger og dels at finde løsninger der kan mindske eller hindre disse.
Dagens program og de indleverede præsentationer ses her:
Desuden er følgende posters indleveret:
Vi havde en velbesøgt temadag med godt 185 deltagere.
Dette års tema fokuserede på fuglenes og pattedyrenes grænseløshed. Landegrænser, kommunegrænser og ejendomsgrænser. Tekniske anlæg og et intensivt jordbrug er grænser, som på den ene eller anden måde, og i forskellig skala, fragmenterer naturen og bryder med dens grænseløshed. Men også de mentale grænser, i form af forskellige forståelser af forholdet mellem naturen og mennesket er i spil.
DCE har netop afsluttet en 6. årig kontrakt om rådgivning til Miljøstyrelsen vedr. fugle og pattedyr, og vi har her ved årsskiftet netop taget hul på en ny kontraktperiode som er gældende de næste 4 år med en option til en forlængelse i 2 år.
Parallelt med dette har vi i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Århus iværksat en 2 årig kontrakt vedr. varetagelse af den nationale overvågning af ulve i Danmark for Miljøstyrelsen. Begge opgaver er vundet i offentligt udbud.
For ikke at dagen kun blev en envejskommunikation ville vi gerne høre hvad deltagerne havde på hjertet. Derfor stillede vi på dagen en SMS-linje og en e-mailadresse til rådighed som deltagerne kunne henvende sig på. Disse henvendelser blev struktureret og præsenteret i den sidste opsamlende time. Derudover havde vi den mulighed, at Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet under denne opsamling reflekterede over dagens indlæg, spørgsmål og vildtforvaltningens udfordringer
Dagens program og de indleverede præsentationer ses her:
Vi havde en velbesøgt temadag med knap 160 deltagere.
Vi fokuserede denne gang fuglenes og pattedyrenes levesteder, et emne som efterhånden fylder meget i den daglige forvaltning som Miljøstyrelsen har ansvaret for, med rådgivning fra bl.a. Vildtforvaltningsrådet. Hvordan tilrettelægger vi forskningen omkring arternes krav til levesteder, så resultaterne kan anvendes i en målrettet forvaltning. Hvordan kan arternes levesteder forvaltes så forskellige interesser bliver tilgodeset så godt som muligt, og hvor er vi såvel nationalt som internationalt med dette arbejde?
Dagens program og de indleverede præsentationer ses her:
Også dette år var det muligt for konferencedeltagerne at medbringe egne præsentationer i form af postere eller stande inden for emnet ”faunistisk forskning og forvaltning”.
Vi havde en velbesøgt temadag med over 200 deltagere.
Ulv, skarv, gråsæl, råge, krondyr, sølvmåge. Det er arter, der alle lever i den danske natur, og arter, der giver ophav til konflikter i den danske befolkning, da der er vidt forskellige holdninger til, hvad man bør gøre for at afhjælpe de problemer, som arterne skaber for bl.a. landmænd, fiskere, jægere og skovdyrkere.
Når en stigende gåsebestand øger risikoen for, at et fly i Kastrup kolliderer med en flok gæs, og når garnfiskeren igen og igen konstaterer, at en gråsæl har ædt dele af fangsten, inden den kommer ombord, står vi over for en udfordring, der skal løses.
Knap 200 havde den 27. januar sat hinanden stævne på den temadag om konfliktarter, som Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, havde arrangeret. Forskere, administratorer, landmænd, fiskere, NGO’er og almindeligt naturinteresserede lyttede til de seneste forskningsresultater og diskuterede muligheder for at finde fælles linje gennem de forskellige interesser, der er i samfundet.
Konfliktarter fylder i den politiske dagsorden og er derfor højt prioriteret i Miljø- og Fødevareministeriet. Under åbningen af temadagen understregede Naturstyrelsens vicedirektør, Oluf Engberg, betydningen af, at styrelsen kan trække på forskere, der både frembringer ny viden og bistår med rådgivning, ligesom forskerne er med til at sætte dagsordenen for fremtidens indsats.
En række forskere fra Institut for Bioscience præsenterede på temadagen data om fugle og pattedyr, der generer i det moderne samfund. Nogle arter er i eksplosiv vækst og æder sig gennem planter og dyr, som andre kunne leve af. Andre arter er flyttet fra landet til byen og påvirker sundheden og menneskets oplevelse af velvære. Og ulven? Ja, den er kommet tilbage og med den mange følelsesmæssige holdninger til et nyt rovdyr i den danske natur.
Ulven er en af de arter, der kan give anledning til konflikter.
Under dagens afsluttende paneldebat blev det tydeligt, at de relevante erhverv og NGO’er fra mange forskellige organisationer over en længere årrække har opbygget en respekt for hinandens synspunkter. Et tiltag, der er helt nødvendigt for at undgå, at problemer munder ud i konflikter. Og måske bedst eksemplificeret med den fælles indsats i Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver ministeren i en række spørgsmål, og som har været dybt involveret i udviklingen af en dansk forvaltningsplan for ulv.
Men der er stadig forskellige opfattelser at arbejde med. Skal vi i Danmark eksempelvis bekæmpe skarven over en bred kam, eller skal vi lave en målrettet indsats ved de vandløb, hvor skarven æder værdifuld lakseyngel? Skal samfundet betale for sæl-sikre fiskenet, skal vi skyde sælerne eller skal vi nedlægge det kystnære fiskeri? Hvem og hvordan griber man ind mod den eksplosive vækst af bramgæs, der æder landmændenes afgrøder og måske truer flysikkerheden over Kastrup?
Se videoklip med refleksioner i forhold til arbejdet i Vildtforvaltningsrådet ved Henrik Bertelsen, næstformand for Vildtforvaltningsrådet
Forskerne fra Aarhus Universitet arbejder nu målrettet med et koncept, de kalder ’adaptiv forvaltning’. En fremgangsmåde som arbejder hen mod en afbalanceret forvaltning af de forskellige problemer, som konfliktarterne skaber. Adaptiv forvaltning kan blandt andet hjælpe med at skabe gennemsigtighed for alle parter, inden der træffes beslutninger om indgreb, og selv om der måske stadig mangler viden på området.
Seniorforsker Thomas Bregnballe, tb@bios.au.dk tlf 87159017
Professor Jesper Madsen, jm@bios.au.dk tlf 87158692
Institut for Bioscience, Kalø
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
