Formålet med dette projekt er at forbedre grundlaget for den fremtidige udledningsbaserede kvælstofregulering. I en fremtidig udledningsbaseret kvælstofregulering vil afgrødevalget også indgå som virkemiddel. Det er vigtigt, at efterafgrøder og andre virkemidler indgår i kvælstofreguleringen med effekter, der er realistiske under praktiske forhold. Det er vigtigt for at opnå den ønskede miljøeffekt og for at sikre en så omkostningseffektiv kvælstofregulering som muligt.

Projektets formål skal opnås ved først at bestemme omfanget og vækst af efterårsbevoksning for alle marker og afgrøder på dyrkningsfladen, herunder målrettede efterafgrøder, i en række vandoplande ved at udnytte at satellitmålinger har både detaljeret geografisk dækning og en høj tidslig opløsning. Dernæst sammenholdes udviklingen i efterafgrøder med udviklingen i kvælstoftab til vandmiljøet for en række større og mindre vandoplande i perioden 2015-2023.

• Arbejdspakke 1: Analysering af satellitmålingernes respons på efterårsbevoksning og detaljerede dyrkningsdata med bl.a. så- og pløjetidspunkter indhentet i Landovervågningen. Satellitmålingernes respons overføres til oplande, der ikke har detaljerede så- og pløjedata; men alene har marker med afgrødenavne og arealer med målrettede efterafgrøder. Til dette udvikles der en algoritme.
• Arbejdspakke 2: Det undersøges, om øgede arealer med målrettede efterafgrøder i et vandopland har haft en effekt på udviklingen i kvælstoftab til vandmiljøet. Både mindre dyrkningsprægede vandløbsoplande og større kystoplande analyseres. Til dette anvendes statistisk analyse.