Aarhus Universitets segl

Forskningsområder

Instituttets akademiske flagskibe er styrkeområder, der er udledt fra de eksisterende stærke akademiske miljøer, hvor vi udfører forskning i verdensklasse. De omfatter følgende:

Vi har gennem årtier haft en internationalt ledende rolle inden for arktisk forskning, overvågning og rådgivning med fokus på studier af den arktiske natur og miljøet generelt i Arktis og særligt i Grønland, hvor vi bidrager med videnoverførsel gennem samarbejde og rådgivning til Grønlands Selvstyre, herunder Grønlands Naturinstitut. Med dette geografiske fokus dækker det arktiske styrkeområde fagligt bredt på tværs af de trofiske niveauer fra mikrober over planter til fugle og andre dyr, og fra individ- til populations- og økosystemniveau i marine, ferskvands og terrestriske økosystemer.

Vi rådgiver grønlandske (og danske) myndigheder om miljøspørgsmål knyttet til råstofaktiviteter (særligt minedrift) og såvel terrestrisk som marin naturbeskyttelse om for eksempel belastning og effekter af miljøfremmede stoffer i relation til økosystemers sundhed (OneHealth) med særlig fokus på havpattedyrs og menneskers sundhed. Et andet centralt forskningsområde er klimaændringers effekter på arktiske økosystemer og deres miljø blandt andet gennem anvendelse af biodiversitetskortlægning, bio-logging, demografi, movement ecology, energistrømme og deres link til populationsniveau. Vi driver den tværfaglige og internationalt højt anerkendte forskningsstation Zackenberg og varetager ledelsen af flere af de centrale forsknings- og overvågningsprogrammer i Grønland og Arktis (fx GEM, CBMP, AMAP og PAME).

Vi arbejder med forståelsen af de marine økosystemers struktur og funktion på tværs af forskellige systemer fra kystzonen til de åbne havområder, fra Arktis over tempererede til tropiske systemer. Et særligt fokus er at adskille ændringer som følge af naturlige variationer fra ændringer forårsaget af menneskelig aktivitet. Til dette arbejde udvikler vi værktøjer og metoder til vurdering af havmiljøets tilstand og til at bestemme og analysere de faktorer, der påvirker havets dynamikker og sundhed.

Dette omfatter overvågning, eksperimentelt arbejde, udvikling af indikatorer, statistiske, rumlige, agentbaserede og dynamiske modeller, kortlægning af habitater og arealplanlægning og udvikling og brug af nye innovative og automatiserede målemetoder, dataloggere, satellittelemetri, remote sensing m.m. Desuden arbejdes med forståelsen af, hvordan bæredygtige naturbaserede løsninger kan bidrage til at fremme kulstoftilbageholdelse, biodiversitet m.m. gennem beskyttelse, restaurering og bæredygtig anvendelse af marine økosystemer.

Vores forskning bidrager til udvikling af strategier for den grønne omstilling og bæredygtig produktion i land- og skovbrug, bl.a. med fokus på naturbaserede løsninger. Vi udvikler redskaber til effektiv og omkostningseffektiv naturbeskyttelse og arbejder med metoder til løsning af konflikter mellem natur og forstyrrelser fra fx jagt og friluftsliv. Vi er fagdatacenter for ’Tør natur og arter’ under det nationale overvågningsprogram NOVANA, og vi står for metodeudvikling, analyse af data og årlige afrapporteringer af naturens tilstand.

Vi vil udvikle nye koncepter og metoder til at beskrive og overvåge naturen og dens arter og arbejde procesorienteret med de faktorer, der påvirker den. Denne viden vil vi bruge i udviklingen af naturforvaltningsmetoder med fokus på at bevare eller øge de naturlige økosystemers biodiversitet. Vi vil også udvikle metoder til omkostningseffektiv planlægning og udvikling af bæredygtige løsninger til artsforvaltning i samarbejde med myndigheder, borger og forskningsinstitutioner.

Vi studerer og måler biologiske og kemiske processer i ferske økosystemer såvel som samspillet mellem næringsstoffer, miljøfarlige stoffer og biologisk struktur. Forskningen omfatter emner inden for bl.a. sø- og vandløbsrestaurering, næringsstofdynamik, drivhusgasser, biodiversitet og samspil mellem opland og ferskvandsområder. Derudover har vi fokus på at udvikle og anvende empiriske og dynamiske modelværktøjer til blandt andet at beregne kvælstof- og fosfortab fra mark og transport til vandløb og videre til havmiljøet.

Vi ønsker at styrke samspillet mellem økologi og hydrologi i det udførte modelarbejde med henblik på at styrke modellernes anvendelse som beslutningsstøtte i fremtidige klima- og belastningsscenarier. Vi vil styrke kompetencerne omkring betydningen af vandhuller, småsøer og andre vådområder i næringsstofdynamikker samt optagelsen og frigivelsen af drivhusgasser.