Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskningsområder

Instituttets akademiske flagskibe er styrkeområder, der er udledt fra de eksisterende stærke akademiske miljøer, hvor vi udfører forskning i verdensklasse. De omfatter følgende:

Marin økologi

Instituttet har et stort og stærkt internationalt forsknings- og rådgivningsmiljø med forskergrupper inden for oceanografi, stofskifte, biodiversitet, økologi og populationsdynamik hos havpattedyr, fødevarenetværk og farlige stoffer og affald og arbejder på alle plan fra detaljeret procesforståelse til overordnet økosystemforståelse. På tværs af de forskellige systemer fra kystzonen til de åbne havområder, fra Arktis via de tempererede til de tropiske systemer, undersøger vi de marine økosystemers struktur og funktion, og hvordan de påvirkes af naturlig variation og menneskelige aktiviteter. Vi udvikler værktøjer og metoder til at vurdere havmiljøets tilstand og de faktorer, der påvirker det. Dette omfatter overvågningsprogrammer, eksperimentel forskning, udvikling af indikatorer, statistiske og dynamiske modeller, kortlægning af habitater og fysisk planlægning. Derudover arbejder vi med, hvordan bæredygtige naturbaserede løsninger kan bidrage til at fremme kulstofbinding, biodiversitet osv. ved beskyttelse, genetablering og bæredygtig udnyttelse af marine økosystemer. Vores forskning understøttes af en solid infrastruktur, og vores stærke og brede forskningsprofil er grundlaget for det marine fagdatacenter under Miljø- og Fødevareministeriets nationale overvågningsprogram NOVANA.

Ferskvandsøkologi

Instituttet har et unikt forskningsmiljø på internationalt topniveau inden for ferskvandsøkologi. Vores forskning og rådgivning om naturlige og påvirkede ferskvandsøkosystemer dækker både vandløb, søer, damme og det omkringliggende opland, der leder vand til ferskvandsområderne - herunder naturlige og opførte vådområder. Vi undersøger og måler biologiske og kemiske processer samt samspillet mellem faktorer som næringsstoffer, farlige stoffer, biologisk struktur og klimaforandringer. Vi dækker emner som genopretning af søer og vandløb, næringsdynamik, betydningen af vandhuller, små søer og andre vådområder for optagelse og udledning af drivhusgasser, biodiversitet og samspillet mellem oplande og ferskvandsområder og udvikler modeller til beregning af kvælstof- og fosfortab fra marker og transport gennem ferskvandssystemer til havmiljøet. Vores forskning indgår i rådgivning til myndighederne ved at bruge overvågningsdata, eksperimentelle data og modelværktøjer til bedre at forstå systemer, der kan hjælpe med at understøtte bæredygtige forvaltningsforanstaltninger, og instrumenter, der afbalancerer miljømæssige og samfundsmæssige bekymringer. En særlig styrke er vores ekspertise inden for modellering, der kan bruges til beslutningsstøtte ved at kombinere økologi og hydrologi i modeller, der kan bruges i fremtidige klima- og stressscenarier. Vores forskning understøttes af en stærk infrastruktur, herunder vandløb- og sø-mesokosmosfaciliteter. Instituttet er ansvarlig for det nationale ferskvandsdatacenter under Miljø- og Fødevareministeriets nationale overvågningsprogram NOVANA.

Arktisk miljø og økosystemer

Instituttet har en international ledende rolle i arktisk forskning og rådgivning i forbindelse med klimaforandringers indvirkning på natur og samfund i Arktis. Vi har en ledende rolle i rådgivningen til de grønlandske myndigheder om miljøspørgsmål i forbindelse med mineaktiviteter og naturbeskyttelse. Vi udfører original forskning, der understøtter både nuværende og fremtidige rådgivningsopgaver om tålegrænser og påvirkninger fra farlige stoffer, olie, metaller og radioaktive stoffer i det arktiske miljø. Vi fører an både nationalt og internationalt i forskning omkring vilde dyrs sundhed og medicin, toksikologiske effekter af forurening (herunder fysiologisk baserede farmakokiniske modeller), analyser af tidsserier (forurening), undersøgelser af zoonoser og virkningerne på immunsystemet og forhold til menneskers sundhed i Arktis. Instituttet har en central rolle i forskning i og overvågning af klimaændringers indvirkning på de arktiske økosystemer og samfund, fx gennem banebrydende forskning i reguleringen af kulstofudveksling mellem atmosfæren og de arktiske terrestriske og marine områder. Vi driver den tværfaglige og internationalt anerkendte forskningsstation Zackenberg, og vi er et centralt medlem af Arctic Science Partnership.

Terrestrisk økologi, biodiversitet og conservation biology

Instituttet har en stærk position inden for international forskning i biodiversitet og fører nationalt inden for forskningsbaseret rådgivning og vidensudveksling om evidensbaseret og omkostningseffektiv bevarelse og forvaltning af biodiversitet i Danmark. Vores forskning har fokus på, hvordan økologiske rammeforhold, historiske forhold, naturlige processer og menneskeskabte ændringer i naturen og miljøet påvirker biodiversiteten omkring os. Vi udforsker de underliggende økologiske og geografiske mekanismer og arbejder på at forstå menneskets indvirkning på biodiversitet og økosystemer. Der er især fokus på, hvordan de nuværende klimaændringer og andre globale menneskeskabte miljøændringer påvirker biodiversiteten. Vi har ekspertise inden for biogeografi, plantebiodiversitet, plante-insekt interaktioner, bestøvningsbiologi,populations- og vegetationsøkologi, fylogeni og taksonomi, naturbeskyttelse (inkl. rewilding), øko-toksikologi og tålegrænser. Vores værktøjer består af forsøg, feltobservationer, GIS, fjernovervågning, eDNA, risikovurdering, risikomodellering og beslutningsstøttesystemer.