De økologiske forhold, herunder også biodiversiteten, er under konstant pres i en række vandområder som søer, vandløb og fjorde. Dette skyldes forøget tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer m.m. fra bysamfund og landbrug, globale klimaændringer og anden menneskelig aktivitet. Vi udfører forskning, så vi får ny viden og indsigt i, hvordan vi bedst imødekommer de negative følger, og på den baggrund rådgiver vi diverse myndigheder både nationalt og internationalt. Dermed er vi med til at sikre, at forvaltningen af vores vandområder baserer sig på den nyeste forskning. Vi deltager desuden aktivt i uddannelsen af nye biologer, geologer og agroøkologer på bachelor-, master- og ph.d.-niveau på Aarhus Universitet samt på det sino-danske samarbejdsuniversitet i Beijing.
Vores forsknings- og rådgivningsaktiviteter kan inddeles i tre kerneområder:
Gennem deltagelse i det nationale miljø- og naturovervågningsprogram NOVANA overvåger vi landbrugets anvendelse og håndtering af næringsstoffer og deres skæbne. Vi er blandt andet ansvarlige for at opgøre, hvordan landbruget implementer vedtagne virkemidler, der skal reducere tabet af næringsstoffer til vandområderne. Desuden står vi for den årlige rapportering af udledningen af kvælstof og fosfor til havet omkring Danmark. I forskningen anvender vi både simple og avancerede modeller til at beskrive og forstå biogeokemiske processer indenfor vandløbsoplande, herunder effekten af klimaforandringer. Den indhentede viden fra monitering og forskning anvendes i høj grad til rådgivning af myndigheder.
Diffuse næringsstoftab er svære at kontrollere på grund af de mange faktorer såsom klima, geologiske forhold og arealanvendelse, der påvirker tabet. Den mest omkostningseffektive reduktion af næringsstoftabet får man ved en målrettet anvendelse af virkemidler. Vi udvikler og tester forskellige typer af virkemidler, som efterfølgende anvendes blandt andet i de nationale vandplaner. Eksempler på virkemidler er: kontrolleret dræning, randzoner, integrerede randzoner, mættede randzoner, konstruerede vådområder med åben vandflade og konstruerede vådområder med matrice.
Vedtagelsen af Vandmiljøplan II i 1998 blev også starten på en række genopretningsplaner for hovedsageligt ferske vådområder, der har fortsat frem til i dag – senest med vedtagelsen af at tage store organiske lavbundsarealer ud af omdrift. Forskning i miljø- og klimamæssige forhold i vådområder kombineret med beskrivelse af de hydrologiske processer, der foregår i samspil med de biogeokemiske processer, er centrale elementer i vores arbejde. I dag arbejder vi også med sammenligning af før- og efter-situationen i forbindelse med genopretning af vådområder, og vi undersøger, hvordan vi kan undgå negative sideeffekter ved brug af tiltag som f.eks. anlæg af midlertidige fosforfiltre og biomassehøst. Siden 2010 har vi arbejdet med at udvikle og designe konstruerede vådområder målrettet fjernelse af næringsstoffer i drænvand – disse anlæg er bedre kendt som minivådområder med åben vandflade og minivådområder med matrice.
