Ved en kombination af overvågning og forskning arbejder vi på at fremme forståelsen af de biotiske og abiotiske komponenters funktion og struktur i arktiske økosystemer, hvordan de spiller sammen, og hvordan de reagerer på miljøændringer. Vi kan på den baggrund komme med troværdige forudsigelser omkring de arktiske økosystemer og øge vores viden om mulige feedbackmekanismer, der kobler de arktiske økosystemer til den globale dynamik.
Verden forandrer sig, og især på de nordlige breddegrader ændrer de miljømæssige forhold sig hastigt. Dette påvirker både de organismer, der lever der, og den måde, de interagerer på. I sidste ende vil dette påvirke hele økosystemet og skubbe de arktiske økosystemer i nye retninger, med tab af biodiversitet og ændringer i økosystemernes feedbackmekanismer som mulige konsekvenser.
Vores mål er at identificere de vigtigste parametre og deres vekselvirkning i de arktiske økosystemer og dermed forstå hvad der driver forandringerne. Sektionens kerneaktiviteter omfatter bl.a.:
Det kan være nødvendigt at logge ind for at se indholdet herunder.
Arter og deres samspil er nøglen til at forstå økosystemers funktion, og vi arbejder derfor på at kortlægge de arktiske økosystemer i detaljer for at bestemme hvilke arter der faktisk findes der, hvordan de interagerer, hvilke arter der er de funktionelt vigtigste og hvilke spillere (biotiske og abiotiske) der er styrende i systemet. Ved at kombinere langsigtede overvågnings- og procesorienterede forskningsprojekter sigter vi mod at forstå de processer, der ligger til grund for ændringerne i den arktiske biodiversitet.
Den teknologiske udvikling har ført bevægelsesøkologien som forskningsfelt ind i en "guldalder". Analyser af dyrs bevægelsesmønstre fra f.eks. GPS og data fra forskellige sensorer på dyret kan give en detaljeret forståelse af det enkelte individs færden i landskabet, og af hvordan dyr optimerer deres energibalance og sundhedstilstand. Bevægelsesøkologi fokuserer således på den grundlæggende sammenhæng mellem dyrs adfærd, landskabsøkologi, energi- og næringsbehov samt bestandsdynamik. Ved hjælp af udvalgte arktiske modelarter arbejder vi på at:
Havfugle er nøglearter i Arktis, fordi de forbinder marine og terrestriske økosystemer. De er også en vigtig kulturel ressource for de arktiske samfund. Menneskeskabte miljøændringer påvirker havfugle med følgevirkninger i hele det terrestriske og marine miljø. Vi stræber efter at forstå de bestemmende faktorer bag havfugles bestandsdynamik i Grønland, Arktis og Nordatlanten ved hjælp af bestands- og bevægelsesøkologiske metoder.
De terrestriske økosystemer i Arktis er ekstremt følsomme over for de igangværende klimaændringer. Ændringer i økosystemernes funktion kan føre til ændringer i drivhusgasudvekslingen, hvilket vil kunne påvirke klimaet yderligere. Den naturlige variation i både klimatiske forhold og økosystemprocesser gør det dog svært at undersøge dette direkte. Langsigtet overvågning af klimapåvirkninger, økosystemparametre og udveksling af drivhusgasser er derfor de værktøjer, som vi bruger til at opnå en bedre forståelse af feedbackmekanismer i arktiske økosystem-atmosfære-interaktioner.
Der er en betydelig mangel på viden om det nuværende terrestriske kulstofbudget. Selv om teknikker til måling af kulstofoptagelse og -afgivelse er meget udbredte i økosystem-overvågningen, er deres tidsmæssige og rumlige dækning begrænset. Økosystemmodellering og satellit-overvågning er vigtige redskaber til at forstå Arktis og kunne forudsige ændringer i økosystemet. Vi bruger datamodellering til at opskalere den nuværende og fremtidige drivhusgasudveksling og dens kobling til de biogeokemiske processer og klima-feedback-mekanismer. Til dette formål anvendes data fra den langsigtede overvågning sammen med nyere teknikker inden for modellering af kulstofkredsløb og klimafremskrivningsmodeller.
