Fauna betyder dyreliv, og økologi handler om forholdet mellem levende væsner og deres miljø. Når vi forsker i faunaøkologi, undersøger vi dyrelivet og den gensidige påvirkning mellem dyrene og deres miljø. Vi har fokus på fugle og pattedyr, og vi forsker i og rådgiver om pattedyrenes geografiske bevægelser over tid, fuglenes trækruter, og hvordan arterne påvirkes af mennesker og samfund. Fugle og pattedyr bevæger sig generelt over store områder, og derfor stiller det store krav både til de metoder, vi anvender, og til forvaltningen af arterne.
Blandt vores kerneydelser er
Vi står for den nationale overvågning af vandfugle og forsker i og rådgiver om en bred vifte af trækfugle både i og uden for Danmark. Vi opgør bestande og undersøger bl.a. tendenser for de forskellige arter og studerer deres trækruter, levesteder og fødeøkologi, dvs. hvor meget og hvor de spiser, herunder hvordan de optimerer deres energiindtag for at dække deres energibehov.
Danmark er et vigtigt yngleområde for fugle, og specielt vores mange kyster, fjorde og vige er unikke tilholdssteder. Vi følger flere af ynglebestandene og forsker i, hvordan man bedst får tal på, om det går frem eller tilbage. Er det f.eks. bedst at tælle fuglekolonier gennem en kikkert eller ved at fotografere dem fra en drone? Vi arbejder også med metoder til at følge udviklingen i forholdene på fuglenes levesteder.
De vilde pattedyr skal leve imellem os mennesker. Vi forsker i, hvordan pattedyr lever og bruger landskabet, hvordan bestandene udvikler sig, og hvilke faktorer der er vigtige for arternes status. Den viden bruger vi bl.a. til at rådgive de forvaltende myndigheder, så man kan beskytte arterne og sikre levedygtige bestande af alt fra f.eks. flagermus, hare, husmår og rådyr til bæver.
Vi forsker i og rådgiver om arter, hvis antal eller adfærd udløser en konflikt mellem mennesket og arten. I Danmark har der i årevis været konflikter mellem fiskere og skarver (der æder ”fiskernes fisk”) og mellem landmænd og krondyr, svaner, gæs og råger (markskader). Nyere konflikter er mellem jægere, landmænd og den genindvandrede ulv (der tager landmændenes dyr) samt mellem bymennesker og måger, der er flyttet ind i byen (og støjer).
I Danmark og EU foregår jagt i henhold til internationale direktiver, og jagten fastsættes ud fra jagtudbyttet og bestandenes trivsel og størrelse. Vi forsker i og rådgiver om jagt og vildtforvaltning, herunder hvordan jagt påvirker bestandene af fugle og pattedyr samt deres adfærd og områdeudnyttelse. Vores forskning og rådgivning bygger især på vildtudbyttet, som jægerne indberetter til vildtudbyttestatistikken og vingeundersøgelsen. Den indeholder også andre aspekter af jagtens bæredygtighed, herunder effektiviteten af jagtvåben og –ammunition, anskydninger, udsætning af vildt og jagtetik.
Adaptiv naturforvaltning er en bestemt måde at forvalte naturen på, som kombinerer den bedst tilgængelige viden med de værdier, vi i fællesskab lægger til grund for naturforvaltningen. Adaptiv naturforvaltning sker i fælles læreprocesser mellem myndigheder, eksperter og de aktører, som er eller bliver berørt af forvaltningen. Adaptiv naturforvaltning bygger på den erkendelse, at naturforvaltningen ofte er kompliceret og fyldt med usikkerheder og forskellige behov og forståelser. Ud fra konkrete forvaltningsprojekter udvikler Center for Adaptiv Naturforvaltning viden og erfaringer, som gør det lettere at forstå, hvordan man kan forbedre forvaltningen af naturtyper og arter i samspil med mennesker.
Vi forsker i menneskers direkte og indirekte påvirkninger af vilde fugle og pattedyr, og hvordan de kan minimeres. Det kan være forstyrrelser fra jagt eller sejlads, effekter fra veje og vindmøller og negative virkninger af miljøgifte og pesticider. Et nyt emne er klimaforandringers positive og negative konsekvenser for bestandes udbredelse og levevilkår.
Menneskers brug af naturen sker altid i en social, kulturel og politisk sammenhæng. For at løse naturmæssige udfordringer og konflikter om naturen er det nødvendigt at forstå de sociale, kulturelle og politiske aspekter. Det gælder både i forhold til ’store’ udfordringer som bæredygtighed, biodiversitet og klima og i forhold til konkrete konflikter om f.eks. ulv og krondyr. Vi udforsker derfor de samfundsmæssige aspekter af naturforvaltningen, ikke kun på nationalt og internationalt niveau, men også på helt lokalt niveau. Herigennem søger vi at skabe ny viden og nye løsninger.
Fugle og flagermus bruger lyde i deres kommunikation med artsfæller eller til at lokalisere bytte og orientere sig. Vi bruger lyde til at registrere fugle og flagermus. Lydene gør det muligt at lokalisere individer, og vi udvikler automatiserede metoder til lokalisering. På denne måde kan vi følge individernes brug af deres levested og deres placering i forhold til artsfæller. Vi anvender akustik til at overvåge og artsbestemme flagermus og forsker i deres brug af landskabet og samspil med infrastrukturer. Endvidere forsker vi i effekter af menneskeskabt støj samt i funktion og evolution af fuglesang og papegøjers kommunikation.
