Ferskvand er en nødvendig ressource for alt liv, og søer har derfor stor samfundsmæssig værdi. Søerne er et vigtigt levested for mange forskellige dyre- og plantearter, søerne anvendes til rekreative formål; sammen med reservoirer udgør søerne mange steder en vigtig drikkevandsressource og i visse områder anvendes de også til kunstvanding.
Tilstanden i vores søer er imidlertid under pres. Dels på grund af menneskelig påvirkning i form øget tilførsel af næringsstoffer fra bysamfund og landbrug, dels på grund af globale klimaændringer, som medfører øget transport og dermed tilførsel af næringsstoffer, tørke og temperaturændringer.
Ved at kombinere overvågningsdata med anvendelsesorienteret forskning skaber vi en forskningsbaseret viden, som anvendes i rådgivningen af myndigheder, således myndighederne kan praktisere bæredygtige forvaltningstiltag, der skal sikre en balance mellem miljø- og samfundshensyn. Vores arbejde dækker søer og reservoirer fra troperne til Arktis, og vores resultater perspektiveres i forhold til næringsstofbelastning, klimaændringer og FN’s Verdensmål.
Blandt vores kerneområder er
Søbygård
Foto: Jonas Rolighed
Vi har mange års erfaring med forskning i samspillet mellem forskellige organismegrupper (biologiske struktur – fisk, planter, dyre- og planteplankton mv.) i søer. Vi ser på, hvordan den biologiske struktur bliver påvirket af faktorer som fx næringsstoffer, ændringer i fiskesammensætningen, temperaturen og andre klimapåvirkninger.
Den opnåede viden udnytter vi til tolkning af overvågningsdata og i forsknings- og rådgivningsopgaver (fx De Østlige Vejler – Aage V Jensen Naturfond-projekt) eller sørestaurering (fx Omstrup Sø: Bæredygtig sørestaurering og Mange partnere, ét fælles mål).
Biologisk struktur afhænger af blandt andet temperaturen og har betydning for vandkvaliteten i søer og omvendt. Vi forsker i mekanismerne bag fx temperaturens effekt på biologien og dermed vandkvaliteten i søer. Dette gør vi ved hjælp af lange tidsserier, forsøgsopstillinger og Space-for-Time-konceptet, hvor sammenlignelige systemer bliver undersøgt langs en breddegradsgradient. Resultaterne bliver anvendt til videreudvikling af modeller, der for eksempel kan opstille fremtidige klimascenarier for vores søer (fx open source-værktøjet WET).
EU-projektet AQUACOSM and AQUACOSM plus har fokus på at undersøge effekten af fx en midlertidig ændret kvælstoftilførsel eller en midlertidig temperaturlagdeling i søer, som man kan forvente i et fremtidigt varmere klima. I andre projekter arbejder vi også med kombinationen af påvirkninger (stressorer), fx effekten af en hedebølge kombineret med høj tilførsel af næringsstoffer. Vi deltager også i det DANIDA finansierede projekt RELAB, hvor hvor vi studerer effekter af klima på fx fiskeri og den lokale økonomi.
I klimasammenhæng spiller drivhusgasser (GHG) en stadig større rolle. Søer og vådområder afgiver klimagasser i form af methan, kuldioxid og lattergas. Under iltfattige forhold bliver der frigivet mere drivhusgas end under gode iltforhold, hvilket betyder, at søer i dårlig tilstand forventeligt frigiver mere methan og kuldioxid end søer i god tilstand. Dette undersøges blandt andet i Ormstrup Sø.
Der er et stigende behov for udvikling og verifikation af modeller for akvatiske økosystemer i søer, reservoirer og vandløb for at udforske videnskabelige hypoteser og for at projektere forvaltningsscenarier. Disse kan være klimavurderingsscenarier som i projektet ”Inter-Sectoral Impact Model Intercomparison Project (ISIMIP)” eller udforskning af effekterne af restaureringsforanstaltninger såsom dem, der testes på Ormstrup Sø. For at fremme modelleringen af akvatiske økosystemer integrerer vi modelteori (udvikling af nye modeller og forbedring af eksisterende kode), modelanvendelse (kørsel af modeller på undersøgelsessteder for scenarieanalyse) og datalogi/softwareudvikling (udvikling af videnskabelig software, herunder udvikling af R-pakker, til kvalitetskontrol og databehandling) i vores forskning. Vi bruger forskellige værktøjer, der spænder fra hypotese-drevne brugerdefinerede modeller, den open source, avancerede WET-model samt nye hybride modeller, der kombinerer dyb læring og procesbaseret modellering. Du kan finde vores open source- og open access-projekter samt data og softwareprodukter her.
Vi er en vigtig spiller i Fagdatacenter for Ferskvand og varetager den årlige dataanalyse og sammenskrivning af overvågningsdata for danske søer (NOVANA) https://dce2.au.dk/pub/SR417.pdf. Den forskningsbaserede viden udnytter vi til at tolke overvågningsdata, og omvendt udnytter vi overvågningsdata specielt til klimaforskning, hvor tidsserier er helt essentielle for troværdige resultater. Overvågningsdataene bliver også anvendt til vidensbaseret udvikling af grænseværdier iht. vandramme- og habitatdirektiverne. Kombinationen af overvågning, forskning og rådgivning anvender vi også til rådgivning omkring forvaltning af specifikke områder (fx De Østlige Vejler), og vi forsker også i udvikling og indførelse af nye teknikker som fx satellitter og sensorer i overvågningen.
Arktis er specielt truet af klimaforandringer. Forskningen i Arktis foregår primært i Grønland, hvor vi udnytter tidsserier fra overvågningsprogrammer ved Nuuk i SV-Grønland og Zackenberg i NØ-Grønland (NERO og ZERO), kombineret med gradientstudier fra nord til syd samt fra iskant til kyst, til at studere klimaeffekter på afstrømningsområder og dertil hørende søsystemer. Dataene anvender vi både til modeludvikling og forvaltning af de arktiske naturområder og deres ressourcer. Vi arbejder tæt sammen med Grønlands Naturinstitut (https://natur.gl/), Arktisk Center (ARC) og er herigennem også en del af Arctic Science Partnership (ASP).
Vi har et stort internationalt netværk. Vi arbejder direkte sammen med universiteter i Uruguay, Brasilien, Argentina, USA, Canada, Grønland (Grønlands Naturinstitut) og alle de nordiske lande, og gennem EU-projekter er der direkte samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner i Tyrkiet og de fleste andre europæiske lande. Der er også tæt kontakt til Kina, hvor vi arbejder direkte sammen med Chinese Academy of Sciences (CAS), dels gennem forskningsprojekter, dels gennem Sino-Danish Centre (SDC).
Gennem DANIDA deltager vi i samarbejdsprojekter omkring Tanganyika-søen i Tanzania og Bosumtwi-søen i Ghana.
Her kan du læse mere om RELAB-projektet i Ghana.
Vi har rigtig mange kilometer vandløb i Danmark; alt efter hvordan tallet opgøres, er der tale om mellem 30.000 til 60.000 km. Vandløbene er i tæt samspil med det omgivende land, og derfor er de også særligt sårbare over for menneskelige aktiviteter i de nære omgivelser, som medvirker til at ændre på både næringsstofforholdene og på de hydromorfologiske forhold. Herunder er de fleste vandløb blevet udrettet og uddybet, og der gennemføres hyppige grødeskæringer, som har stor betydning for vandløbenes planter og dyr og dermed også for den økologiske tilstand vurderet i henhold til EU’s vandrammedirektivet. Vores forskning adresserer såvel grundvidenskabelige som anvendelsesorienterede spørgsmål, ofte i tæt samarbejde med især Biologisk Institut på AU samt andre nationale og internationale forskningsinstitutioner, hvor vi har særlig fokus på også at belyse vandløbenes rolle i den grønne omstilling, og hvordan diverse virkemidler kan være med til at bidrage til denne.
