På forsøgsanlægget i Lemming undersøger vi primært de langsigtede effekter af klimaændringer på lavvandede søøkosystemer.

De kunstige søer (mesokosmer) består af 24 rustfri ståltanke (2800 l), som simulerer lavvandede søer. Søerne blev etableret efter en standardiseret metode i 2003, og der er ikke sket ændringer i hverken opstilling eller biologi siden etableringen. På etableringstidspunktet blev der til hver tank indeholdende en 1 m vandsøjle tilført 30 cm standard søsediment, og et naturligt ferskvandssamfund af alger, smådyr, zooplankton og hundestejler fra både næringsfattige og næringsrige søer blev introduceret. Sammen med sedimentet blev undervandsplanter også tilført. Mesokosmerne behandles med tre temperaturer og to næringsstofniveauer, hvilket giver fire tanke med nøjagtig samme behandlingskombination. Opvarmning sker med elektriske varmeelementer placeret på bunden, og afhængigt af sæson og behandling følger opvarmningen IPCC’s A2-scenarie med en temperatur på 2,5 til 6,6 °C over den uopvarmede temperatur (kontrol).

Siden etableringen i 2003 er mesokosmerne blevet anvendt i en række projekter, herunder Villum Kann Centre of Excellence-projektet CLEAR. Anlægget er nu en del af det danske AnaEE-projekt, og det er også med på den europæiske AnaEE-liste over ESFRI-forsøgsfaciliteter. Anlægget blev anvendt i FP7-projekterne REFRESH og MARS (http://www.mars-project.eu) fra 2014-2018 med det formål at vurdere virkningerne af en hedebølge på lavvandede søer. Yderligere projekter er det europæiske JPI Water-projekt PROGNOS (2016-2019), der vurderede søers reaktion på ændringer ved hjælp af nær-realtidsmodeller, et dansk sørestaureringsprojekt (CLEAR fra 2012-2017 og et Villum Kann Rasmussen Centre of Excellence-projekt vedrørende sørestaurering), der involverede et ¹⁵N spiking-forsøg. I de seneste år har anlægget været brugt i AQUACOSM og AQUACOSM plus, Horizon 2020-infrastrukturprojekter, som har givet over 1400 dages transnational adgang til anlægget gennem en periode på otte år.

Forsøgsanlægget er unikt og det længst kørende klimaeksperiment i verden. Opsætningen er i dag tilpasset fremtidens klimascenarier og giver en enestående mulighed for at lave realistiske forudsigelser af virkningerne af de fremtidige klimaændringer på vores søer. I de seneste år er der blevet tilføjet en række højfrekvente målinger med klorofyl- og phycocyanin- (blågrønalge-pigment) sensorer, der registrerer algebiomassen i høj tidsmæssig opløsning.

Derudover måles der kuldioxid- og metan-fluxe seks gange dagligt via et billigt, skræddersyet system – udviklet sammen med ingeniører på Aarhus Universitet.