Verden står midt i en biodiversitetskrise, hvor naturens artsrigdom er på retur, og det har resulteret i en politisk reaktion i form af FN’s biodiversitetskonvention, EU’s fuglebeskyttelses og habitatdirektiver og en national naturbeskyttelseslovgivning. Heraf følger en række forpligtelser, som bl.a. er udmøntet i et Natura2000 netværk af beskyttede naturområder og et nationalt naturovervågningsprogram for arter og levesteder.
Vi arbejder med biodiversitet og naturbeskyttelse. Vi opbygger viden om naturens tilstand og udvikling, og vi undersøger, hvordan menneskelige aktiviteter og naturlige processer påvirker biodiversiteten, med særlig fokus på den truede natur.
Blandt vores kerneydelser er
Løvfrø / Foto: Lars Dalby ©
I Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur indsamler, behandler og formidler vi data vedrørende arter og naturtyper, der er omfattet af nationale og internationale forpligtelser, love og direktiver. Vi udarbejder årlige rapporter for status og udvikling for fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet samt landjordens arter og naturtyper, der er listet på Habitatdirektivets bilag. Hvert 6. år leverer vi det faglige grundlag for Danmarks afrapportering af bevaringsstatus til EU kommissionen.
Den danske Rødliste er en samlet oversigt over danske arter, og den rummer bl.a. information om, hvor truede alle disse arter er. For mange arter rummer Den danske Rødliste også information om levesteder, trends, historik m.m.
Se mere på Den danske Rødliste.
Vi udvikler metoder, der bruges til at dokumentere og prioritere naturforvaltningsindsatser og målrette landbrugsstøttemidler til naturformål. Værktøjerne bygger på eksisterende data og indikatorer, som fortæller, hvor god naturens tilstand er, og igangværende forskningsprojekter forsøger at kortlægge, hvor effektiv den nuværende naturbeskyttelse er i forhold til de trusler, der er imod den.
Vi forsker i forvaltning af vild natur. Vi har fokus på genopretning af de naturlige processer, der er knyttet til hydrologi, kystdynamik og nøglearter for at fremme en omkostningseffektiv tilgang til, hvordan man forvalter biodiversitet. Vi benytter os bl.a. af brug af DNA sekvenser til at identificere arter, GPS-mærkning af f.eks. krondyr og remote sensing, hvor vi identificerer arter ved hjælp af droner, LiDAR og satellitfotos.
Vi forsker i, hvorfor artsrigdommen varierer på tværs af artsgrupper og i, hvordan forekomsten af truede arter fordeler sig. Vi har udarbejdet et begreb, som vi kalder økologisk rum (ecospace). Økologisk rum beskriver miljøet, de biologiske ressourcer og de ændringer, der sker i dets udbredelse over tid. Vi undersøger biodiversiteten i det økologiske rum med henblik på at finde generelle tendenser, så vores forskning kan omsættes til solid rådgivning om, hvordan forvaltning af arealer påvirker biodiversiteten.
Danmark er på papiret en supermagt, når det kommer til kystklitter og strandenge. Men desværre er der de fleste steder for lidt naturlig dynamik med oversvømmelser, erosion, aflejring og bart sand. Vi forsker i betydningen af kystsikring for kystdynamik og biodiversitet i kystzonen, og vi afholder med mellemrum workshops om klitforvaltning, hvor klitforvaltere og forskere udveksler viden og erfaringer.
Vi undersøger, om man kan tage hensyn til naturen på arealer, som især bruges til andre formål end vild natur og biodiversitet. Det gælder landbrugsarealer, dyrkede skove og områder beregnet til beboelse og infrastruktur. I denne type projekter samarbejder vi med landskabsarkitekter, skovdyrkere, landbrugsrådgivere, jægere og andre brugere af arealerne om at undersøge mulighederne for at give bedre plads til sårbar natur, uden at det går ud over arealernes hovedanvendelse.
Vi udvikler effektive løsninger og metoder til automatisering af naturovervågningen i samarbejde med forskere fra ingeniørvidenskab. Der er tale om et bredt spekter af løsninger til hjælp for både felt- og laboratoriearbejdet med særlig fokus på brug af billedgenkendelse af arter og deres samspil med hinanden. Datastrømme fra fx kameraer giver nye indblik i arters forekomst, aktivitet og samspil og kan blandt andet bidrage til en bedre forståelse af klimaeffekter på arter.
