Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP)

AMAP (Arctic Monitoring Assessment Programme) er én ud af fem arbejdsgrupper under Arktisk Råd. Det er et mellemstatsligt organ bestående af de otte lande med arktiske landområder, der samarbejder om arktiske spørgsmål. AMAP har blandt andet til formål at overvåge og vurdere forurenende stoffer og klimaforandringer i den arktiske region. AMAP gennemfører internationale assessments, som dels publiceres i videnskabelige tidsskrifter og dels bruges som informationsmateriale af de arktiske regeringer of af den brede offentlige befolkning, ligesom de tilknyttede forskere udarbejder en bred vifte af videnskabelige publikationer.

Udvalgte eksempler på resultater fra undersøgelser relateret til AMAP

Perfluorooctansulfonsyre (PFOS)

I starten af år 2000’erne kom stoffet PFOS på mange arktiske miljøforskeres læber, da de første rapporter om bekymrende stigende koncentrationer i arktiske dyr blev offentliggjort. PFOS tilhører gruppen af perfluorerede stoffer og anvendes typisk, hvor der ønskes en vand- og/eller fedtafvisende effekt, fx i udendørs tøj (Gortex), sko, teflonpander eller fedtafvisende fødevareemballage.

Undersøgelser af PFOS i grønlandske ringsæler og isbjørne har vist, at koncentrationen steg markant op til 2005, hvorefter den faldt lige så markant i dyr fra både Vest- og Østgrønland. Formentlig skyldes faldet hovedsageligt, at produktionen hos den største amerikanske producent, 3M, ophørte i år 2000.

 

Identifikation af andre risikostoffer

Løbende analyseres der for stoffer i grønlandske dyr, hvor det vurderes, at det med tiden at kunne udvikle sig til at udgøre en risiko for sundhedstilstanden i mennesker og dyr i Arktis, ligesom de kendte PCB og DDT gjorde for år tilbage.

Et eksempel er flammehæmmeren hexabromocyclododecane (HBCDD), hvor studier af udviklingen i koncentrations niveauerne i arktiske dyr ikke har givet et entydigt svar. I grønlandske isbjørne synes koncentrationen i de senere år at være faldende efter at have været stigende op til 2015. HBCDD kom i 2013 på Stockholm Konventionens liste over stoffer, hvor produktion bør ophøre eller begrænses. Hvorvidt denne faldende tendens vil fortsætte, må de kommende års overvågning vise.


Lidt historie

AMAP blev etableret i 1991.

I 1994 oprettede Danmark en miljøstøtteordning for Arktis (Dancea, Danish Cooperation for Environment in the Arctic), som har gjort det muligt gennem årene at gennemføre en række undersøgelser, der belyser forskellige miljømæssige aspekter i Grønland. Flere af instituttets videnskabelige medarbejdere har været med i AMAP arbejdet siden begyndelsen, hvor de har været med til at gennemføre en lang række projekter, som især har koncentreret sig om emnerne:

  • Forekomst og udvikling af lang-distance transporteret forurenende stoffer i grønlandske dyr
  • Sundhedsmæssige effekter af forurenende stoffer for især dyr placeret i den øverste del af den arktiske fødekæde, fx isbjørnen.

Vi har således siden opstart gennemført effektstudier på sæler, tandhvaler og isbjørne for at undersøge, hvordan tungmetaller og organiske miljøgifte (POP'er) påvirker disse arters reproduktion, immunsystem, knogler og generelle helbred. Desuden bruger vi resultaterne fra de kemiske analyser til at vurdere, i hvor høj grad den lokale befolkning gennem den lokale kost særlig af havfugle, sæler, tandhvaler og isbjørne bliver eksponeret for koncentrationer af disse stoffer, som er højere end de fastsatte internationale og nationale grænseværdier. Dette er afrapporteret i AMAP Assessments og rigtig mange artikler.

Kontakt

Frank Farsø Riget, Seniorforsker, Institut for Ecoscience - Havpattedyrforskning

AMAP udgiver løbende internationale vurderinger, hvor vore miljøforskere har medvirket i en række af dem - ofte i en fremtrædende rolle. De seneste eksempler kan ses på følgende links: