Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Grønland og andre arktiske områder

Vi har i instituttet en stor gruppe eksperter med særligt fokus på Arktis og især Grønland. Vi arbejder med at vurdere og overvåge, hvordan den arktiske natur har det, og hvordan det grønlandske miljø påvirkes af råstofaktiviteter.

Vi deltager i internationale overvågninger og vurderinger af det arktiske miljø, og instituttets forskere er med til at undersøge de globale ændringer af miljø og klima. Herunder et lille udpluk af de igangværende aktiviteter.


Projekterne kort fortalt

  • Klimaeffekter
  • Metal og isotop-geokemilab.
  • Minedrift og miljø
  • Network for Arthropods in the Tundra (NeAT)
  • Olie og miljø
  • Videospots Grønland

AMAP - Arctic Monitoring and Assessment programme

AMAP (Arctic Monitoring Assessment Programme) er én ud af fem arbejdsgrupper under Arktisk Råd. Det er et mellemstatsligt organ bestående af de otte lande med arktiske landområder, der samarbejder om arktiske spørgsmål. AMAP har blandt andet til formål at overvåge og vurdere forurenende stoffer og klimaforandringer i den arktiske region. AMAP gennemfører internationale assessments, som dels publiceres i videnskabelige tidsskrifter og dels bruges som informationsmateriale af de arktiske regeringer of af den brede offentlige befolkning, ligesom de tilknyttede forskere udarbejder en bred vifte af videnskabelige publikationer.

Kontakt

Frank Farsø Riget, Seniorforsker, Institut for Ecoscience - Havpattedyrforskning

Biogeochemistry in ArctiC Ecosystems (BACE)

Vores forskning i BACE (Biogeochemistry in ArctiC Ecosystems) er centreret omkring biogeokemiske og biogeofysiske processer i arktiske økosystemer. Forskningen er fokuseret på effekterne af klimaforandringer i økosystemer i det kolde nord, især interaktioner mellem (og inden for) tundra og marine økosystemer og atmosfæren. Vi udfører målinger og modellering af drivhusgasser og energiudveksling på tværs af forskellige tidsmæssige og rumlige skalaer.

Inden for Aarhus Universitet er vi en del af Arctic Research Centre (ARC) og iClimate - et klimacenter på Aarhus Universitet, der studerer årsager til og løsninger på klimaforandringer. Desuden er vi involveret i flere internationale forsknings- og overvågningsprogrammer, se vores programside (engelsk tekst). Vi er fysisk placeret på Ecoscience i Roskilde / Risø.

Kontakt

Torben Røjle Christensen, Professor, Institut for Ecoscience - Arktisk økosystemøkologi

EOS - Environment & Oil Spill Response

EOS er en skrivebordsanalyse, der er baseret på olieudslipsscenarier og den eksisterende viden om biodiversitet og miljø i det område, som analysen udføres for.

Ved at bruge EOS-værktøjet, kan beslutninger om inddragelse af mekanisk opsamling af olie, in situ-afbrænding og kemiske dispergeringsmidler i nationale beredskabsplaner for oliespildsbekæmpelse understøttes. Derudover kan de resultater, der opnås ved brug af EOS-værktøjet, anvendes til etablering af samarbejde og aftaler på tværs af grænser i forhold til oliespildsbekæmpelse og -beredskab. 

EOS-værktøjet er baseret på et Excel-regneark med referencer til forklarende bokse i EOS-håndbogen. 

EOS-værktøjet kan downloades gratis. Vi tilbyder dog også at gennemføre en EOS-analyse for et bestemt område. Kontakt os for mere information og aftale.

Kontakt

Janne Fritt-Rasmussen, Specialkonsulent, Institut for Ecoscience - Arktisk miljø
Kim Gustavson, Seniorforsker, Institut for Ecoscience - Arktisk miljø
Susse Wegeberg, Seniorrådgiver, Institut for Ecoscience - Arktisk miljø

Følg dyrenes vandring

Forskerne kan følge pattedyrs og fugles vandringer ved at sætte en lille »sladrehank« på dyrene, som løbende sender oplysninger om dyrenes position via en satellit til forskernes computere.

I Grønland har Aarhus Universitet i samarbejde med Grønlands Naturinstitut sporet en række fugle og havpattedyr. Læs om nogle af projekterne i Grønland her:

Følg dyrenes vandring

Kontakt

Peter Aastrup, Seniorrådgiver, Institut for Ecoscience - Arktisk miljø

Følsomme naturområder

For at undgå eller begrænse miljøpåvirkningen fra råstofefterforskningen i Grønland har vi kortlagt områder, som har særlig betydning for dyrelivet. Viden opbevares i en GIS-database, som er grundlaget for udviklingen af regelsæt for råstofefterforskning (#KORT 3/2) fra Grønlands Selvstyres Råstofdirektorat.

Vores medarbejdere udfører i denne sammenhæng undersøgelser af de forstyrrelser, som dyrene, blandt andet gæs og rensdyr, udsættes for i forbindelse med råstofeftersøgning. Dette gøres dels for at få sat tal på effekterne, dels for at vurdere en mulig tilpasning. Der er også udført vegetationskortlægning, hvor der tages udgangspunkt i informationer fra satellitbilleder (#KORT 3/1).

Kontakt

Peter Aastrup, Seniorrådgiver, Institut for Ecoscience - Arktisk miljø

Grønland - Regionale baggrundsundersøgelser

Der er behov for viden om natur og miljø for at kunne planlægge og regulere råstofaktiviteter. For de fleste grønlandske havområder, og udvalgte landområder, er den nyeste viden samlet i regionale miljøvurderinger og baggrundsundersøgelser, som beskriver det fysiske og biologiske miljø, inklusiv beskyttede områder, truede arter samt udnyttelse af biologiske resurser. Der er i miljøvurderingerne også en beskrivelse af baggrundsniveauer for forurenende stoffer og evt. lokale kilder til forurening. Baseret på denne viden om den nuværende situation, miljøvurderes de potentielle konsekvenser af råstofaktiviteter.

Kontakt

Anders Mosbech, Seniorforsker, Institut for Ecoscience - Arktisk miljø

Klimaet ændrer sig i Grønland og Arktis

Jordens klima ændrer sig. Det bliver varmere. I løbet af de seneste godt 100 år er Jordens temperatur i gennemsnit steget omkring 0,6 °C. Det lyder jo umiddelbart ikke af meget, men mange steder kan man allerede nu se resultatet af det varmere klima. Træerne springer ud tidligere end normalt, vintrene er mildere, gletscherne trækker sig tilbage, og vi ser nye arter af dyr og planter som normalt lever længere sydpå.

Øget drivhuseffekt er den vigtigste årsag til at temperaturen på Jorden stiger. Øget drivhuseffekt opstår fordi menneskelige aktiviteter resulterer i at der dannes såkaldte drivhusgasser (kuldioxid CO2 fra energiproduktionen samt metan og lattergas fra landbrugsproduktionen). Drivhusgasserne blandes op i atmosfæren, og lægger sig i et lag omkring Jorden.

Kontakt

Niels Martin Schmidt, Professor, Institut for Ecoscience - Arktisk økosystemøkologi

Metal- og isotop-geokemilaboratoriet

Vores laboratorieenhed har specialiseret sig i analyser af grundstoffer (primært spormetaller) og isotoper i miljøprøver. Vores analyser inkluderer bl.a. total Hg i faste prøver,  totalkoncentrationer af >60 grundstoffer* i biologisk materiale, sediment/jord** og ferskvand, total I og Br i tang, total V, Mn, Ni, Cu, Zn, Ag, Cd, Pb og U i havvand, præcis isotop sammensætning af Hg, Pb m.fl.

Laboratoriet udfører altid en løbende og omfattende kvalitetssikring, der inkluderer analyser af blindprøver, dobbeltbestemmelser og certificeret reference materiale sammen med prøverne.  

Omkostningerne forbundet med analyserne (og dermed analyseprisen) afhænger af faktorer som prøvetype/forbehandling, prøveantal, analyseparametre og analysemetode.

Kontakt

Jens Søndergaard, Seniorforsker, Institut for Ecoscience - Arktisk miljø

Minedrift og miljø i Grønland

Der foregår efterforskning efter en lang række mineralske råstoffer i Grønland, herunder guld, bly, zink, jern, diamanter og andre ædelstene samt industrimineraler. Siden 1850 har der været minedrift flere steder i Grønland med brydning af bl.a. kryolit i Sydgrønland, bly og zink i både Øst- og Vestgrønland, industrimineralet olivin i Sydvestgrønland og senest guld i Sydgrønland.

Der udføres overvågningsaktiviteter ved nedlagte miner i Grønland og også forskningsprojekter, og vi har et laboratorium og en prøvebank. Dette sigter især mod at forbedre grundlaget for at kunne rådgive om miljøbeskyttelse ved minedrift i Grønland.

Kontakt

Peter Aastrup, Seniorrådgiver, Institut for Ecoscience - Arktisk miljø

Network for Arthropods in the Tundra (NeAT)

Netværk for leddyr i tundraen - Dette akademiske netværk for leddyr, som lever på land og i ferskvand i arktiske, antarktiske og alpine områder, samler entomologer fra forskningsinstitutioner i hele verden. Formålet med NeAT er at forbedre kommunikation, samarbejde og viden om leddyr i tundraen.

Kontakt

Toke Thomas Høye, Professor, Institut for Ecoscience - Biodiversitet

Olie og miljø i Grønland

Olieefterforskning og -udvinding kan påvirke miljøet negativt på mange måder, men det er muligt at begrænse og forebygge påvirkninger fra de forskellige aktiviteter.

Vores opgave som rådgiver for det grønlandske selvstyre er at rådgive om hvilke miljøeffekter, aktiviteterne medfører, og hvordan aktiviteterne kan udføres, så miljøet bliver påvirket så lidt som muligt af olieefterforskningen.

Kontakt

Peter Aastrup, Seniorrådgiver, Institut for Ecoscience - Arktisk miljø