Her præsenteres en række videoer, som formidler vigtig viden indhentet i forbindelse med forskellige forsknings- og rådgivningsprojekter i Grønland. Videoerne fortæller helt forskellige historier, men har en fælles vinkel relateret til muligheder og behov for tilpasning til fremtiden, herunder klimaændringer, som blandt andet blev belyst i en Arktisk Råd rapport med fokus på Vestgrønland og Canada. Videoerne er optaget under ”fieldwork of opportunity” for aktuelle feltarbejder eller andre relevante aktiviteter i feltsæsonerne 2020-2021.
Videoerne inkluderer formidling af projekter inden for emnerne miljømonitering af mineprojekter, olieforurening, klimatilpasning og forvaltning i relation til fx fugle og havpattedyr i Grønland samt permafrost, geologisk kortlægning mv. Flere detaljer kan findes ud for de enkelte videoer.
Produktionen af videoerne er finansieret af Miljøstyrelsens ”Miljøstøtte til Arktis”. De forskellige forsknings- og rådgivningsprojekter har i øvrigt forskellige finansieringskilder.
I dag er mere end 80% af havaffald plast, og faktisk rummer vores have mere end 150 millioner tons plastik. Men hvordan ser det ud i Grønland? I denne video fortæller forskere fra Aarhus Universitet, - DCE, om et overvågningsprojekt, hvor vi undersøger trends af mængder og typer af marint plastikaffald i Grønland. Der anvendes forskellige indikatorer, og i denne film fortælles om anvendelsen af strandaffald og plastik i maver på havfuglen, mallemuk.
I Vaigat-strædet i Vestgrønland er fjeldskred hyppige, og de kan give anledning til tsunamier, når de rammer havet, som det senest er sket i det område i år 1952, 2000 og 2021. Der er tidligere kortlagt mange store skred i fjeldene, men den nyeste skredkortlægning viser, at der er kæmpestore skred i fjeldene langs strædet og tilhørende skredaflejringer i bunden af Vaigat.
I denne video følger vi et hold forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der borer kerner ud af søerne omkring Saqqaq for at finde spor efter de tsunamier, som kæmpefjeldskreddene må have skabt. Sedimenter fra tsunamierne kan nemlig gemme sig i bunden af søerne, og dateringen af tsunamiaflejringerne fra søerne viser, at de er sket for 7200-7600 år siden og har haft opskylshøjder på mindst 45 meter.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er i gang med at etablere en række boringer på et transekt fra Sisimiut til Kangerlussuaq i Vestgrønland. Boringerne vil blive brugt til at overvåge grundfjeldstemperaturer og ændringer i den termiske tilstand af permafrost i regionen. Transektet er i det bredeste område af Vestgrønland, der ikke er gletsjerdækket, og dækker en klimatisk gradient fra det relativt varme kystklima med meget nedbør ved Sisimiut, til det tørre kontinentale klima ved Kangerlussuaq med relativt varme somre og kolde vintre, dækkende en afstand på 160 km. Permafrosten i regionen er ved at forsvinde på grund af klimaopvarmning, og boringerne vil bidrage til forståelsen af den eksisterende og kommende fordeling af permafrost og modelleringen af, hvordan den skiftende permafrost påvirker fx klippeskråningers stabilitet.
Boringerne etableres i samarbejde med Grønlands Råstof- og Olieskole (KTI) i Sisimiut, og arbejdet er integreret i uddannelsesaktiviteterne på begge institutioner (KTI og DTU).
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har siden 2007 haft et omfattende netværk af automatiske vejrstationer på Grønlands Indlandsis. Vejrstationerne måler vigtige klima-parametre såsom lufttemperatur, smeltning og snedække. I 2020 overtog GEUS yderligere stationer fra det amerikanske GC-Net projekt. I modsætning til de oprindelige GEUS stationer befinder GC-Net stationerne sig i den indre del af Indlandsisen hvor de langsomt bliver begravet af sne.
Denne video viser arbejdet med at udgrave og opdatere de amerikanske stationer, og med at installere nye stationer. Målingerne fra vejrstationer bliver brugt til at validere satellitobservationer og af Danmarks Meteorologiske Institut.
Aarhus Universitet, DCE – Arktisk Miljø har genbesøgt en række forsøgsfeltfelter, der blev udlagt i 1982 et par kilometer nord for Station Mestersvig. Formålet dengang var at se på effekter fra olie på forskellige vegetationstyper. Skaderne på vegetationen har løbende været fulgt og senest i 2014. Formålet med undersøgelserne i 2020 var at få en bedre forståelse af langtidseffekterne fra oliespild i forskellige typer højarktisk vegetation og jordtyper, dels at se på hastighed af nedbrydning af olien. De gennemførte undersøgelser i år viser at der selv 38 år efter olie hhv. diesel blev udhældt stadig er markante skader på vegetation og planter samt olie i jordprofilerne.
I sidste halvdel af 1980’erne var der en omfattende olieefterforskning i Jameson Land i Østgrønland. Dette resulterede blandt andet i tydelige kørespor i landskabet. Efterfølgende i 1989 etableredes nogle undersøgelsesfelter i køresporene, så forskere kunne følge langtidseffekterne på vegetationen.
Aarhus Universitet, DCE har i 2020 genbesøgt disse felter. Undersøgelserne fra sommeren 2020 viste, at flere af felterne var vanskelige at genfinde, fordi planterne havde genetableret sig. Detaljerede undersøgelser viste imidlertid en forskellig artsammensætning i overvågningsfelterne sammenlignet med referencefelter uden menneskelig påvirkning. De steder, hvor vegetationen var skrabet helt af i 1980’erne, var plantedækket stort set ikke genetableret. Alligevel kunne vi konkludere, at de reguleringer og vilkår, som blev opstillet for olieefterforskningen, havde forhindret terrænskader og større skader på vegetationen.
Kippaku er den mest undersøgte havfuglekoloni i Grønland. Via et samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet (DCE), har kolonien siden 2008 været besøgt årligt. Kolonien huser ca. 20.000 lomvier og 10.000 rider og er, sammenlignet med andre havfuglekolonier, særlig velegnet til biologiske undersøgelser, idet fuglene er lette at observere og lette at fange i forbindelse med mærkning og prøvetagning.
I denne video er der fokus på de aktiviteter vi gennemfører for at overvåge bestandens udviklingen og dens trivsel, samt en række sporingsaktiviteter hvor vi undersøger hvor fuglene er om vinteren og hvad de i øvrigt laver når de ikke opholder sig i kolonien. Resultaterne bruges bl.a. til at rådgive om fangst af lomvier i Grønland og hvordan fangst om vinteren påvirker ynglebestande i andre lande.
Vandrefalken er en rovfugl, der yngler over hele kloden. De grønlandske vandrefalke trækker gennem Nordamerika og overvintrer i Latinamerika. Falkens placering højt i fødekæden gør, at miljøgifte ophobes i kroppen. Et kendt eksempel er DDT og dets nedbrydningsprodukter, som giver tynde æggeskaller hos rovfugle – hvilket kan medføre nedsat ynglesucces og bestandsnedgang.
Denne video følger en sommers feltarbejde i Sydgrønland og giver et resumé af resultaterne af 40 års undersøgelser. Siden 1981 har Søren Møller (RUC) og Knud Falk (vandrefalk.dk) fulgt de sydgrønlandske vandrefalkes ynglesucces, undersøgt deres trækruter og fødevalg og – ikke mindst – indsamlet prøver til at undersøge falkenes indhold af miljøgifte. Prøverne er analyseret af Katrin Vorkamp og kolleger, og resultaterne har indgået i risikovurderinger af visse nye kemiske stoffer, som er kommet på - eller på vej til - FN’s liste over regulerede/forbudte stoffer – til gavn for både falke og mennesker. Generelt har vandrefalkene det godt i Grønland, men deres ynglesucces varierer meget i takt med vejrliget fra år til år. Større udsving i ynglesucces må forventes fremover, når klimaændringer giver vildere vejr og kraftigere regnvejr.
Nordvandet ved Thule i Nordvestgrønland er et helt særligt område med store bestande af havfugle. Her yngler de fleste af Grønlands polarlomvier og rider, og størstedelen af verdens søkonger. Nordvandet er under kraftig påvirkning af klimaændringer, og forskere fra AU/DCE undersøger i denne video havfuglene sammen med to lokale fangere fra Siorapaluk. Havfuglene fanges skånsomt og udstyres med små dataloggere. Når fuglene genfanges året efter, kan dataloggerne fortælle om fuglenes trækruter og vinterområder. Sammen med andre undersøgelser bidrager det til at forstå, hvordan havfuglene klarer sig både i Nordvandet og i vinterområderne, der kan ligge flere tusind kilometer væk. Der tages også små fjerprøver for at måle kviksølvsbelastning, og der tages fødeprøver fra fuglene for at følge ændringer i føden når økosystemet forandrer sig. Undersøgelserne sker i et internationalt samarbejde kaldet SEATRACK, hvor der spores havfugle fra kolonier i hele Nordatlanten, og hvor vi bl.a. får viden om, hvordan de forskellige landes ynglebestande blandes i vinterområderne.
I sommeren 2022 var vi af sted på feltkampagne til halvøen Siggu Nunaa, og besøgte tre forskellige lokaliteter. Fokus for feltarbejdet var at udbygge den eksisterende viden inden for arter, der ikke tidligere har været undersøgt i området. Derfor blev vadefugle og gæs dokumenteret og talt, der blev foretaget vegetationsundersøgelser og indsamlet prøver til miljøkemiske analyser. Feltarbejdet var led i udarbejdelse af en regional baggrundsundersøgelse. Formålet med en regional baggrundsundersøgelse er at gøre viden om naturen i et område let tilgængeligt for borgere, mineselskaber, myndigheder og politikere. De regionale baggrundsundersøgelser samler eksisterende viden fra rapporter og databaser, supplerer med nye undersøgelser og indsamler lokal viden om naturen, og hvordan den benyttes af borgere i området.
