Projektet blev finansieret af Villum Fonden og løb i perioden 2014-2018.

I løbet af fire år blev 130 prøvefelter på 40 × 40 meter undersøgt til bunds, med undtagelse af hvirveldyr, som ikke kunne repræsenteres meningsfuldt på denne skala. Prøvefelterne dækkede naturlige gradienter i produktivitet, fugtighed og forstyrrelse suppleret med felter, som repræsenterede dyrkede økosystemer såsom plantager og marker.

I felterne indsamlede vi miljø- og artsdata (planter, mosser, laver, svampe og insekter) samt DNA-data fra jordprøver. Data blev brugt til at teste fundamentale økologiske principper og dermed styrke grundlaget for evidensbaseret naturbevaring.

Den styrende hypotese for design og indsamling af data i Biowide har været, at det må være muligt at beskrive det økologiske rum, som biodiversiteten folder sig ud i, og bruge egenskaberne ved dette økologiske rum til at forudsige variationen i biodiversiteten (Brunbjerg et al. 2017).

Samtidig har Biowide bidraget til at udvikle og validere moderne værktøjer til at kortlægge biodiversitet ved hjælp af luftbåren laser scanning (LiDAR) og miljø-DNA (Thers et al. 2017, Frøslev et al. 2017) og metoder til at estimere unikheden af biodiversiteten i et område (Ejrnæs et al. 2018).

Artsdatafilen indeholder 36.323 observationer af 5.464 taxa i de 130 prøveflader. Nogle observationer er bestemt på et højere taksonomisk niveau end art, men alligevel medtaget fordi de bidrager til artsrigdommen i prøvefladerne. Der er fundet flere arter i forskningsprojektets levetid, end dem, der præsenteres i datasættet – men vi har kun medtaget arter, som er færdigbestemt og som har været inventeret og bestemt med samme indsats i alle 130 prøveflader.

I projektperioden blev der fundet ca. 140 nye arter for landet. Ved siden af den traditionelle inventering sekvenserede vi jordprøver og malaise-fangster for DNA, og denne diversitet er ikke talt med her.

Adskillige publikationer fra projektet er allerede udgivet, og der er flere på vej.