Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vådområdegruppen

Vi er en gruppe forskere, der arbejder tværfagligt med forskning i ferske vådområder. Forskning i vådområder omfatter økologi, hydrologi, biogeokemi og modellering. Vi har flere store danske, nordiske og europæiske projekter med fokus på genopretning af ådale og andre vandløbsnære vådområder, genopretning og vådlægning af organiske lavbundsjorde samt udvikling af afværgeforanstaltninger til bekæmpelse af næringsstofbelastninger fra landbrugsoplande (mini vådområder, integrerede bufferzoner og mættede bufferzoner).

Igangværende projekter

Biowater

Hovedformålet i projektet er at kvantificere de kombinerede virkninger af ændringer i arealanvendelse, klimaændringer og industriel innovation som følge af den grønne omstilling for kulstof-, nærings- og vandkredsløb i opland samt vigtige økosystemtjenester (herunder god økologisk tilstand af ferskvand). Læs mere på projekthjemmesiden.

  • Periode: 2017-2022
  • Kontaktpersoner: Brian Kronvang, Katrin Bieger og Mette V. Carstensen

Afbødningsforanstaltninger for dræning

Det overordnede formål med projektet er at undersøge potentialet for at nedsætte belastningen af næringsstoffer ved hjælp af nye eller optimerede drænvirkemidler. Konkret vil to vådområder med overfladestrømning ("mini-vådområder") og to mættede bufferzoner blive målt på deres evne til at fjerne kvælstof og fosfor fra drænvand i oplandet til Norsminde Fjord i Danmark.

  • Periode: 2019-2023
  • Kontaktpersoner: Dominik Zak og Carl Chr. Hoffmann

DrivNOS

Projektet har til formål at forstå, hvordan lattergas (N2O) emissioner fra vandløb og de underliggende processer, der driver dem, ændres af kvælstofforurening (N) og jordegenskaber, især jernindhold og pH. Vandløb er blevet fremhævet som betydelige, men dårligt afgrænsede kilder til N2O, en drivhusgas, der er 300 gange så potent som kuldioxid. For mere information, klik her.

  • Periode: 2021-2024
  • Kontaktpersoner: Joachim Audet og Mette V. Carstensen

Evidensbaseret og omkostningseffektiv grødeskæring i små danske vandløb

Hovedparten af de danske vandløb er små og ligger i landbrugsoplande, og det stiller store krav til deres vandføringsevne. Samtidig skal vandløbene leve op til miljøkravet om god økologisk tilstand. Det overordnede formål med projektet er at undersøge, hvordan forskellige grødeskæringsmetoder og -tidspunkter påvirker vandgennemstrømningskapaciteten, vandstandsændringer, biologiske forhold (herunder den økologiske tilstand) og de morfometriske forandringer, der kan opstå som følge af forskellig skærepraksis. For mere information, klik her.

  • Periode: 2019-2023
  • Kontaktpersoner: Annette Baattrup-Pedersen

Integ-P

Udvikling af integrerede P-afværgeforanstaltninger samlet i en værktøjskasse til nedsættelse af brinkerosion i forbindelse med restaurerings projekter i vandløb og vandløbsnære arealer.

  • Periode: 2022
  • Kontaktpersoner: Brian Kronvang

MERLIN

EU har forpligtet sig til at være klimaneutral i 2050. Denne målsætning er vigtig, ambitiøs og mildt sagt så diffus, at finde den er svær at gøre hoved eller hale af. Med et budget på lidt over 22 millioner euro kommer EU-projektet MERLIN til at spille en aktiv rolle i den grønne omstilling i Europa. Projektet vil opgøre fordelene ved diverse tiltag og samle erfaringer og relevante interessenter til fremtidige tiltag og dermed sikre, at der fokuseres på tiltag, der rent faktisk kan gøre en forskel.

”Den grundtanke, vi arbejder ud fra, er at identificere de tiltag og genopretningsaktiviteter omkring ferskvandssystemer, der har det største potentiale for at bremse klimaforandringerne og tab af biodiversitet, og samtidig opsøge og sikre samarbejde i den private sektor i Europa. Vand er liv, og ferskvandsområder udgør sandsynligvis nogle af de mest forurenede og nedbrudte økosystemer på vores planet. Samtidig er ferskvandsøkosystemerne afgørende for at bevæge den grønne omstilling i den rigtige retning". For nyhed, klik her. Projekthjemmesiden ses her.

Periode: 2021-2025

Kontaktpersoner: Annette Baattrup-Pedersen, Dennis Trolle, Dominik Zak, Katrin Bieger, Carl Christian Hoffmann, Hans E. Andersen

MMM

Konstruerede vådområder med en matrix af træflis (dvs. bioreaktorer) til at rense drænvand fra landbruget.

  • Periode: 2021 – 2025
  • Kontaktpersoner: Joachim Audet, Astrid Ledet Maagaard, Carl Chr. Hoffmann

NIFA

Vådlægning af organiske lavvandsjorde. Dokumentation af hydrologiske og biogeokemiske forandringer før og efter vådlægning af organiske lavvandsjorde.

  • Periode 2021 – 2025
  • Kontaktpersoner: Rasmus Jes Petersen, Carl Chr. Hoffmann, Dominik Zak, Hans Estrup Andersen, Astrid Ledet Maagaard

NORDBALT-ECOSAFE

Et EEU Horizon 2021 Zero Pollution-projekt om, hvordan man etablerer sikre økologiske grænser for næringsstoffer i overfladevand i den nordisk-baltiske region, herunder udvikling af vurderingsværktøjer til tilpasning af næringsstofreducerende foranstaltninger i oplande.

  • Periode: 2022-2025
  • Kontaktpersoner: Brian Kronvang og Katrin Bieger

P-reducerende foranstaltninger

Dokumentation af P udvaskning før og efter vådlægning. Foranstaltninger til at afbøde udvaskning af fosfor fra vådlagte vandløbsnære arealer og vådlagte organiske lavbundsjorde (høst af biomasse, sandfiltre, m.m.).

  • Periode: 2020 - 2025 eller længere
  • Kontaktpersoner: Carl Chr. Hoffmann, Dominik Zak

PhosCarb

Projektet skal undersøge mobiliserings- og immobiliseringsprocesserne for biologisk og kemisk fosfor (P). Nye feltmetoder (litter bags, jernstrips) vil blive brugt til at kvantificere jernreduktion og samtidig P-frigivelse, mens laboratorieundersøgelser skal afdække fluxene af P mellem de forskellige P-puljer med særlig fokus på udfældning af mikrobielt medieret P. Analyse af strømningsvejene og reaktiv transportmodellering vil blive brugt til at forudsige, om høj netto in situ P-frigivelse resulterer i høj P-eksport.

  • Periode: 2022-2025
  • Kontakt: Dominik Zak

PhosLav (P-filters)

Udvikling og test af P-filtre til retention af fosfor i drænvand fra landbrugsarealer.

  • Periode: 2022 – 2025
  • Kontakt: Carl Chr. Hoffmann

Genopretning af biodiversitet i danske vandløb

Hovedformålet med dette projekt er at afdække, hvordan forskellige genopretningsmetoder i danske vandløb kan forbedre biodiversiteten og integrere både lokale og oplands egenskaber. For mere information, klik her.

  • Periode: 2018-2023
  • Kontaktpersoner: Annette Baattrup-Pedersen, Lisbeth Henriksen

ReWet

Dette infrastrukturprojekt har til formål at skabe en forskningsplatform for undersøgelser af tørvemoser under forskellig forvaltningspraksis før og efter vådlægning. En sådan forskningsinfrastruktur er nødvendig for nøje at vurdere konsekvenserne af at vådlægge tørvemoser, især for drivhusgasbalancer og vandkvalitet, som begge er af afgørende betydning for dansk politik for arealanvendelse. Derfor vil dette projekt bidrage til udviklingen af forskningsbaserede retningslinjer for vådlægning af tørvemoser. ReWet er et infrastrukturprojekt med det formål at give en forskningsplatform for undersøgelser af tørvearealer under forskellige forvaltningspraksis før og efter genbefugtning. En sådan forskningsinfrastruktur er nødvendig for omhyggeligt at vurdere konsekvenserne af genbefugtning af tørvearealer, især for drivhusgasbalancer og vandkvalitet, som begge er af afgørende betydning for dansk politik for arealanvendelse. Derfor vil denne platform bidrage til udviklingen af forskningsbaserede retningslinjer for genfugtning af tørvearealer. For mere information, læs her.

  • Periode: 2021 – 2025
  • Kontaktpersoner: Hans Estrup Andersen, Rasmus Jes Petersen

SENTEM

Erhvervs-ph.d. med virksomheden EnviDan A/S, der undersøger anvendelse og brug af sensorer til online overvågning af næringsstoffer i vandløb, herunder udvikling af machine learning metoder til rensning og kalibrering af big sensor data.

  • Periode: 2021-2014
  • Kontaktpersoner: Brian Kronvang og Sofie van’t Veen

S-ituation

Dette er det første af fem projekter under Nordisk Ministerråds program om naturbaserede løsninger. I projektet vil vi syntetisere og præsentere eksisterende forskning om NbS (naturbaserede løsninger), der er relevant i nordiske kontekst, herunder relevante projekter og erfaringer, politikker, videnshuller og cost-benefit-analyser. For mere information, klik her.

  • Periode: 2021-2022
  • Kontaktpersoner: Annette Baattrup-Pedersen, Dominik Zak

Wetkit-Hydro

Det overordnede formål med dette projekt er at give fagfolk, jordejere, vandforvaltere og relevante myndigheder en værktøjskasse til at evaluere og fremme gennemførelsen af vådområder i landbrugsoplande. Denne værktøjskasse vil understøtte en holistisk og multifunktionel tilgang til klimatilpasning i overensstemmelse med eksisterende socioøkonomiske og institutionelle sammenhænge ved at optimere leveringen af hydrologisk relaterede økosystemtjenester med henblik på at maksimere de medfølgende fordele og samtidig minimere de negative konsekvenser.For mere information, læs her.

  • Periode: ?
  • Kontakt: Joachim Audet

Brian Kronvang arbejder med forsknings-, undervisnings- og rådgivningsprojekter relateret til oplandsanalyser, herunder udvikling af nye overvågnings-, modellerings- og afværgeforanstaltninger såsom naturbaserede løsninger, der kan anvendes som målrettede foranstaltninger i oplande til at forhindre tab af sediment, næringsstoffer og pesticider til overfladevand i en periode med stigende pres fra klimaforandringer.


Hans Estrup Andersen arbejder med overvågning, modellering og kortlægning af oplandsprocesser, herunder hydrologi og næringsstof- og sedimentdynamik. Han har særligt fokus på landbrugets indvirkning på ferskvand.


Joachim Audet forsker i næringsstofomsætning og -udledning af drivhusgasser i ferskvand med særligt fokus på restaurerede vådområder i landbrugslandskaber. Hans forskning fokuserer på kontrol af drivhusgasfluxer, især lattergas, fra vådområder, vandløb, søer og på afbødende foranstaltninger i forbindelse med restaurering af økosystemer, næringsstofreduktion og klimaændringer.


Rasmus Jes Petersen

Akademisk medarbejder

Rasmus Jes Petersen arbejder med vådområdehydrologi og næringsstofomsætning. Hans hovedfokus er på vådområders hydrogeologiske opbygninger, undersøgelse af strømningsveje og vand- og næringsstofbalancer.


Dominik Zak har 20 års erfaring inden for ferskvandsrelateret miljøforskning, ændringer i arealanvendelse og restaurering. Hans fokus er på tværfaglig forskning, der integrerer biologi, økologi, mikrobiologi og hydrokemi på tværs af vand- og jordbaserede systemer. Hans viden omfatter en række biogeokemiske processer, stoffluxe og næringsstofdynamik i vådområder vedrørende cyklusserne for fosfor, kvælstof, kulstof, svovl og jern. Dette omfatter arbejde på forskellige rumlige og tidsmæssige skalaer – fra mikrozoner i laboratoriemikrokosmer til store feltprøvetagningskampagner i søer, tørvemoser og vandløbsnetværk. Målet er at bidrage til mere effektivt at afbøde menneskelige påvirkninger, bevare vitale ressourcer og bremse skadelige menneskeskabte globale forandringer.


Astrid Ledet Maagaard

Akademisk medarbejder

Astrid Maagaard arbejder med genopretning af vådområder og tiltag til begrænsning af næringsstoffer i landbrugslandskabet. Hendes forskning fokuserer på biogeokemiske processer i restaurerede vådområder, konstruerede vådområder og bufferzoner til begrænsning af næringsstoftilførslen og genopretning af økosystemer.


Carl Christian Hoffmann (Carlos) arbejder med hydrologi og biogeokemiske processer i ferskvandsvådområder. Fokus er på genopretning af vådområder – både ådale og større vådområder på lavtliggende organisk jord. Desuden har CCH designet minivådområder med åben vandflade til rensning af drænvand fra landbruget og bioreaktorer med en matrix af træflis også til rensning af drænvand fra landbruget.


Annette Baattrup-Pedersen har stor erfaring inden for vandløbsøkologi, artsdynamik i grænseområdet mellem land og vand og processer, der opretholder mangfoldigheden i vandløb og vådområder. Hun har særlig indsigt i virkningerne af f.eks. eutrofiering og hydromorfologisk nedbrydning på vandløbenes økologiske tilstand og genoprettende foranstaltninger for at forbedre tilstanden i både vandløb og vådområder. Hun har udviklet det ved lov vedtagne vurderingssystem til evaluering af den økologiske status i vandløb ud fra sammensætningen af plantearter(DVPI).

Hun udfører forskningsbaserede rådgivningsaktiviteter for Miljøministeriet, primært i forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet, habitatdirektivet og biodiversitetsstrategien, og har omfattende viden om EU-direktiver og handlingsplaner for klima og miljø, herunder den europæiske Green Deal og den nuværende gennemførelse af EU-direktiver i dansk lovgivning.


Mette Vodder Carstensen

Mette Vodder Carstensen forsker med fokus på transport og omsætning af kvælstof mellem landbrugsjord og overfladevand ved hjælp af modeller og feltobservationer. De centrale fokusområder i hendes forskning er reduktion af kvælstoftab fra landbrugsjord ved hjælp af konstruerede vådområder og bufferzoner samt kvantificering af udledningen af drivhusgasser fra ferskvand. 


Katrin Bieger har speciale i oplandsmodellering af hydrologiske processer og vandkvalitet. Hun har været involveret i udviklingen af SWAT +, den nyeste version af Soil and Water Assessment Tool, i over otte år, med størst fokus på at forbedre simuleringen af interne oplandsprocesser og den hydrologiske sammenhæng mellem forskellige elementer i landskabet. Gennem forskellige SWAT- og SWAT+-programmer har hun også fået omfattende erfaring med at vurdere virkningerne af forvaltning og næringsstofreducerende foranstaltninger, herunder vådområder, i landbrugslandskaber.


Ane Kjeldgaard har lang tids erfaring med GIS. Hun arbejder især med kortlægning af ferskvandsvådområder, overfladevandsafstrømning, oplande og miljøpåvirkninger fra landbruget.