Vi er en gruppe forskere, der arbejder tværfagligt med forskning i ferske vådområder. Forskning i vådområder omfatter økologi, hydrologi, biogeokemi og modellering. Vi har flere store danske, nordiske og europæiske projekter med fokus på genopretning af ådale og andre vandløbsnære vådområder, genopretning og vådlægning af organiske lavbundsjorde samt udvikling af afværgeforanstaltninger til bekæmpelse af næringsstofbelastninger fra landbrugsoplande (mini vådområder, integrerede bufferzoner og mættede bufferzoner).
Hovedformålet i projektet er at kvantificere de kombinerede virkninger af ændringer i arealanvendelse, klimaændringer og industriel innovation som følge af den grønne omstilling for kulstof-, nærings- og vandkredsløb i opland samt vigtige økosystemtjenester (herunder god økologisk tilstand af ferskvand). Læs mere på projekthjemmesiden.
Det overordnede formål med projektet er at undersøge potentialet for at nedsætte belastningen af næringsstoffer ved hjælp af nye eller optimerede drænvirkemidler. Konkret vil to vådområder med overfladestrømning ("mini-vådområder") og to mættede bufferzoner blive målt på deres evne til at fjerne kvælstof og fosfor fra drænvand i oplandet til Norsminde Fjord i Danmark.
Projektet har til formål at forstå, hvordan lattergas (N2O) emissioner fra vandløb og de underliggende processer, der driver dem, ændres af kvælstofforurening (N) og jordegenskaber, især jernindhold og pH. Vandløb er blevet fremhævet som betydelige, men dårligt afgrænsede kilder til N2O, en drivhusgas, der er 300 gange så potent som kuldioxid. For mere information, klik her.
Vådlægning af drænede organiske lavbundsjorde er et centralt redskab i de naturbaserede løsninger til at sænke udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer fra landbruget. Lavbundsjorde er et afgørende element i løsning af stigende miljømæssige udfordringer i form af global opvarmning, eutrofiering og tab af biodiversitet. Det er imidlertid vanskeligt at genoprette lavbundsjorde med et klimamæssigt mål for øje, da der mangler viden om, hvordan forskellige vådlægningsstrategier under danske forhold påvirker drivhusgasudledningen. I ReverCit vil vi studere reduktion af drivhusgasudledning og næringsstoftab ved en ny og hidtil ikke-testet vådlægningsstrategi kaldet ”topsoil removal”. Fjernelse af det øverste jordlag sker før vådlægning og vi forventer en større effekt af vådlægning i forhold til den mest anvendte strategi, der kun forøger grundvandsstanden, da den mest reaktive del af jorden fra den tidligere landbrugsdrift fjernes. For at teste dette vil vi i et tværfagligt felteksperiment koble mikrobiel aktivitet i tørv med biogeokemi, drivhusgasser og hydrologi ved at udtage jord- og vandprøver, måle drivhusgasemissioner og næringsstofeksport med teknikker, der fanger rumlige og tidslige mønstre. I ReverCit forventer vi at opnå en grundlæggende forståelse af de biologiske og hydrologiske processer i vådlagte lavbundsjorde med og uden fjernelse af topjorden, der skal bruges til at vurdere fordele og ulemper ved denne nye og potentielt mere bæredygtige vådlægningsstrategi.
Forskningen i ReverCit vil blive udført på et dansk “levende vådområde-laboratorium” i Vejrumbro, som var fuldt instrumenteret til overvågning af hydrologi, CO2- og CH4-fluxer og næringsstoffer i 2022 som en del af det nationale forskningsinfrastrukturprojekt ReWet.
Udvikling af integrerede P-afværgeforanstaltninger samlet i en værktøjskasse til nedsættelse af brinkerosion i forbindelse med restaurerings projekter i vandløb og vandløbsnære arealer.
Konstruerede vådområder med en matrix af træflis (dvs. bioreaktorer) til at rense drænvand fra landbruget.
Vådlægning af organiske lavvandsjorde. Dokumentation af hydrologiske og biogeokemiske forandringer før og efter vådlægning af organiske lavvandsjorde.
Et EEU Horizon 2021 Zero Pollution-projekt om, hvordan man etablerer sikre økologiske grænser for næringsstoffer i overfladevand i den nordisk-baltiske region, herunder udvikling af vurderingsværktøjer til tilpasning af næringsstofreducerende foranstaltninger i oplande.
Dokumentation af P udvaskning før og efter vådlægning. Foranstaltninger til at afbøde udvaskning af fosfor fra vådlagte vandløbsnære arealer og vådlagte organiske lavbundsjorde (høst af biomasse, sandfiltre, m.m.).
Projektet skal undersøge mobiliserings- og immobiliseringsprocesserne for biologisk og kemisk fosfor (P). Nye feltmetoder (litter bags, jernstrips) vil blive brugt til at kvantificere jernreduktion og samtidig P-frigivelse, mens laboratorieundersøgelser skal afdække fluxene af P mellem de forskellige P-puljer med særlig fokus på udfældning af mikrobielt medieret P. Analyse af strømningsvejene og reaktiv transportmodellering vil blive brugt til at forudsige, om høj netto in situ P-frigivelse resulterer i høj P-eksport.
Udvikling og test af P-filtre til retention af fosfor i drænvand fra landbrugsarealer.
Hovedformålet med dette projekt er at afdække, hvordan forskellige genopretningsmetoder i danske vandløb kan forbedre biodiversiteten og integrere både lokale og oplands egenskaber. For mere information, klik her.
Dette infrastrukturprojekt har til formål at skabe en forskningsplatform for undersøgelser af tørvemoser under forskellig forvaltningspraksis før og efter vådlægning. En sådan forskningsinfrastruktur er nødvendig for nøje at vurdere konsekvenserne af at vådlægge tørvemoser, især for drivhusgasbalancer og vandkvalitet, som begge er af afgørende betydning for dansk politik for arealanvendelse. Derfor vil dette projekt bidrage til udviklingen af forskningsbaserede retningslinjer for vådlægning af tørvemoser. ReWet er et infrastrukturprojekt med det formål at give en forskningsplatform for undersøgelser af tørvearealer under forskellige forvaltningspraksis før og efter genbefugtning. En sådan forskningsinfrastruktur er nødvendig for omhyggeligt at vurdere konsekvenserne af genbefugtning af tørvearealer, især for drivhusgasbalancer og vandkvalitet, som begge er af afgørende betydning for dansk politik for arealanvendelse. Derfor vil denne platform bidrage til udviklingen af forskningsbaserede retningslinjer for genfugtning af tørvearealer. For mere information, læs her.
Erhvervs-ph.d. med virksomheden EnviDan A/S, der undersøger anvendelse og brug af sensorer til online overvågning af næringsstoffer i vandløb, herunder udvikling af machine learning metoder til rensning og kalibrering af big sensor data.
Dette er det første af fem projekter under Nordisk Ministerråds program om naturbaserede løsninger. I projektet vil vi syntetisere og præsentere eksisterende forskning om NbS (naturbaserede løsninger), der er relevant i nordiske kontekst, herunder relevante projekter og erfaringer, politikker, videnshuller og cost-benefit-analyser. For mere information, klik her.
Det overordnede formål med dette projekt er at give fagfolk, jordejere, vandforvaltere og relevante myndigheder en værktøjskasse til at evaluere og fremme gennemførelsen af vådområder i landbrugsoplande. Denne værktøjskasse vil understøtte en holistisk og multifunktionel tilgang til klimatilpasning i overensstemmelse med eksisterende socioøkonomiske og institutionelle sammenhænge ved at optimere leveringen af hydrologisk relaterede økosystemtjenester med henblik på at maksimere de medfølgende fordele og samtidig minimere de negative konsekvenser.For mere information, læs her.
Brian Kronvang arbejder med forsknings-, undervisnings- og rådgivningsprojekter relateret til oplandsanalyser, herunder udvikling af nye overvågnings-, modellerings- og afværgeforanstaltninger såsom naturbaserede løsninger, der kan anvendes som målrettede foranstaltninger i oplande til at forhindre tab af sediment, næringsstoffer og pesticider til overfladevand i en periode med stigende pres fra klimaforandringer.
Hans Estrup Andersen arbejder med overvågning, modellering og kortlægning af oplandsprocesser, herunder hydrologi og næringsstof- og sedimentdynamik. Han har særligt fokus på landbrugets indvirkning på ferskvand.
Joachim Audet forsker i næringsstofomsætning og -udledning af drivhusgasser i ferskvand med særligt fokus på restaurerede vådområder i landbrugslandskaber. Hans forskning fokuserer på kontrol af drivhusgasfluxer, især lattergas, fra vådområder, vandløb, søer og på afbødende foranstaltninger i forbindelse med restaurering af økosystemer, næringsstofreduktion og klimaændringer.
Rasmus Jes Petersen arbejder med vådområdehydrologi og næringsstofomsætning. Hans hovedfokus er på vådområders hydrogeologiske opbygninger, undersøgelse af strømningsveje og vand- og næringsstofbalancer.
Dominik Zak har 20 års erfaring inden for ferskvandsrelateret miljøforskning, ændringer i arealanvendelse og restaurering. Hans fokus er på tværfaglig forskning, der integrerer biologi, økologi, mikrobiologi og hydrokemi på tværs af vand- og jordbaserede systemer. Hans viden omfatter en række biogeokemiske processer, stoffluxe og næringsstofdynamik i vådområder vedrørende cyklusserne for fosfor, kvælstof, kulstof, svovl og jern. Dette omfatter arbejde på forskellige rumlige og tidsmæssige skalaer – fra mikrozoner i laboratoriemikrokosmer til store feltprøvetagningskampagner i søer, tørvemoser og vandløbsnetværk. Målet er at bidrage til mere effektivt at afbøde menneskelige påvirkninger, bevare vitale ressourcer og bremse skadelige menneskeskabte globale forandringer.
Ida-Emilie Fredberg Nilsson er uddannet geolog og beskæftiger sig primært med genopretning af vådområder på lavbundsjorde. Hun har særligt fokus på de hydrogeologiske og biogeokemiske processer i sit arbejde med vådområdernes evne til at tilbageholde næringsstoffer og dermed begrænse udledningen til overfladevandmiljøer.
Carl Christian Hoffmann (Carlos) arbejder med hydrologi og biogeokemiske processer i ferskvandsvådområder. Fokus er på genopretning af vådområder – både ådale og større vådområder på lavtliggende organisk jord. Desuden har CCH designet minivådområder med åben vandflade til rensning af drænvand fra landbruget og bioreaktorer med en matrix af træflis også til rensning af drænvand fra landbruget.
Mette Vodder Carstensen forsker med fokus på transport og omsætning af kvælstof mellem landbrugsjord og overfladevand ved hjælp af modeller og feltobservationer. De centrale fokusområder i hendes forskning er reduktion af kvælstoftab fra landbrugsjord ved hjælp af konstruerede vådområder og bufferzoner samt kvantificering af udledningen af drivhusgasser fra ferskvand.
Katrin Bieger har speciale i oplandsmodellering af hydrologiske processer og vandkvalitet. Hun har været involveret i udviklingen af SWAT +, den nyeste version af Soil and Water Assessment Tool, i over otte år, med størst fokus på at forbedre simuleringen af interne oplandsprocesser og den hydrologiske sammenhæng mellem forskellige elementer i landskabet. Gennem forskellige SWAT- og SWAT+-programmer har hun også fået omfattende erfaring med at vurdere virkningerne af forvaltning og næringsstofreducerende foranstaltninger, herunder vådområder, i landbrugslandskaber.
Ane Kjeldgaard har lang tids erfaring med GIS. Hun arbejder især med kortlægning af ferskvandsvådområder, overfladevandsafstrømning, oplande og miljøpåvirkninger fra landbruget.
Nichlas er uddannet i Jordbrug, Natur og Miljø fra Aarhus Universitet. Han arbejder med nye metoder til at øge potentialet for lavere drivhusgasudledning i forbindelse med genopretning af vådområder. Han har tidligere arbejdet med modellering af næringsstofomsætning i danske vådområder med særligt fokus på kvælstof.
Rasmus arbejder med hydrologi og næringsstofdynamik. Han har særligt fokus på hvordan grundvand, markdræn og vådområder påvirker hydrologi og næringsstofdynamik på mark- og oplandsskala.
Karolina er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet med en baggrund i bioteknologi inden for landbrug. Formålet med hendes arbejde er at studere fosforbiogeokemi i forvaltede vådområder ved at undersøge effekten af forskellige teknikker til genopretning af tørveområder på fosformobiliteten i disse områder. Til dette formål udfører hun feltforsøg, laboratorieforsøg såvel som dataanalyse.
