Der har gennem de sidste mange år været set bredt på presfaktorer i de danske farvande. For eksempel har forskere fra DTU og Aarhus Universitet kortlagt en række forhold, der presser livet i havet i de kystnære områder. Fiskeri med bundskrabende redskaber er én af flere såkaldte presfaktorer.
Det kystnære fiskeri i Danmark foregår fra relativt små fartøjer, hvoraf en stor del fisker med garn, mens fiskeriet med bundslæbende redskaber primært foregår med skrabere efter muslinger og østers, bomtrawl efter hesterejer, snurrevod efter rødspætter og med traditionelle bundtrawl efter torsk og fladfisk. Disse bundslæbende redskabstyper har forskellig fysisk påvirkning af havbunden (areal og sedimentdybde) under brug,
Gennemgangen af faglitteraturen viser, at fiskeri potentielt kan påvirke alle kvalitetselementer og støtteparametre i VRD-områderne både gennem direkte fysisk påvirkning af organismerne, ved indirekte effekter på havbunden som habitat, ved resuspension af sediment og indirekte via kaskadeeffekter, der påvirker en lang række artsinteraktioner, især omhandlende fødekæder, konkurrence og økosystemfunktioner.
Det beskriver en række forskere blandt andet i mediet TjekDet
Du kan læse meget mere om presfaktorer i rapporten "Menneskeskabte påvirkninger af havet – andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer" her.
Påvirkningerne af havbunden ved bundtrawling er store, men usynlige for de fleste af os. Nyeste forskningsresultater viser, at hele økosystemer påvirkes ved bundtrawling over tid. Aarhus Universitet har samlet og udgivet en rapport med ny viden om effekterne af igen og igen at skrabe havbunden. Denne rapport er i kontrast til de tidligere studier, da der med metoden anvendt i rapporten kan ses bort fra andre presfaktorer og dermed beskrive effekten af trawlfiskeriet.
Effekten af bundtrawling på bundfaunasamfund i de indre danske farvande blev undersøgt i to datasæt, der hhv. dækker en tidslig og en rumlig gradient i både bundtrawling og biodiversitet.
Der blev påvist signifikant negativ effekt på bundfaunaens biodiversitet samt den tæthed. Indirekte mål for bundfaunaens biomasse viser, at op mod 1 mio. tons bundfauna forsvinder fra havbundens fødekæde årligt i Kattegat.
Kollapset i bundfaunaen fra 1995 til 2008 blev fulgt af et kollaps i torskefiskeriet i Kattegat. Med tre års forsinkelse efter bundfaunakollapset faldt fangsterne af både torsk og fladfisk eksponentielt og torsken er i dag udryddelsestruet. Den meget tætte og forsinkede association mellem bundfaunaens biodiversitet og torskens kollaps kan forklares med at unge torsk spiser bundfauna. Bifangst af unge torsk i jomfruhummer trawlet kan også være en del af forklaringen på torskens kollaps.
Læs rapporten "Effekter af fysisk forstyrrelse af bundtrawling på havbundens biodiversitet - beskyttelsesbehov for den danske havbund" her. Du kan også finde de eksterne kommentarer til rapporten. Her findes også en kort oversigt over tilblivelsen af rapporten.
På samme måde som på landjorden, så behøver naturen på havbunden plads, fravær af forstyrrelse og et rent vandmiljø for at kunne opretholde artsrige dyre- og plantesamfund, og dermed udfylde det naturlige potentiale for biodiversitet i de danske farvande. Men, den danske havbund er i stigende grad udsat for fysisk forstyrrelse fra råstofindvinding, anlægsarbejder og fiskeri med slæbende redskaber. Tilsammen har disse aktiviteter gennem tiderne sandsynligvis påvirket og ændret den danske havbund markant i forhold til en oprindelig og uforstyrret tilstand.
Det Marine Fagdatacenter ved AU analyserer miljøovervågningsdata (baseret på miljøovervågningsprogrammet NOVANA) indsamlet i danske farvande, og udgiver hvert år en samlet rapport over marine områder, hvor blandt andet udvikling i bundfaunasamfundet beskrives. Find rapporterne her AU Ecoscience - Marint fagdatacenters publikationer.
Hør Jørgen L.S. Hansen i DR Genstart fra 13. februar 2024 (klik på billedet).
