Flagermus er en meget artsrig gruppe indenfor pattedyrene. På verdensplan er der over 1300 forskellige arter. Flagermus er den eneste gruppe af pattedyr, der har udviklet evnen til at flyve aktivt. Sammen med deres evne til at bruge lyd til at orientere sig og finde føde om natten, kan de udnytte en niche i naturen, som andre pattedyr og fugle ikke kan. Alene her i Danmark er der fundet 18 forskellige flagermusarter. De spiser alle primært insekter, men har forskellige jagtadfærd, levevis og krav til levesteder.
I flagermusgruppen arbejder vi med at forstå, hvordan de forskellige arter udnytter landskabet, overvågning af arternes status og hvilke trusler, der er for arterne. Vores forskning og overvågning anvendes blandt andet til rådgivning af myndighederne, for at hjælpe dem med en bedre beskyttelse og vidensbaseret forvaltning af flagermusene og deres levesteder.
Vi bruger primært akustiske registreringer og ekkolokationsskrigene til at artsbestemme flagermusenes. Desuden arbejder vi med automatisering af identifikation og klassifikation af flagermusskrig, tagging af flagermus, samt kameraovervågning og billedgenkendelse.
Sideløbende arbejder gruppens medlemmer også med småpattedyr, som birkemus, og mårdyr.
Vandflagermus - Myotis Daubentonii
Alle flagermusarter i Danmark er strengt beskyttet via EU-Habitatdirektivet. Det forpligter medlemsstaterne til at sikre gunstig bevaringsstatus for arterne. Flagermusene overvåges ekstensivt på udvalgte lokaliteter fordelt i hele landet for at følge ændringer i arternes udbredelse. Arterne registreres akustisk suppleret med direkte observationer samt fangster på enkelte lokaliteter.
Flagermusgruppen hjælper naturmyndighederne med at udarbejde Teknisk Anvisning (metodebeskrivelse) for den nationale overvågning. Flagermusgruppen har også udført overvågningen i felten gennem flere år, i samarbejde med udvalgte konsulenter.
Resultater af overvågningen kan ses her: https://novana.au.dk/arter
Metodebeskrivelsen kan findes her: https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/fagdatacentre/biodiversitet/tekniske-anvisninger
Vindmøller er en risiko for flagermus, både på land og på havet. Flagermus dræbes, når de rammes af møllevingerne. På land er tab af levesteder også en risiko. Havvindmøller udgør også en risiko, når flagermus jager eller trækker over havet. Med udbygning af vindenergiproduktionen kan de kumulative effekter af vindmøllerne true flagermusbestandes overlevelse.
Institut for Ecoscience har et større projekt for Energistyrelsen om påvirkningen af naturen og miljøet ved udbygningen af havvindmøller i danske farvande. Som en del af dette projekt har vi opsummeret og evalueret eksisterende viden om flagermus for at udpege de havområder, hvor vindmøller kan udgøre en risiko for flagermusbestande. Følsomheden vurderes at være størst i de indre danske farvande.
Intensiteten og kvaliteten af eksisterende undersøgelser fra miljøvurderinger varierer meget. Derfor er det ikke muligt at sammenligne data og vurderinger fra de enkelte vindmølleprojekter nærmere, og tilgangen med at vurdere enkelte projekter ad gangen er uegnet til at estimere påvirkning på bestandsniveau. For at få et mere ensartet og databaseret billede af forekomsten af flagermus over danske havområder, arbejder flagermusgruppen på en samlet, systematisk analyse ud fra tilgængelige rådata fra akustiske undersøgelser fra havområder og kystegne.
Risikovurdering af bekæmpelsesmidler for fugle og pattedyr er meget generelle og tager ikke hensyn til flagermus specielle levevis. Pesticider udbringes ofte i aften- og nattetimerne for at undgå at sprøjte bestøvende insekter, eller fordi vejrforholdene er gunstige. Da flagermus ofte jager i landbrugslandskaber over marker, langs læhegn og skovbryn samt i frugtplantager, er der risiko for at de udsættes for pesticider - både direkte og via forgiftede insekter. Desuden er der meget dårlig viden om pesticiders giftighed for flagermusene.
I dette projekt belyses eksponeringsrisikoen for flagermus i tid og rum ved at sammenholde rumlige og temporære mønstre i aktivitet af flagermus i landbrugsområder og frugtplantager med modelleringer af typiske brugsmønstre for bekæmpelsesmiddel i forskellige afgrødetyper.
Projektet er finansieret af Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddelforskning.
[Links til rapport (som snart kommer… :-) og SESS-gruppen].
Birkemusen er opført på Bern-konventionens bilag II og EU’s habitatdirektivs bilag IV, hvilket betyder, at arten skal overvåges. På grund af dens delvist nataktive levevis i fugtige enge og skove udføres overvågningen primært ved hjælp af vildtkameraer. Disse kameraer aktiveres af bevægelse og indsamler derfor store mængder billeder af mange forskellige dyr. At finde birkemus blandt tusindvis af billeder er en tidskrævende og ensformig opgave – som at lede efter en nål i en høstak.
Med de seneste fremskridt inden for kunstig intelligens har konvolutionsneuronale netværk (CNN’er) vist sig at være i stand til at genkende og klassificere objekter på billeder. Vi arbejder på at træne et sådant CNN til at klassificere billeder efter de afbildede dyr for at understøtte overvågningen af birkemus.
Morten Elmeros forsker og leverer forskningsbaseret rådgivning til myndigheder om terrestriske pattedyrs biologi, levevis og forvaltning med fokus på flagermus og mårdyr (fx odder, skovmår og brud). Projekterne dækker emner som bestandsdynamik, føde, sundhedstilstand og genetik hos hjemmehørende og invasive rovdyr, eksponering med miljøgifte (fx rottegift), pesticideksponeringsrisiko for flagermus, optællinger i kalkgruberne og radiotracking af flagermus, overvågning af flagermus og mårdyr (fx akustisk og vildtkamera) og trafikdræbt vildt, invasive arter samt effekter af veje, land- og havvindmøller, samt effektiviteten af afværgetiltag. Andre projekter inkluderer den nationale overvågning af flagermus og andre landpattedyr, vurderinger af pattedyrs rødliste- og bevaringsstatus samt at udfærdige overvågningsmanualer og forskningsbaserede vejledninger om beskyttelse og forvaltning af flagermus og andre landpattedyr.
Signe er en erfaren feltbiolog med over 15 års ekspertise fra grundforskning og anvendt forskning i flagermus’ ekkolokation, adfærdsøkologi og bioakustik. Hovedområderne omfatter brug og udvikling af passive akustiske og kamerabaserede overvågningsmetoder til at understøtte naturforvaltning og beskyttelse af flagermus. Aktuelle og nylige projekter inkluderer overvågning af flagermusbestande ved Mønsted Kalkgruber, det nationale flagermusovervågningsprogram (en del af NOVANA), samt projektleder for basisundersøgelser af flagermus, fugle og havpattedyr i forbindelse med planlagte havvindmølleparker i området North Sea I.
Simeon arbejder med at kvantificere udbredelse, aktivitetsmønstre og bestandsstørrelser for danske flagermusarter. Hans nuværende fokus er at udvikle værktøjer til at bruge passiv akustisk overvågning og kamerafælder i overvintringslokaliteter til at kvantificere aktivitetsmønstre og estimere bestandsstørrelser for flere flagermusarter. Dette omfatter udvikling af datapipelines, træning af neurale netværk og tilpasning af statistiske modeller til at håndtere usikkerheder i dataindsamlingen samt alle kovariater, der påvirker aktivitet og bestandsstørrelse. Aktuelle projekter inkluderer kvantificering af flagermusaktivitet over området North Sea I ved hjælp af specialudviklede Bayesianske modeller; udvikling af BatSpot, et neuralt netværk til detektion og klassifikation af flagermuslyde; samt gentræning af BatNet, et neuralt netværk til klassifikation af flagermus ud fra billeder.
Julie Dahl Møller arbejder med overvågning af birkemusbestande for NOVANA-programmet samt miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med anlægningsprojekter. Hendes arbejde omfatter opsætning af vildtkameraer til dokumentation af arters tilstedeværelse og habitatbrug med fokus på birkemus, for at sikre overholdelse af naturbeskyttelsesregler. Hun bidrager også til faglige rapporter og vejledninger om biodiversitetsforvaltning og bygger bro mellem videnskabelig overvågning og praktisk implementering i infrastrukturplanlægning.
Esbens arbejde er fokuseret på anvendt forskning og videnskabelig rådgivning inden for pattedyrsøkologi med særligt fokus på flagermus. Esben har omfattende erfaring med feltarbejde, akustisk registrering, dataanalyse og udvikling af metoder til national overvågning. Han har bidraget til flere forskningsbaserede rapporter og projekter under DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, herunder NOVANA-overvågningsprogrammet, hvor resultaterne understøtter national biodiversitetsforvaltning og implementering af EU’s naturbeskyttelsespolitik. Esbens arbejde er kendetegnet ved en stærk integration af videnskabelige metoder og praktisk naturforvaltning med det formål at levere evidensbaseret støtte til miljøbeslutninger.
For at undersøge biologiske systemer og dyrs adfærd fokuserer Klara på udvikling og anvendelse af metodiske og teknologiske fremskridt samt dataanalyse. Hun er drevet af en passion for dyrevelfærd og naturbeskyttelse. I sin nuværende stilling anvender Klara machine learning og deep learning-metoder til at analysere akustiske data, specifikt ekkolokationskald fra flagermus optaget via passiv akustisk overvågning, samt billeder fra vildtkameraer.
I sit speciale undersøger Mathilde, hvordan passiv akustisk overvågning kan anvendes til at kortlægge de tidsmæssige aktivitetsmønstre (fænologi) hos flagermus langs Jyllands vestkyst, og hvordan disse mønstre kan bidrage til vores forståelse af flagermusenes trækruter.
Astrid understøttede gruppen med feltarbejdet til havs og på land og styrede organisering af data og udstyr. Hun bidrog til flere rapporter ved at lave litteraturoversigter og figurmateriale.
I sit bachelorprojekt undersøgte Marie muligheden for at bruge billeddata og maskinlæring til overvågning af danske flagermusbestande. Mere præcist undersøgte hun, hvordan programmet BatNet kan anvendes til automatisk artsbestemmelse af danske flagermus ud fra billeder taget med en fotofælde ved overvintringsstedet i Mønsted Kalkgruber.
