Af de rødlistevurderede arter er 34 % rødlistede (45 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 12 % (16 arter) af de rødlistevurderede arter. Fire af disse lever i ferskvand og de resterende 12 arter lever på land. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og truede arter af snegle end for den samlede rødlistevurdering i Den Danske Rødliste. Dette hænger sammen med, at kriteriet om tilbagegang sjældent kan anvendes for disse dyr (se her).

Af de 132 rødlistevurderede arter er:

• 2 arter (2 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. De to uddøde arter lever i ferskvand og var knyttet til levende planter og sten i kalkrige søer og vandhuller.
• 1 art (1 %) kritisk truet (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig om nordlig sumpvindelsnegl (Vertigo lilljeborgi), der blev fundet i 1904 i ferske enge ved Skjern Å og ikke er fundet siden.
• 5 arter (4 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder to arter af ferskvandssnegle som fx Myxas glutinosa, der lever i klarvandede kalkrige søer. Desuden gælder det tre arter af landsnegle, herunder to landlevende forgællesnegle  (Assiminea grayana, Platyla polita) med ingen eller ekstremt få fund i nyere tid samt lampesneglen (Helicigona lapicida), som er en af de få sneglearter, hvor der er data nok til at påvise en markant tilbagegang igennem mange år.  
• 10 arter (8 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder otte arter af landsnegle, som alle har det tilfælles, at de kun kendes fra ganske få lokaliteter. Det er den snævre udbredelse i sig selv, der gør disse arter truede. Tre af dem lever på de stejle kalkvægge af Møns Klint, hvor de vil formentlig overleve, med mindre store del af klinten styrter i havet. 
• 18 arter (14 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Der er hovedsageligt tale om landsnegle, som fx stor agatsnegl (Cochlicopa nitens), som igennem årene er fundet på syv lokaliteter, alle på Sjælland. Den lever i overgangszonen mellem sumpskov og åben sump, en habitat som er meget udsat for negative ændringer. Et andet eksempel er kildevældsvindelsnegl (Vertigo geyeri), som er blevet grundigt overvåget i NOVANA-overvågningen. Den kendes fra hele 58 lokaliteter; men da dens udbredelse er meget fragmenteret, med ringe mulighed for genetisk udveksling mellem de enkelte bestande, regnes den alligevel for næsten truet.
• 9 arter (7 %) med utilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø. Det gælder fem arter af ferskvandssnegle, der for nyligt er opført som selvstændige arter, og hvor der mangler data om deres udbredelse, eller hvor kendte fund kan skyldes fejlbestemmelser. Det gælder også tre arter af landsnegle. En af dem kan kun artsbestemmes ved dissektion, og dens udbredelse er derfor ikke ordentligt kendt. En anden art blev sidst fundet i 1942; den kan have overlevet på stedet, men er siden da ikke eftersøgt effektivt der. En tredje art lever langt nede i jorden og bliver normalt ikke fundet.
• 87 arter (66 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Fx almindelig sumpsnegl (Bithynia tentaculata), der lever i søer, vandhuller og vandløb i hele landet. Blandt landsneglene kan nævnes kronesneglen (Acanthinula aculeata), hvor en skønsvis beregning tyder på, at antallet af lokaliteter er gået tilbage med 63 % på 80 år. Da der ikke kendes nogen klare årsager til tilbagegangen, ved vi ikke om den fortsat vil gå tilbage, og den klassificeres derfor som livskraftig.

Endelig er 21 arter ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering, og 3 arter er ikke vurderet (NE) (samlet 15 % af alle 156 land- og ferskvandssnegle). Andelen er relativt stor ift. de øvrige artsgrupper. Der er særligt mange indslæbte arter blandt landsneglene og nogle af dem er invasive. Enkelte arter er indslæbt allerede i 1800-tallet; men de fleste er nye i den danske fauna. Det gælder eksempelvis den skalbærende snegl Hygromia cinctella, som blev fundet første gang i Danmark i 2012, men som allerede ti år senere er fundet på 100 lokaliteter, især villahaver. Også adskillige andre arter har spredt sig stærkt inden for de seneste årtier. Et eksempel er landsneglen Boettgerilla pallens, der oprindeligt er fra det vestlige Kaukasus, men nu er under udbredelse i Europa med første fund i Danmark i 1998. Landsneglearten Quickella arenaria findes sandsynligvis i Danmark, da den findes tæt ved den dansk/tyske grænse. Den er dog aldrig påvist i Danmark, og er derfor placeret i kategorien ikke vurderet (NE).

De danske snegle er rødlistevurderet i Rødliste 1997, hvor seks arter af landsnegle blev behandlet (Stoltze og Pihl 1998). De øvrige snegle har ikke tidligere været rødlistevurderet.

Da sneglene ikke har været rødlistevurderet i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, har det ikke været muligt at beregne rødlisteindeks (RLI) for denne artsgruppe.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 32 rødlistede arter af landsnegle og 11 arter af ferskvandssnegle (se Figur 3). For landsneglene er 3 % af arterne i fremgang, 3 % er stabile, 38 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, 50 % er ukendte og for 6 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. For ferskvandssneglene er ingen arter i fremgang, 18 % er stabile, 27 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, mens udviklingstendensen er ukendt for 55 % af arterne. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for de rødlistede snegle overvejende er ukendte.

Figur 3, snegle. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for snegle er vist i figuren til venstre (for 43 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

De danske arter af snegle er knyttet til levesteder i både det terrestriske, limniske og marine miljø (se Figur 4a og 4b). De vurderede arter i Den Danske Rødliste findes på land og i ferskvand, mens de marine arter endnu ikke er behandlet.

De rødlistede ferskvandssnegle lever fortrinsvis i søer og vandhuller, særligt i kalkrigt vand, og i mindre grad i vandløb. De livskraftige arter er i højere grad end de rødlistede knyttet til ferskvand generelt (både vandløb OG søer og vandhuller). Hovedparten af de rødlistede arter lever på organiske substrater (humus, detritus) og lever af mikroalger. En mindre andel lever på uorganiske substrater af forskellig tekstur (sten, grus, sand, silt) og enkelte arter på levende planter. 

De landlevende rødlistede snegle har meget forskelligartede levesteder. De findes således i skov og krat, græsland, mose og eng og ved kysten (stenede strande). Arterne lever i forskellige skovtyper, på tør og våd bund (engskov, sumpskov og våde krat), tætte og åbne skove (krat og skovlysning) og på både muld og kalk. Levestederne i græsland omfatter især kalkgræsland og tørgræsland, men enkelte arter findes også i vejkanter, ligesom nogle arter findes på vejtræer. Af levestederne i mose og eng er de rødlistede snegle særligt knyttet til fugtige lavninger, rigkær og kalkrige enge, og i mindre grad til sure enge og kær, hvor der er for lidt kalk. Nogle arter lever på overfladen af sten og kipper, så som i stengærder og kirkegårdsmure, på husmure, på klippevægge, i kanten af klippeblokke, og på kridtklinter. De livskraftige landlevende snegle er, lige som de rødlistede arter, habitat-generalister, men lever i lidt højere grad i næringsrige habitater såsom brakmarker, græsmarker, kulturenge, urtebræmmer, parker og haver.

Kun en lille andel af de rødlistede landlevende snegle er hovedsagelig knyttet til specifikke substrater og det er især store sten og klippevægge. Landsneglene ernærer sig for en stor del af mikroorganismer på eller i substratet, især bakterier. De fleste arter æder snarere visne, lettere rådne blade end de æder friske blade. Mange arter rasper på overflader, hvor der gror mikroorganismer, så som bakterier eller mikroskopiske alger. Det er især sten og klippevægge samt træstammer og grene. 

Antal arter i Danmark

Klassen snegle er i Danmark repræsenteret af 4 underklasser (forgællesnegle, Heterobranchia, baggællesnegle og lungesnegle), 14 ordener og hele 93 familier. Artslisten på arter.dk rummer samlet set 367 arter. Flertallet af arterne (56%) har danske navne. To arter af ferskvandslungesnegle, Anisus vorticulus og Gyraulus riparius er ikke registreret i nyere tid og vurderes som uddøde.

Om artsgruppen

Snegle kendetegnes ved at have et afgrænset hoved, en fod, samt krop indeholdende indvoldssæk, hjerte, gat, kønsorganer og kappe, indvoldssækkens glatte rygside. Hovedet bærer sanseorganer siddende på tentakler, samt en mund. Munden indeholder en raspetunge, med tætsiddende tværgående rækker af tænder bestående af kitin og protein. Foden er typisk stor og muskuløs, og bruges når sneglen bevæger sig (glider afsted).

Forgællesneglene har gæller, der ligger foran hjertet, fordi indvoldssækken er drejet 180° i forhold til hoved og fod. Gællen (evt. to eller flere) sidder i kappehulen. Kroppen beskyttes af et hus af kalk, der kan lukkes med et låg (operculum). Huset er typisk spiralsnoet, men kan også være hueformet. Dyrene er (typisk) særkønnede. Hunnen afsætter ægkapsler, hvorfra i reglen klækkes små fritsvømmende veligerlarver. Hos nogle foregår larveudviklingen i hunnen. Arterne forekommer primært i saltvand, men flere findes i ferskvand. Gruppen omfatter både rovdyr og planteædere.

Baggællesneglene har deres gæller placeret bag hjertet. De omfatter primært arter uden hus (”nøgensnegle”), men enkelte har bevaret et lille hus, ligesom gruppen vingesnegle har små tynde skaller. Arterne er alle marine. De er alle tvekønnede (hermafroditter). Nøgensneglene er primært rovdyr og bundlevende, mens vingesneglene er planktoniske og filtratorer.

Lungesnegle opdeles i hhv. land- og vandlevende arter. De har en kappehule og har som udgangspunkt ingen gæller (sekundære gæller kan forekomme); kappehulen er i stedet omdannet til en lunge. Mundingen af kappehulen er et lille åndehul. De fleste arter har som udgangspunkt en spiralsnoet skal (venstre- eller sjældnere højre snoet), de øvrige (alle landlevende) er skalløse. Der forekommer intet skallåg. Hovedet bærer et par følehorn med øjne (siddende i spidsen hos de landlevende, ved basis hos de vandlevende) og hos de landlevende desuden et ekstra par fortil uden øjne. Lungesnegle er hermafroditter med kompliceret opbyggede kønsorganer. Normalt parrer to individer sig ”på tværs”, men selvbefrugtning forekommer. Dyrene lægger æg, hos ferskvandsarterne i form af ægkapsler. De sidste har intet larvestadium. Landsneglene lever fortrinsvis fugtige steder, men klarer tørre perioder eller vintrene ved grave sig ned og lukke huset af med et slimlag. Arterne er overvejende planteædere (dødt eller levende plantemateriale), enkelte rovdyr. De vandlevende arter forekommer i forskellige typer ferskvand, idet enkelte arter kan forekommer i brakvand.

Mange arter af ferskvandssnegle har en 1-årig livscyklus, men de fleste landsnegle lever længere. Det gælder eksempelvis vinbjergsneglen, der kan leve i op til 6-8 år.

• IUCN Red List Categories and Criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 32 sider
• IUCN 2012a. Guidelines for Application of IUCN Red List Criteria at Regional and National Levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 41 sider
• IUCN 2019 Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 14. IUCN, Cambridge, United Kingdom
• Moeslund, J.E., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. 2020. Manual til rødlistevurdering af danske arter 2020-2030. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 38 s. - Teknisk rapport nr. 188 https://dce2.au.dk/pub/TR188.pdf

• Fog, K. 2021. Anvendt litteratur til rødlistevurdering af danske landsnegle
• Wiberg-Larsen, P. 2021a. Rødlistevurdering af danske stormuslinger (Bivalvia) og snegle (Gastropoda) fra ferskvand. Dokumentation for valg og anvendelse af data