Af de rødlistevurderede arter er 44 % rødlistede (107 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 23 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en lidt højere andel af rødlistede arter af bier end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019, mens andelen af truede arter noget højere.

Af de 244 rødlistevurderede arter er:

• 19 arter (8 %) regionalt uddød (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. 
• 18 arter (7 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur.
• 17 arter (7 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur.
• 21 arter (9 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
• 26 arter (11 %) næsten truede (NT), hvilket betyder at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
• 6 arter (3 %) utilstrækkelige data (DD) om udbredelse, forekomst og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø.
• 137 arter (56%) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.

Endelig er 48 arter (16 % af alle 292 bier) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Ingen arter er henført til kategorien ikke vurderet (NE).

De danske bier er første gang rødlistevurderet i Rødliste 2010 (Madsen 2010), hvor 29 arter af humlebier blev behandlet.

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For bierne indgår 23 arter af humlebier, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperten har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Bierne scorer en smule lavt på rødlisteindekset med værdier på 0,817 og 0,822 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at relativt mange arter af humlebier er rødlistede. Der er en meget lille ikke-signifikant stigning i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er en enkelt art, af de der indgår i beregningerne, der har ændret status til en mindre truet rødlistekategori. Det gælder agersnyltehumle (Bombus campestris), der har ændret status fra næsten truet (NT) til livskraftig (LC) i perioden.

I Rødlisten 2019 har fem rødlistede arter af humlebier fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data eller ekspertviden. Af de fem arter er to arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra sårbar til næsten truet) (se Tabel 1), hvoraf en enkelt vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er tre arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), og ingen af disse vurderes at være reelle ændringer.

Tabel 1, bier. Krydstabel over rødlistekategorier for bier i den nuværende (Rødliste 2019 med 292 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 29 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 90 rødlistede bier (se Figur 3). Her fremgår, at 17 % af de rødlistede arter er i fremgang, 19 % er stabile, 56 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, 1 % er ukendte og for 8 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at de rødlistede bier overvejende er i tilbagegang.

Figur 3, bier. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for bier er vist i figuren til venstre (for 90 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

Alle danske arter af bier er knyttet til landbaserede levesteder (se Figur 4a og 4b).

De rødlistede arter af bier er primært tilknyttet tørt og sandet græsland i lysåbne landskaber og i ruderater i byerne, råstofgrave og militære arealer, lysåbne skove, skovbryn og skovlysninger, kystklitter og -klinter, heder, fersk- og strandenge, samt agerlandets småbiotoper. En mindre andel af de rødlistede bier findes endvidere i det dyrkede agerland. En nøglekarakter for mange arter er partier med sparsom eller manglende plantedække.

Antal arter i Danmark

Bier udgør i Danmark seks ud af ni familier i overfamilien bier og gravehvepse i ordenen årevinger. De resterende tre familier udgøres af gravehvepse. Der findes ifølge allearter.dk 292 arter af bier i Danmark, som alle har fået danske navne.

Om artsgruppen

De årevingede insekter og dermed bierne tilhører gruppen af insekter, der gennemgår en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende æg, larve, puppe og voksent individ. Alle danske arter af bier er terrestriske i samtlige stadier, og larverne er ægte maddiker, idet de er blinde og mangler ben.

Bierne tilhører underordenen stilkhvepse og har dermed en stilk mellem for- og bagkrop. Hunnerne er udstyret med giftbrod og er ofte kraftigt behårede – parasitiske arter dog i mindre grad, idet de ikke selv indsamler pollen. De lever af pollen og nektar, og deres bagben er udviklede til at transportere pollen, idet de er flade og brede og hos nogle arter er forsynet med randhår, der former en kurv. Bier spiller en vigtig rolle som bestøvere af blomster. Nogle bier er meget kræsne med hensyn til valg af pollen, der især bruges til larvefoder, mens andre fouragerer på et bredt udvalg af plantegrupper. Bier er mindre kræsne med hensyn til nektar og er her mere begrænsede af deres evne til at nå nektaren i blomsterne.

De bier, der ikke er parasitiske, bygger reder, hvori udviklingen fra æg til voksent individ foregår. Det er hunbien, der bygger reden og indsamler pollen og nektar til ynglen; hanbiernes primære rolle er at parre sig. Man skelner mellem jordboende bier, der selv graver deres rede, og hulboende bier, der anlægger deres rede i allerede eksisterende hulrum. Nogle arter kan udskille et sekret, som de forer reden med, mens andre arter indsamler materiale i naturen til dette formål.

De fleste danske biarter har solitær levevis, men flere biarter udviser også kommunal og semisocial levevis, mens humlebier og honningbier danner ægte sociale samfund. Humlebiernes samfund er énårige og grundlægges i foråret af en overvintrende dronning, mens honningbiernes samfund er flerårige. Endelig findes der en del bier med en parasitisk levevis. Disse arter snylter på forrådet hos redebyggende arter ved at lægge æg i disses reder og lade dem stå for opfostringen af deres afkom – der findes snyltere på både solitære og sociale bier.                        

• allearter.dk
• entoweb.dk
• Natur og Museum: Vilde bier, nr. 1 marts 2013. Henning Bang Madsen og Yoko Luise Dupont.
• Carvalheiro, L.G., Biesmeijer, J.C., Franzén, M., Aguirre‐Gutiérrez, J., Garibaldi, L.A., Helm, A., Kunin, W. E., 2019. Soil eutrophication shaped the composition of pollinator assemblages during the past century. - Ecography 42: 1–13, 2019 (doi: 10.1111/ecog.04656)
• Godfray, H.C.J., et al., 2014. A restatement of the natural science evidence base concerning neonicotinoid insecticides and insect pollinators. Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences 281 (1786)
• Godfray, H.C.J., et al., 2015. A restatement of recent advances in the natural science evidence base concerning neonicotinoid insecticides and insect pollinators. Proceedings of the Royal Society of London B: Biological Sciences. 282 (1818)
• Goulson, D., et al., 2015. Bee declines driven by combined stress from parasites, pesticides, and lack of flowers. Science 347(6229): 1255957
• Madsen, H. B., 2010.  Humlebier. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
• Potts, S.G., et al., 2010. Global pollinator declines: trends, impacts and drivers. Trends in Ecology &Evolution 25: 345-353
• Rasmont, P., et al., 2015. Climatic Risk and Distribution Atlas of European Bumblebees. BioRisk 10: 1–236 (DOI: 10.3897/biorisk.10.4749)
• IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
• Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140