I Den Danske Rødliste er 71 arter af pattedyr blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). De fleste arter af pattedyr betragtes som en del af den danske natur, men omtrent en fjerdedel (17 arter) optræder tilfældigt, er under etablering men endnu ikke ynglende eller de er ikke-hjemmehørende. Det har således været relevant at rødlistevurdere 54 af 71 pattedyrarter.
Pattedyrene er rødlistevurderet og kvalitetssikret af Morten Elmeros, Hans Jørgen Baagøe (flagermus), Christina Vedel-Smith (småpattedyr), Jonas Theilmann (havpattedyr) og Peter Sunde (ulv og guldsjakal).
Bedes citeret: Elmeros, M., Baagøe, H.J., Sunde, P., Theilmann, J. og Vedel-Smith, C., 2019. Pattedyr 2018. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.
Fotos ovenfor: Ræv og bæver. Jens Veilgaard Vendelbo og Torben Jørgensen ©
| 2018 | Vurderingsperiode |
| 2019 | Publiceringsår |
| 71 | Danske arter |
| 71 | Behandlede arter |
| 54 | Rødlistevurderede arter |
| 26 | Rødlistede arter |
| 10 | Truede arter |
| 1 | Regionalt uddøde arter |
Af de rødlistevurderede arter er 48 % rødlistede (26 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 19 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en lidt højere andel af rødlistede og truede arter af pattedyr end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 54 rødlistevurderede arter er:
Endelig er 17 arter (24 % af alle 71 pattedyr) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt, er under etablering eller de er introduceret af mennesket. Andelen er relativt stor ift. de øvrige artsgrupper, pga. de mange ikke-hjemmehørende pattedyrarter (13 arter), der er introduceret af mennesket i den danske natur.
Figur 1, pattedyr. Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af pattedyr (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
De danske pattedyr er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 50 arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 50 arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 67 arter (Elmeros m.fl. 2010). Rødlistevurderingerne af pattedyr i 2010 fulgte også IUCNs endnu gældende efter IUCN´s rødlistekriterier (IUCN 2001), mens de tidligere vurderinger fulgte andre kriterier.
IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For pattedyrene indgår 45 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperten har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige, dvs. at ændringerne i status ikke blot skyldes et bedre vidensgrundlag. Pattedyrene scorer gennemsnitligt på rødlisteindekset med værdier på 0,889 og 0,876 i hhv. 2010 og 2019. Det svage fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019 er ikke-signifikant fald og hænger sammen med, at der er relativt mange pattedyrarter, der har ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis vandspidsmus og husmår, der begge har ændret status fra hhv. livskraftig (LC) til næsten truet (NT) i perioden.
I Rødliste 2019 har 14 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For de fleste arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for nogle arter er forklaringen et bedre vidensgrundlag eller større vægt på arternes naturlige udbredelse. Af de 14 arter er fem tildelt en mindre truet kategori (fx fra sårbar til næsten truet) (se Tabel 1), hvoraf de tre vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er ni arter er vurderet mere truet end i 2010 (fx fra livskraftig til næsten truet), og heraf vurderes fem at være reelle ændringer.
Tabel 1, pattedyr. Krydstabel over rødlistekategorier for pattedyr i den nuværende (Rødliste 2019 med 71 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 67 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Figur 2, pattedyr. IUCN’s rødlisteindeks (RLI) for pattedyr i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 45 arter i beregningen af RLI (P=0,54, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data).
Tabel 2, pattedyr Krydstabel over rødlistekategorier for pattedyr i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 27 rødlistede pattedyr (se Figur 3). Således er 22 % af arterne i fremgang, 7 % er stabile, 37 % af arterne vurderes at være i tilbagegang og for 33 % af arterne er udviklingstendenserne vurderet som ukendt. Det vurderes således, at et flertal af de rødlistede pattedyr er i tilbagegang, men at udviklingstendenserne er ukendte for mange arter.
Figur 3, pattedyr. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for pattedyr er vist i figuren til venstre (for 27 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.
Pattedyrene er en meget divers gruppe, og deres brug af landskabet er ligeledes vidt forskellige i skala og krav til levesteder (se Figur 4a og 4b). De danske arter af pattedyr er knyttet til alle landskabstyper på land, i ferskvand og i havet. Havpattedyrene færdes over vidtstrakte havområder. Ud over fiskerige marine vande er sælerne afhængige af uforstyrrede kyststrækninger, øer og holme, hvor de kan raste og føde deres unger. Enkelte smågnavere og flagermusarter er knyttet til bestemte naturtyper, men de fleste terrestriske arter lever i mosaikker af forskellige habitater. Flere terrestriske pattedyr er i en vis grad knyttet skove, plantager og småbiotoper, hvor de kan finde uforstyrrede områder, hvorfra de søger ud og fouragerer i andre landskabstyper. For de mindre arter kan parker og haver omkring bygninger og levende hegn og småbiotoper i det åbne land være permanente levesteder i de intensivt udnyttede, menneskeprægede landskaber.
De rødlistede pattedyrarter fordeler sig ligeledes bredt på forskellige landskabstyper. En del af de rødlistede flagermusarter har raste- og ynglekvarterer i hulheder i træer, som de finder i skove, plantager, parker, haver og alléer. Derfra flyver de ud og fouragerer over insektrige enge, vådområder, vandløb og søer. Bechsteins flagermus er dog primært knyttet til ege-domineret løvskov med en blandet alderssammensætning og en sparsom bundvegetation. Brandts flagermus, skægflagermus og frynseflagermus findes typisk i ældre, blandet løvskov med en tæt underskov. Vinterrastestederne for disse flagermusarter findes i underjordiske miner, kældre og lign. Det vides ikke om tilgængeligheden af sommerlevesteder eller vinterrastestederne er begrænsende for disse og andre flagermusarter, fx damflagermus. Hasselmus er knyttet til meget artsrige løvskovsområder og hegn med en tæt underskov. Birkemus lever typisk i naturtyper med høj fugtighed og et højt, tæt urtedække nær mere tørre områder med egnede vinterrastesteder. Hen på sommeren kan den også findes ude i kornmarker nær mere permanente levesteder. Skovmusen findes i tørre lysåbne naturtyper i agerlandet, mens vandspidsmusen lever i fugtige enge, moser, langs små vandhuller og vandløb. De mindre rovdyr findes i mosaikker lysåbne naturtyper, småkrat og skove, hvor der er mange smågnavere. Ulv holder primært til i områder med skov og hede, en høj tæthed af byttedyr og en af tæthed af mennesker, men strejfer over store områder med mange naturtyper.
De rødlistede pattedyr lever i vidt forskellige landskaber og ofte i landskaber med mosaikker af lysåbne naturtyper, småkrat og skove. Foto: Peter Wind ©
Figur 4a, pattedyr. Oversigt over fordelingen af levesteder (habitater) for arter af pattedyr (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er levestederne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder. Da mange arter forekommer i flere typer af levesteder, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
Figur 4b, pattedyr. Oversigt over fordelingen af de substrater, arterne lever på, og de kulstofkilder, arterne lever af, for arter af pattedyr (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er substraterne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af substrater. Da mange arter forekommer i flere typer af substrater, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
Diversiteten blandt pattedyr ift. deres økologi og levesteder afspejler sig også i bredden af årsager til at de rødlistede arter er truede. Generelt er der dårlig viden om de bestandsbegrænsende faktorer for pattedyrene, inkl. truslerne for de fleste rødlistede arter. Generelt vurderes de væsentligste trusler mod de rødlistede pattedyr at være fysisk ødelæggelse, forringelse og fragmentering af levesteder. En del af arterne er dog også rødlistede fordi deres bestandsstørrelse er lave.
For flagermusarter med yngle- og rastesteder i træer med hulheder er fældning, beskæring og bortsprængning af forstligt overmodne træer i skove, plantager, parker og alléer en væsentlig trussel. Arterne er ikke blot truede af ødelæggelse af de nuværende træer med hulheder, men også af mangel på den næste generation af træer med potentiale for hulheder. De sjældne flagermusarter med yngle- og rastesteder i bygninger kan være truet af nedrivning og renovering af bygningerne. Rekreative og kommercielle forstyrrelser på store overvintringssteder for flagermus kan have stor negativ betydning for bestandenes status, fx for damflagermus, frynseflagermus. For flagermusene kan lys- og støjforurening begrænse arternes brug af potentielle yngle- og rastesteder, fx i bygninger, og begrænse adgangen til føderessourcer. Undervandsstøj er også en trussel mod havpattedyrene.
Hasselmusens status er truet af intensiv skov- og landbrugsdrift og intensiv græsning i skov, der ikke efterlader tilstrækkeligt med krat, hegn og underskov, hvori arten kan leve. Birkemusens levesteder er truet af oppløjning af dens levesteder, fjernelse af diger, markskel og levende hegn samt nedgræsning. De spredte bestande af hasselmus og birkemus er endvidere stærkt truet af fragmentering, og der findes formentlig små isolerede forekomster, der er funktionelt uddød fordi størrelsen og kvaliteten af deres levesteder er blevet for ringe til at opretholde levedygtige bestande på sigt.
De små og mellemstore rovpattedyr er truet på mange fronter, fx intensivering af arealanvendelsen, trafikdrab, forgiftning og bifangster ifm. bekæmpelse af gnavere og andre invasive arter. Desuden kan ødelæggelse af levende hegn, markskel og småbiotoper og græsning som fjerner det tætte urtedække i lysåbne naturtyper og i skov forringer områderne som levesteder for mange småpattedyr, som er føde for rovdyrene fx brud og ilder. For fire arter med små ynglebestande – bæver, ulv, vildsvin og gråsæl, vurderes den væsentligste trussel at være modvilje mod arterne etablerer større, levedygtige ynglebestande.
71 pattedyrarter er vurderet i rødlistesammenhæng. De 71 arter repræsenterer syv ordner (5 insektædere, 17 flagermus, 2 støttetandede, 19 gnavere, 15 rovdyr, 9 parrettåede og 4 hvaler). Et flertallet af disse arter har fritlevende ynglebestande i Danmark, men der er enkelte, hvor dette endnu ikke dokumenteret. De er enten under indvandring eller de optræder som regelmæssige strejfere, fx guldsjakal (Canis aureus) og stor museøre (Myotis myotis). De fleste af arter er selv indvandret til Nordvesteuropa og Danmark, mens en del arter er introduceret af mennesker, fx dådyr (Dama dama) og mårhund (Nyctereutes procyonoides). Ud over de rødlistevurderede havpattedyr optræder der med mellemrum yderligere 17 hvaler og 4 sæler ind i de danske farvande. I rødlistevurderingen har vi også undladt at inkludere arter, der optræder i naturen, men generelt betragtes som husdyr så som huskat (Felis catus), og arter hvor de observerede individer med stor sikkerhed er nyligt undslupne fra fangenskab, der ikke har etableret ferale bestande, fx hulepindsvin (Hystrix sp.) og næsebjørne (Nasau sp.).
Pattedyrene er en klasse inden for underrækken hvirveldyr. Pattedyrene er karakteriserede ved, at de har mælkekirtler og dier deres unger. Desuden adskiller pattedyrs sig fra andre hvirveldyr ved at have (eller har haft under vejs i evolutionen) pels, svedkirtler, tre knogler i mellemøret samt en underkæbe, der kun består af én knogle. Alle de arter, der lever i Danmark, tilhører underklassen placentale pattedyr, hvor fostret udvikler sig i livmoderen og ernæres via en moderkage, modsat arterne i underklasserne kloakdyr og pungdyr.
Trods fælleskaraktererne er de pattedyrarter, der lever i Danmark, en meget divers gruppe i størrelse og levevis. I størrelse spænder de fra de mindste insektædere og gnavere på omkring 5 gram til vågehvaler på over 5 tons. Pattedyrene findes i marine vande, i ferske vande og i alle terrestriske landskaber, under jorden og i luften. Deres brug af landskaberne varierer tilsvarene ekstremt. De små insektædere og gnavere bruger landskabet i en lille skala, flagermus bruger trods deres størrelse landskabet i større skala end mellemstore og store terrestriske arter og fouragerer hver nat op til 10-20 km eller mere fra deres dagrastesteder, mens havpattedyrene bruger vidstrakte havområder. Det er karakteristisk for mange af pattedyrarter, at de ikke lever i én bestemt naturtype, men udnytter forskellige ressourcer i forskellige habitater. Arealet af pattedyrenes levesteder kan således ikke opgøres ud fra forekomsten af den ene eller anden naturtype. Pattedyrene er ofte ganske tilpasningsdygtige og vil tilpasse deres brug af landskabet efter fordelingen af de nødvendige ressourcer, menneskelige forstyrrelser, mv. De flest pattedyr har det samme levested gennem året, men flagermusene og andre arter, der går i dvale, har forskellige krav til levestederne om sommeren og om vinteren. Hasselmus og birkemus går formentlig i dvale i reder under jorden tæt på deres sommerlevesteder. Flagermusene derimod trækker for at finde egnede rastesteder for vinterdvale. Nogle flagermusarter trækker korte eller mellemlange afstande (fx 100-400 km) til egnede vinterrastesteder, mens andre arter flyver til Sydvesteuropa.
| Rige | Dyreriget |
| Række | Rygstrengsdyr |
| Underrække | Hvirveldyr |
| Klasse | Pattedyr |
| Underklasse | Placentale pattedyr |
| Orden | Insektædere, flagermus, støttetandede, gnavere, rovdyr, parrettåede, hvaler |
Damflagermusen er rødlistet som sårbar (VU), fordi praktisk talt hele bestanden samles på meget få overvintringslokaliteter i Midt- og Nordjylland, hvor enkelte begivenheder kan påvirke den samlede bestands status
Foto: Morten Elmeros ©
Lækatten vurderes som næsten truet (NT). Artens status er meget usikker, men den formodes at være i tilbagegang. Mange ting går lækatten imod, fx intensivering af arealanvendelsen, fragmentering af levesteder, forgiftning og bifangst ifm. bekæmpelse af gnavere.
Foto: Morten Elmeros ©
Birkemusen lever typisk på enge og overdrev samt i kær- og moseområder med et højt, tæt urtedække. Den er rødlistet som sårbar (VU), fordi den har en begrænset og stærkt fragmenteret udbredelse. Den er formentlig i tilbagegang pga. ødelæggelse af dens levesteder.
Foto: J.D. Møller ©
