Af de rødlistevurderede arter er 19 % rødlistede (10 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 13 % (5 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og truede arter af guldsmede end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 53 rødlistevurderede arter er:

• 4 arter (8%) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Det drejer sig om toplettet falkelibel, lille tangguldsmed, østlig kærguldsmed og åkande-kærguldsmed. Toplettet falkelibel var tilknyttet rene, gerne fiskerige søer og lille tangguldsmed lever i rene mindre vandløb. Begge kærguldsmede er observeret i Danmark igen i 2018 efter mange års fravær. I begge tilfælde har det været enkeltstående tilfælde, og der har ikke været noget, der tyder på, at arterne igen har etableret sig som ynglende arter i Danmark. Særligt for åkande-kærguldsmed gælder det, at arten er i fremgang i landene syd for os og kan forventes at optræde oftere de kommende år.
• En art (2 %) kritisk truet (CR) (dværgvandnymfe) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur.
• 2 arter (4 %) truede (EN) (arktisk smaragdlibel og hue-vandnymfe) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur.
• 2 arter (4 %) sårbare (VU) (fjerbenet vandnymfe og baltisk mosaikguldsmed) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
• En art (2 %) næsten truet (NT) (højmose-mosaikguldsmed), hvilket betyder, at den er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
• 43 arter (81 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Andelen er relativt stor ift. de øvrige artsgrupper. Som eksempel kan nævnes fireplettet libel og almindelig vandnymfe, der begge er meget almindeligt forekommende i alle landsdele.

Endvidere er fem arter (9 % af alle 58 guldsmede) er ikke relevante (NA) at vurdere, eksempelvis rødåret hedelibel og brun kejserguldsmed, da de optræder tilfældigt eller er under etablering.

De danske guldsmede er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 omfattede ikke guldsmede (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 52 arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 54 arter (Rasmussen 2010).

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For guldsmedene indgår 49 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige.

Guldsmedene scorer relativt lavt på rødlisteindekset med værdier på 0,824 og 0,878 i hhv. 2010 og 2019, idet en stor andel af arterne, der indgår i beregningerne, er regionalt uddøde eller truede. Der er en lille signifikant stigning i RLI-værdien i perioden, hvilket hænger sammen med, at der er relativt mange guldsmedearter, der har ændret status til en mindre truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis arktisk smaragdlibel, der har ændret status fra kritisk truet (CR) til truet (EN) i perioden, og lille blåpil der har ændret status fra regionalt uddød (RE) til livskraftig (LC).

I Rødlisten 2019 har 9 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Alle ni arter er tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf de otte vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Grøn mosaikguldsmed og stor kærguldsmed er eksempler på arter der har skiftet kategori. Begge arter vurderes at have haft en reel fremgang. Arktisk smaragdlibel er skiftet fra kritisk truet (CR) til truet (EN), hvilket i højere grad er udtryk for bedre viden om dens udbredelse end en reel fremgang.

Tabel 1, guldsmede. Krydstabel over rødlistekategorier for guldsmede i den nuværende (Rødliste 2019 med 58 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 54 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 14 rødlistede arter (se Figur 3). Således er halvdelen af arterne i fremgang, 21 % er stabile, 14 % af arterne vurderes at være i tilbagegang og for yderligere 14 % er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at de rødlistede guldsmede overvejende er i fremgang.

Figur 3, guldsmede. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for guldsmede er vist i figuren til venstre (for 14 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

Alle danske arter af guldsmede er knyttet til ferske vande (enkelte arter findes dog i kystlaguner, såsom baltisk mosaikguldsmed) (se Figur 4a og 4b).

Flest arter forekommer i klarvandede småsøer og damme, færre i de større søer, mens relativt få arter er specifikt knyttet til mellemstore og store vandløb. En del arter er knyttet til næringsfattige og sure moser (højmoser og fattigkær). De fleste arters ungdomsstadier er knyttet til bunden, heraf enkelte nedgravet i denne (fx alm. flodguldsmed, grøn kølleguldsmed, kongeguldsmed). Enkelte arter er specifikt tilknyttet vegetation (fx vore to pragtvandnymfer) eller endda en bestemt planteart (grøn mosaikguldsmed). Enkelte arter foretrækker sommerudtørrende damme. 

Antal arter i Danmark

Ordenen guldsmede (Odonata) omfatter i Danmark 2 underordner, vandnymfer (Zygoptera) med 4 familier og ægte guldsmede (Anisoptera), repræsenteret ved 6 familier. I alt er 60 arter fundet her i landet (se allearter.dk). Af disse arter har danske navne.

Om artsgruppen

Guldsmede er primitive insekter med såkaldt ufuldstændig forvandling, hvor udviklingen fra æg til voksent individ sker gradvist uden et puppestadie. De er blandt de ældste insekter i jordens historie med oprindelse i kultiden (300 mio. år siden). Nymferne kendes på deres bidende munddele og ikke mindst den særlige maske på undersiden af hovedet. Masken er leddelt, yderst forsynet med et par gribekroge, og fungerer som en udskydelig tang til at gribe et potentielt bytte med. Nymferne har desuden ret veludviklede øjne velegnede til at ”spotte” et bytte. Pragtvandnymferne har dog små øjne, men til gengæld lange antenner, som hjælper til at føle sig frem til et bytte i uklart vandløbsvand. Alle guldsmedenymfer er således rovdyr, som fanger andre smådyr, samt endda småfisk og små padder. Hos vandnymferne har ungdomsstadierne tre pladeformede gælleblade. Disse mangler helt hos de ægte guldsmede, som til gengæld har gæller inde i endetarmen. De voksne har alle to par gennemskinnelige vinger med veludviklet synligt ribbenet. Især de ægte guldsmede er meget hurtige og manøvredygtige flyvere, som fanger deres bytte (andre insekter) i luften. Til hjælp ved denne jagt har de meget veludviklede øjne (mosaikøjne), særligt velegnede til at opfatte bevægelser i omgivelserne. Guldsmedene har en kompliceret forplantningsadfærd. Både parring (og ofte også æglægning) foregår typisk, mens han og hun flyver "i tandem", hvor hannens bagkrop har et fast greb omkring hunnens hals. Under parringen bøjer hunnen sin bagkrop fremad til hannens sekundære kønsorgan (på bagkroppen), som på forhånd er forsynet med sæd. Æggene indbores i plantevæv eller lægges mere tilfældigt i vandet. Udviklingen fra æg til voksen varer typisk 1-2 år, men hos enkelte 2-3 måneder (slægten Lestes) og andre op til 5 år (stor kejserguldsmed).

De voksne træffes fra sidst i april til hen i november. De enkelte individer lever dog væsentlig kortere tid, ofte 2-3 uger, men hos de store Aeshna-arter noget længere.

De voksne flyver ofte langt omkring og træffes ikke sjældent ret langt fra vand. Flere arter trækker desuden, og en del arter er de seneste år indvandret til Danmark øst- og sydfra.

• Fugleognatur.dk
• Atlasprojektet Danmarks Guldsmede 2014-2018 – guldsmedeatlas.dk
• Field guide to the dragonflies of Britain and Europe, Dijkstra and Lewington, 2006
• Skånes Trollsländor, Billqvist og Birkedal, 2016
• Atlas of the European dragonflies and damselflies, Boudot og Kalkman, 2015
• Bidrag om fund og status for de i Danmark rødlistede arter af guldsmede og vandnymfer, Mogens Holmen, 2002 upubl.
• Rasmussen, J.F. 2010. Guldsmede. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
• IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
• Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140