Af de rødlistevurderede arter er 5 % rødlistede (tre arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør blot en enkelt af de rødlistevurderede arter. Der er således en markant lavere andel af rødlistede og truede arter af vandtæger, end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 59 rødlistevurderede arter er:

• 1 art (2 %) truet (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig om bækbugsvømmer (Sigara hellensii), der tidligere har været vidt udbredt i Jylland og har levet på Fyn, men som i dag kun findes få steder i Sønderjylland.
• 2 arter (4 %) uden tilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af dens risiko for at uddø. Det drejer sig om bugsvømmeren (Hesperocorixa moesta) og dværgbugsvømmeren (Micronecta griseola). Begge arter er ikke genfundet i mange år, men de er vanskelige at bestemme og kan derfor nemt være overset eller sammenblandet med mere almindelige arter, hhv. brun bugsvømmer (Hesperocorixa castanea) og de to andre arter af dværgbugsvømmere (Micronecta minutissima og M. poweri). Desuden er de to arter tilknyttet almindelige naturtyper, der ikke vurderes særligt truede, og endelig er de begge almindelige og udbredte i vore nabolande.
• 56 arter (95 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Andelen er meget stor ift. de øvrige artsgrupper, hvilket skyldes at mange vandtæger er vidt udbredte og almindelige. De er mindre afhængige af vandets iltindhold end andre dyregrupper, og har desuden særdeles gode spredningsevner.

En art (1,7 % af alle 60 vandtæger) er ikke relevant (NA) at vurdere, da den optræder tilfældigt eller er under etablering. Det drejer sig om bugsvømmeren Corixa affinis, der var forventelig i Danmark og blev fundet på Rømø i 2007.

De danske vandtæger er rødlistevurderet i Rødliste 2010 hvor 59 arter blev behandlet (Damgaard 2010).

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For vandtægerne indgår 55 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperten har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Vandtægerne scorer meget højt på rødlisteindekset med værdier på 0,989 og 1 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at næsten alle de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige.

I Rødlisten 2019 har 4 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de fire arter er tre arter tildelt en mindre truet kategori, hvoraf kun en vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Det gælder fx stor mosløber (Hebrus pusillus), der var rødlistet som truet (EN) i Rødliste 2010 på baggrund af, at arten tidligere var vidt udbredt, men kun var blevet genfundet på to lokaliteter og desuden vurderet som truet i Storbritannien. Arten er forholdsvis nem at genkende og en målrettet eftersøgning viste, at arten var væsentligt mere udbredt end hidtil antaget, hvorfor den er vurderet livskraftig (LC). Det er dog uvist om artens større udbredelse skyldes at den har spredt sig eller om den har været overset. En art (bækbugsvømmer, Sigara hellensii) er vurderet mere truet end i 2010 (fra sårbar til truet), men det vurderes ikke at være en reel ændring.

Tabel 1, vandtæger. Krydstabel over rødlistekategorier for vandtæger i den nuværende (Rødliste 2019 med 60 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 59 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 5 rødlistede vandtæger (se Figur 3). Her fremgår, at ingen af arterne vurderes at være i fremgang, 20 % er stabile og for 80 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for de rødlistede vandtæger overvejende er ukendte.

De fleste arter af vandtæger trives i det danske landskab, og mange arter er under genindvandring og/eller kraftig spredning mod Nordvest og findes efterhånden udbredt i hele landet. Enkelte arter stiller særlige krav til deres levested og/eller har stærkt reduceret spredningsevne. Det drejer sig dels om arter tilknyttet store og mellemstore uregulerede vandløb, som har været i kraftig tilbagegang igennem forrige århundrede, og er forsvundet fra store dele af landet. Tilbagegangen vurderes dog som værende tilendebragt, og arterne vurderes i dag som stabile. Bækbugsvømmer (Sigara hellensii) er kendt fra grøfter og mindre vandløb med høj sedimentationsrate, gerne hvor disse løber igennem tørvemoser, formodes stadig at være i tilbagegang pga. hårdhændet oprensning, og da arten vurderes at have ringe spredningsmuligheder antages den at have vanskeligt ved at genindvandre. Endelig er mosebugsvømmer (Glaenocorisa propinqua propinqua) knyttet til større og dybe vandsamlinger i tørvemoser og råstofgrave med stejle bredder og uden en stor bestand af småfisk. Arten formodes at have gode spredningsevner, og kan fra kerneområderne sprede sig til nyetablerede vandsamlinger som temporære eller nyetablerede søer. Men hvis kerneområdet er under forandring, som det fx er tilfældet med Bøllemosen i Jægersborg Hegn, så risikerer arten at uddø fra et større område.

Figur 3, vandtæger. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for vandtæger er vist i figuren til venstre (for 5 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

De danske arter af vandtæger er knyttet til et bredt spektrum af ferske eller svagt brakke vandområder i alle stadier af deres livscyklus når undtages tilfældig spredning via flyvning (se Figur 4a og 4b). De semi-akvatiske tæger, også kaldet damtæger, lever på vandoverfladen hele deres aktive liv, men overvintrer på land. Enkelte arter af skøjteløbere (Gerridae) afsætter æg på planter og trærødder under vandet, og arter af bl.a. nåletæger (Hydrometridae) kan godt kan finde på at bevæge sig på landjorden eller blandt vegetationen i nogen afstand fra åbent vand. De akvatiske tæger, også kaldet de egentlige vandtæger, lever under vandoverfladen, enten svømmende eller krybende omkring. Samtlige af disse, på nær én, er afhængige af at kunne indtage luft fra atmosfæren.

Antal arter i Danmark

Ordenen tæger (Hemiptera: Heteroptera) omfatter i alt 566 danske arter, herunder 60 såkaldte ”vandtæger”. Disse består af to meget forskelligartede infraordener, Gerromorpha, som omfatter de semi-akvatiske tæger, også kaldet ”damtæger” (repræsenteret herhjemme af familierne åkandeløbere (Mesoveliidae – 1 art), dværgløbere (Hebridae – 2 arter), nåletæger (Hydrometridae – 2 arter), bækløbere (Veliidae – 4 arter) og skøjteløbere (Gerridae – 9 arter), som alle lever på vandoverfladen, og Nepomorpha, som omfatter de akvatiske tæger, også kaldet ”de egentlige vandtæger” (repræsenteret herhjemme af familierne skorpionstæger (Nepidae – 2 arter), bugsvømmere (Corixidae – 28 arter), dværgbugsvømmere (Micronectidae – 3 arter), dybvandstæger (Aphelocheiridae – 1 art), vandrøvere (Naucoridae – 1 art), rygsvømmere (Notonectidae – 6 arter) og dværgrygsvømmere (Pleidae – 1 art).

Samtlige arter af damtæger har danske arter, og det gælder også hovedparten af de egentlige vandtæger (se allearter.dk). Der arbejdes på at samtlige hjemmehørende arter får danske navne inden for en overskuelig årrække.

Om artsgruppen

Tægerne, og dermed også vandtægerne, er insekter med ufuldstændig forvandling. De har nymfestadier, hvor igennem de efterhånden som de vokser til kommer til at ligne det voksne insekt både i udeseende og levevis. De voksne har to par vinger, hvoraf det bageste, som benyttes til flyvning, er skjult under forvingerne. Disse er membranøse hos de semi-akvatiske tæger og to-delte hos de akvatiske tæger, med en hård skjoldformet del nærmest kroppen og en membranøs ydre del. Forvingerne holdes enten taglagte eller fladt hen over bagkroppen. Hos enkelte arter forekommer vingeløse individer, men langt de fleste arter flyver omkring for at finde ny egnede leve-/ynglesteder. Tæger har generelt en snabel, dannet af munddelene (mandibler, maxiller), som typisk anvendes til at suge saft af planter eller andre dyr. Dette sidste gælder næsten samtlige familier af vandtæger, som altså er rovdyr. Bugsvømmerne afviger fra dette mønster ved at kunne spise fast føde. Og selvom de også primært udnytter dyrisk føde (og enkelt underfamilie udelukkende dette), består føden også af alger og detritus (dødt organisk stof).

Skøjteløberne bevæger sig på den ”seje” vandhinde, hvilket kræver særlige fysiske tilpasninger. Rygsvømmere, bugsvømmere, dybvandstæger og vandrøvere har bagben med svømmehår beregnet til svømning. De skal alle til vandoverfladen ind imellem for at indtage luft (ilt). Dybvandstægen har dog en særlig ”gælle” i form af et tyndt luftlag fastholdt af talrige, tætsidder små hår, hvorigennem der hentes ilt direkte fra vandet; den skal derfor yderst sjældent til overfladen for at sikre en frisk iltforsyning. Skorpionstægerne har ånderør, som stikkes op i vandoverfladen.

Frembringelse af lyd er vidt udbredt blandt vandtægerne (bugsvømmere, rygsvømmere, vandrøvere, skorpionstæger). Lyden dannes ved at dyrene gnider bestemte dele af kroppen mod hinanden. Ligeledes har de strukturer, som muliggør modtagelse af lydsignalerne. Formålet er kommunikation i forbindelse med parring.

• allearter.dk
• Damgaard, J., 2010. Vandtæger. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
• IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
• Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140