Af de rødlistevurderede arter er 17 % rødlistede (10 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 12 % (7 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig lavere andel af rødlistede og truede arter af rovbiller end for den samlede rødlistevurdering i Den Danske Rødliste.

Af de 60 rødlistevurderede arter er:

• 3 arter (5 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. De uddøde arter var begge knyttet til organiske substrater, men fra meget forskellige levesteder. Således levede Omalium allardii i kompost og gødning, fx i stalde, dueslag og hønsehuse, mens O. rugulipenne levede under opskyllet tang på strande.
• 1 art (2 %) kritisk truet (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder Phyllodrepa salicis, der lever i rovfuglereder, fuglereder i hulheder i træer og søger undertiden nektar og pollen fra blomster.
• 2 arter (3 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Fx Omalium laticolle er ikke stærkt knyttet til en bestemt naturtype, men de fleste fund i Danmark er gjort i eller i forbindelse med dødt organisk materiale i skove, hvor arten formodes at være knyttet til ådsler.
• 4 arter (7 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Fx Pycnoglypta lurida lever i dødt plantemateriale i moser, rørsumpe, langs vandløb og lignende.
• 50 arter (83 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Fx Acrulia inflata, der lever under barken på døde grene af stammer af løvtræer (primært bøg) og i mindre grad nåletræer. Arten var før 1970'erne regnet som meget sjælden og kun kendt fra to jyske lokaliteter, men den har efterfølgende spredt sig til størstedelen af Jylland, Fyn og Sjælland. Selvom arten er blevet mere udbredt, er den dog fortsat sjælden i Danmark.

Endelig er en art (2 % af alle 61 rovbiller) ikke relevant (NA) at vurdere, da den optræder tilfældigt eller er under etablering.

De danske rovbiller er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 198 arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 223 arter (Stoltze og Pihl 1998), mens rovbillerne ikke indgik i Rødliste 2010 og Rødliste 2019.

Da rovbiller ikke har været rødlistevurderet i Rødliste 2019 eller Rødliste 2010 har det ikke været muligt at beregne rødlisteindeks (RLI) for denne artsgruppe.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten vurderet de aktuelle udviklingstendenser for syv rødlistede rovbiller (se Figur 3). Således er ingen arter i fremgang, 48 % er i tilbagegang og 48 % er stabile, mens udviklingstendenserne er ukendte for 14 %. Det vurderes således, at de rødlistede rovbillers bestandsudvikling overvejende er stabil eller i tilbagegang. 

Figur 3, rovbiller. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for rovbiller er vist i figuren til venstre (for 7 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

Alle danske arter af rovbiller er knyttet til landbaserede levesteder (se Figur 4a og 4b).

De rødlistede rovbiller er ikke tilknyttet bestemte naturtyper. De livskraftige rovbiller lever fortrinsvis i skov og krat og særligt i sumpskove, våde krat og fugtige skovlysninger. De rødlistede arter af rovbiller lever på organiske substrater såsom opskyllet tang, kompost og lort, fuglereder eller ådsler. De livskraftige arter lever på forskelligartede organiske substrater såsom døde træstammer (især fra løvtræer), døde grene og kviste, lort, humus/detritus (fx kompost) og opskyllet tang. Rovbiller er en divers artsgruppe, der ernærer sig af organisk materiale i mange forskellige former. En stor del af dem er rovdyr, der lever af levende og døde dyr, mens de behandlede omaline rovbiller hovedsageligt lever af dødt organisk materiale. Nogle af arterne lever formodentlig af svampe eller smådyr som mider og lignende, der lever i det døde organiske stof. 

Antal arter i Danmark

Rovbiller udgør en meget stor familie af biller inden for overfamilien Staphylinoidea, der tilhører underordenen Polyphaga (”de polyphage biller”). Iflg. arter.dk omfatter overfamilien 1.045 danske arter, som er fordelt på 17 underfamilier. Flere af disse blev indtil for nylig anset for at være selvstændige familier, bl.a. Scydmaenidae og Scaphidiidae, men disse opfattes nu almindeligvis som underfamilier af rovbiller (Scydmaeninae resp. Scaphidiinae). På lignende måde kan det forventes at også ådselbiller (Silphidae) vil blive henregnet til rovbillerne på basis af nyligt gennemførte DNA-analyser. Kun få rovbiller har fået dansk navn.

Om artsgruppen

Som andre biller har rovbiller fuldstændig forvandling, hvilket vil sige, at larven er helt forskellig fra det voksne insekt, og at der er indskudt et puppestadium mellem larven og den voksne bille. Et fælles kendetegn for biller er desuden, at deres forreste vingepar er udformet som dækvinger, der som et skjold ligger hen over den bageste del af brystet og bagkroppen og i hvile skjuler flyvevingerne.

Langt de fleste rovbiller er som voksne biller små eller meget små, mange kun én eller få mm lange, og bestemmelsen til art er bl.a. af denne grund ofte vanskelig. For mange arters vedkommende kræver artsbestemmelsen, at der udføres genitalpræparation på indsamlede eksemplarer. De største rovbiller findes inden for underfamilien Staphylininae, hvor arter inden for bl.a. slægterne Philonthus, Staphylinus, Ocypus og Quedius opnår længder på op til ca. 1½ - 3 cm. På ydre karakterer kendes rovbillerne på, at dækvingerne er mere eller mindre stærkt forkortede, så de kun delvis dækker bagkroppen. Denne er hos de fleste meget bøjelig, så den kan krummes stærkt, og hos nogle arter løftes i skræmmestilling. Langt de fleste rovbiller er slanke og smalle, med i reglen trådformede, 11-leddede antenner, nogle har dog kølleformede eller anderledes udformede antenner med færre led. Kindbakkerne er kraftige og spidse, og hos de store arter som stor rovbille (Ocypus olens) kan deres bid være ganske smertefuldt. Benene er gennemgående slanke ”løbeben”, og rovbillerne er som regel hurtige dyr. Flyvevingerne er hos næsten alle arter veludviklede; de ligger i hvile foldet sammen under dækvingerne, både på langs og på tværs. Nogle arter, bl.a. stor rovbille, mangler flyvevinger. Rovbillernes larver er aflange, slanke, med veludviklede antenner, lange ben og lange bagkropsvedhæng.

De fleste rovbiller lever, som navnet antyder, af rov, men ikke få arter er faktisk planteædere. Blandt de sidste findes en slægt, Bledius, som graver gange i sand eller jord, hvori de opfodrer deres afkom. Føden består af mikroskopiske alger, som billerne henter på jordoverfladen og bringer ned i deres underjordiske gange som mad til larverne. Rovbiller lever i mange biotoptyper og under meget forskelligartede forhold. De fleste er knyttet til jordbunden, hvor de findes i løv, mos og lign., mange på fugtig bund i moser og skove, på enge, ved kilder, sø- og åbredder, andre på tør sandbund, f.eks. i klitter. En del arter lever i hule træer, bl.a. arter af underfamilien Pselaphinae. Mange arter findes i svampe, både i træsvampe og i skovbundens paddehatte og både i friske og henrådnende svampe. En særlig stor, smuk og farvestrålende art, ildrovbillen, har udviklet store og skarpe kindbakker, som den bruger til at klippe frugtkødet af de svampe, den spiser, i mindre bidder. De små Gyrophaena-arter lever i friske svampe og anvender kæberne som kam, der kæmmer svampens hymenium for sporer, som billerne lever af. Ved gødning og ådsler finder man et stort antal rovbiller; de finder her bytte i form af larver og voksne af andre insekter. Den smukke humlerovbille kan eksempelvis ses ved kokasser på jagt efter møgbiller. En særlig rovbillefauna findes ved udflydende træsaft. Endelig er mange rovbiller knyttet til dyreboer og -gange; i grævlingens gange forekommer således arten Phyllodrepa meles, i muldvarpereder forekommer flere arter af Quedius, og mange rovbiller lever i myretuer, nogle som ”myregæster” der holdes af myrerne, andre som fjender, der efterstræber myrerne og deres yngel.

Antal arter i Danmark

Rovbiller af underfamilien Omaliinae udgør en forholdsvis lille gruppe i den meget store familie af rovbiller (Staphylinidae) inden for overfamilien Staphylinoidea; denne tilhører underordenen Polyphaga (”de polyphage biller”). Iflg. arter.dk omfatter Omaliin-underfamilien 33 danske arter. Ingen af disse har dansk navn.

Om artsgruppen

De voksne biller inden for omaliinerne er små eller ret små biller, mellem 1,5 og 7 mm lange. Som det også gælder for det store flertal af rovbiller i øvrigt, er dækvingerne mere eller mindre stærkt forkortede, så de kun delvis dækker bagkroppen. Kroppen er gennemgående ret bred og flad. Hovedet er fremstrakt, bagtil ofte indsnøret, med 2 punktøjne og foran disse ofte med et par længdefurer. Antennerne er trådformede eller fortykkede mod spidsen, 11-leddede. Kindbakkerne kraftige, spidse. Dækvingerne forholdsvis lange. Flyvevinger veludviklede, i hvile foldet sammen under dækvingerne, både på langs og på tværs. Bagkroppen med bredt afsatte, skarpt kantede sider. Fødderne med 5 led. Omalinernes larver er som andre rovbillelarver slanke, med kraftigt hoved med veludviklede antenner, stærke kindbakker, lange ben og lange cercer. De er meget mobile.

Både voksne biller og larver forekommer i løv, mos, under bark, i træsmuld og lign., hvor de ernærer sig som rovdyr af små insekter m.m.; nogle få arter forekommer dog både i voksen- og larvestadiet i blomster og formodes at være phytophage; enkelte antages at være saprophage (saftædere).

Antal arter i Danmark

Rovbiller af underfamilien Paererinae, udgør en gruppe i den meget store familie af rovbiller (Staphylinidae) inden for overfamilien Staphylinoidea; denne tilhører underordenen Polyphaga (”de polyphage biller”). Iflg. arter.dk omfatter Paederin-underfamilien 48 danske arter. Ingen af disse har dansk navn.

Om artsgruppen

De voksne paederiner er små til mellemstore arter, mellem 2,5 og 10 mm. Som hos de fleste andre rovbiller er dækvingerne mere eller mindre forkortede, så de kun delvis dækker bagkroppen. Kroppen er aflang, oftest cylindrisk. Hovedet er relativt stort, fremstrakt, med lange tindinger, bagtil halsformet afsnøret. Antennerne er 11-leddede, trådformede, hos Ochthephilum knæbøjede mellem 1. og 2. led. Forbrystet slankt, ikke bredere end langt. Forhofterne er langt, tapformet fremstående. Fødderne med 5 led. Arter i slægten Paederus har livlige farver i rødgult, sort og metalblåt. De stærke kontrastfarver menes at tjene som advarsel til potentielle prædatorer, idet arterne indeholder det meget giftige stof paederin. Paederinernes larver er lange og smalle, med lange slanke ben og med lange cercer. De bevæger sig hurtigt.

Arterne lever som rovdyr og forekommer i mange typer af levesteder, i løv, henfaldende plantemateriale, i kompost og lign., de fleste på fugtig bund i moser, enge, på sø- og åbredder og lign., færre på mere tør bund. Flere af arterne kan træffes oppe i vegetationen, f.eks. på tagrør og star.

• Asbirk, S & Søgaard, B. 1991. Rødliste 90 – særligt beskyttelseskrævende planter og dyr i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
• IUCN 2012a. IUCN Red List Categories and Criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 32 sider
• IUCN 2012b. Guidelines for Application of IUCN Red List Criteria at Regional and National Levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 41 sider
• IUCN 2019. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 14. IUCN, Cambridge, United Kingdom.
• Moeslund, J.E., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. 2020. Manual til rødlistevurdering af danske arter 2020-2030. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 38 s. - Teknisk rapport nr. 188 http://dce2.au.dk/pub/TR188.pdf 
• Stoltze, M & Pihl, S. 1998. Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen.