Af de rødlistevurderede arter er 50 % rødlistede (46 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 23 % (21 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en noget højere andel af rødlistede og truede arter af torbister end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 92 rødlistevurderede arter er:

• 11 arter (12 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til tørt græsland.
• 8 arter (9 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur.
• 7 arter (8 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur.
• 6 arter (7 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
• 12 arter (13 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
• 2 arter (2 %) er med utilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø.
• 46 arter (50 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.

Endelige er en enkelt art (1 % af alle 93 torbister) er ikke relevante (NA) at vurdere, da den optræder tilfældigt eller er under etablering.

De danske torbister er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 omfattede 43 forsvundne, truede og sjældne arter (Asbirk og Søgaard 1991) og Rødliste 1997 omfattede 41 forsvundne, truede og sjældne arter (Stoltze og Pihl 1998). Med Rødliste 2010 blev artsudvalget udvidet til 92 arter (Jørum 2010).

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For torbisterne indgår 64 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Torbisterne scorer relativt lavt på rødlisteindekset med værdier på 0,697 og 0,709 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er rødlistede. Der er en lille ikke-signifikant stigning i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at flere arter har ændret status til en mindre truet end en mere truet rødlistekategori.

I Rødlisten 2019 har 26 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de 26 arter er 16 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf de fire vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er 10 arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), hvoraf en vurderes at være en reel ændring.

Tabel 1, torbister. Krydstabel over rødlistekategorier for torbister i den nuværende (Rødliste 2019 med 93 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 92 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 48 rødlistede torbister (se Figur 3). Således er 6 % af arterne i fremgang, 15 % er stabile, 38 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, 6 % er ukendte og for 35 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at de rødlistede torbister overvejende er i tilbagegang.

Figur 3, torbister. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for torbister er vist i figuren til venstre (for 48 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

De danske arter af torbister er knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres livscyklus (se Figur 4a og 4b).

En stor gruppe af rødlistede torbister er tilknyttet tørre og sandede overdrev, klitter, og heder, hvor mange arter lever af gødning fra græssende dyr (møgbiller, møggravere og månetorbist) og planter (oldenborre). Andre rødlistede torbister lever i skove og særligt i hulheder og rådne partier af gamle løvtræer (eremit). Torbister er ikke særligt specifikke i deres valg af værtsplanter. Det gælder både larve- eller imagostadiet, hvor torbisterne fouragerer på blade eller rødder fra forskellige panter og de vedædende arter, der kan bruge mange forskellige træarter som værtstræer.  

Antal arter i Danmark

Torbister er en overfamilie (Scarabaeoidea) inden for de såkaldte ”polyphage biller” (underordenen Polyphaga). Gruppen omfatter 5 familier: hjortebiller, uldtorbister, trøffeltorbister, skarnbasser og øvrige torbister (Scarabaeidae). Iflg. allearter.dk findes der i Danmark 88 arter af torbister, hvoraf langt de fleste har fået danske navne.

Om artsgruppen

Ligesom andre biller har torbister fuldstændig forvandling, hvilket vil sige at larven er helt forskellig fra det voksne insekt, og at der er indskudt et puppestadium mellem larven og den voksne bille.

Det forreste vingepar er hos alle biller udformet som dækvinger, der som et skjold ligger hen over bagkroppen og i hvile skjuler flyvevingerne. Hos torbister er dækvingerne kraftige, og flyvevingerne er veludviklede, så torbister er gennemgående gode flyvere. Det vigtigste kendetegn hos torbister er bygningen af antennerne: De ender i en kølle bestående af 3-7 led der er lamelagtigt udvidede til den ene side, så der dannes en skæv kølle, kaldet en bladkølle. Benene er som regel kraftige, skinnebenene med tænder eller ophøjede tværlister på ydersiden.

Torbisternes larver er blege, bløde og kendes især på deres C-formet krummede form. De har veludviklede ben og følehorn. Munddelene og i særdeleshed kindbakkerne er kraftige. Larverne lever skjult, nogle i jorden, hvor de gnaver på rødder af træ- eller urteagtige planter; andre lever i dødt ved, flis og kompost, og mange er gødningsædere. Uldtorbisternes larver skiller sig ud ved at leve af tørre dyriske produkter i form af knogler, horn og uld. De fleste torbistlarver er udstyret med særlige lydorganer (stridulationsorganer) placeret på munddele eller ben. Pupperne forekommer de samme steder som larverne; forpupningen sker i et særligt puppekammer eller kokon, dannet af jord, larveekskrementer eller træsmuld.

De fleste torbister har en étårig livscyklus, men hos en del arter varer udviklingen to eller endog flere år. Hos oldenborre varer udviklingen således 4 år, hos eghjort som regel 5 år. Generelt lever de voksne biller ikke særligt længe, men dør kort efter at parring og æglægning har fundet sted. De forekommer ofte i samme habitat som larverne – f.eks. i gødning – men en del arter, der udvikles i dødt ved, søger som voksne til blomster; det gælder bl.a. grøn guldbasse og grøn pragttorbist. Torbister forekommer i mange forskellige landbiotoper: Skov, eng, græsland, klit, hede, kystskrænter har hver deres karakteristiske torbistfauna.

• allearter.dk
• Arevad, K. 1971: Biller. - I: H. Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bd. 3, p. 58-64. – Rosenkilde og Bagger. København
• Hansen, V. & K. Henriksen 1925: Torbister. – Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. – G.E.C. Gads Forlag. København
• Jørum, P. (2010). Torbister. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
• Roslin, T., Forshage, M., Ødegaard, F., Ekblad, C. & Liljeberg, G. 2014: Nordens Dyngbaggar. – Hyönteistarvike TIBIALE Oy, Helsingfors
• IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
• Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140