Af de rødlistevurderede arter er 22 % rødlistede (208 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 11 % (103 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og truede arter af natsommerfugle, end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 955 rødlistevurderede arter er:

• 37 (4 %) arter regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Det gælder fx birkestjernekigger (Brachionycha nubeculosa) der blev fundet som ny art for Danmark ved Silkeborg i 1905. Her forekom arten indtil 1994 i lysåbne skovområder med gamle birketræer på både tør og fugtig bund. Igennem en lang årrække blev levestederne gradvist mere indskrænket og forringet, pga. tilplantning med grantræer, skovning af gamle birketræer og tilgroning som følge af forstlig dræning.
• 13 arter (1 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Fx hassel-pyramideugle (Amphipyra perflua), der i dag kun forekommer et sted på Lolland. Tidligere forekom arten også enkelte andre steder.
• 52 arter (5 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Fx klokkelyng-ugle (Heliothis maritima), der tidligere var lokalt udbredt langs den jyske vestkyst. I dag er artens levesteder indskrænket til 3-4 lokaliteter i det sydlige Vestjylland.
• 38 arter (4 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Fx markbynke-ugle (Conisania leineri), der er udbredt i en smal bræmme langs Bornholms sydkyst hvor den forekommer på ca. 8 mere og mindre sammenhængende lokaliteter.
• 62 arter (7 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Fx stor stråsækbærer (Pachythelia villosella) der er lokalt forekommende på de jyske heder, og næsten kun kan registreres gennem målrettet eftersøgning af larvernes sække som konstrueres af sammenspundne strå, lyngkviste og andet materiale fra omgivelserne (ligesom vårfluelarver).
• 6 arter (0,6 %) utilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø.
• 747 arter (78 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Kategorien spænder vidt, lige fra helt almindelige arter som stor smutugle (Noctua pronuba), over lokalt udbredte arter som grumset egeringmåler (Cyclophora porata) og nationale ansvarsarter som nordjysk snerremåler (Epirrhoe pupillata), marehalmugle (Longalatedes elymi) og kyst-græsugle (Mythimna litoralis), til deciderede sjældne arter som lille grankoglemåler (Eupithecia analoga).

Endvidere er 162 arter (15 % af alle 1.117 natsommerfugle) er ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Det gælder eksempelvis oleandersværmer (Daphnis nerii) der er almindelig i troperne men som i Danmark kun optræder som en meget sjælden strejfer fra sit nærmeste udbredelsesområde i Sydeuropa og Afrika.

De danske natsommerfugle er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 (Asbirk og Søgaard 1991) behandlede 8 arter af køllesværmere, Rødliste 1997 (Stoltze og Pihl 1998) behandlede 900 arter af natsommerfugle og Rødliste 2010 (Wind og Pihl 2010) behandlede 719 arter.

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For natsommerfuglene indgår 377 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige.

Natsommerfuglene scorer relativt højt på Red List Index med værdier på 0,899 og 0,905 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige (Tabel 2). Der er en lille ikke-signifikant stigning i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er relativt mange natsommerfuglearter, der har ændret status til en mindre truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis brunlig metalvinge (Rhagades pruni), der har ændret status fra kritisk truet (CR) til næsten truet (NT) i perioden. 

I Rødliste 2019 har 75 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de 75 arter er 60 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf de 13 vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er 15 arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), og ni af disse vurderes at være reelle ændringer.

Tabel 1, natsommerfugle. Krydstabel over rødlistekategorier for natsommerfugle i den nuværende (Rødliste 2019 med 939 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 719 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 201 rødlistede natsommerfugle (se Figur 3). Således er 2 % af arterne i fremgang, 30 % er stabile, 22 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, 8 % er ukendte og for 37 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at de rødlistede natsommerfugle overvejende er i stabile eller i tilbagegang, men udviklingstendenserne er ukendte for en meget stor andel af arterne. 

Figur 3, natsommerfugle. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for natsommerfugle er vist i figuren til venstre (for 201 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

I Danmark er natsommerfuglene, bortset fra ganske få arter, hvor larvestadiet tilbringes i vand, knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres livscyklus (se Figur 4a og 4b).

De fleste natsværmere ernærer sig i larvestadiet især af planternes friske blade og til dels visne blade og plantedele på jorden. Nogle arter lever inden i planterne, fx rodæderne der lever af forskellige planterødder og glassværmere der bl.a. lever inden i grene og stammer af forskellige vedplanter. Nogle arter optræder til dels kannibalistisk, sandsynligvis mest i situationer med ekstraordinær høj larvetæthed. Derimod findes der kun meget få natsommerfugle direkte knyttet til animalske rester (fx flere arter af ægte møl), træsvampe og dødt ved, fx svampeugle (Parascotia fuliginaria) som lever af svampe i trøsket træ, samt en række prydvinger som ikke er behandlet i rødlisten.

De rødlistede arter af natsommerfugle er primært tilknyttet lyse levesteder i skove, og lysåbne naturtyper i forskellige tilgroningsstadier på tør bund. I mere lukkede skovområder lever de fleste arter i trætoppene. Renafdrifter kan utilsigtet skabe lysåbne biotoper til sommerfugle, men er i høj grad erstattet af plukhugst med naturlig selvforyngelse og konstant skyggeregime i de dyrkede skove. De fleste findes på sandet bund, muldjord, morbund og kalk i skove, og på sandede, kalkrig og tør græsland og i kystklitterne. En mindre del af de rødlistede natsommerfuglene findes i agerlandets brakmarker, på de tørre heder, byernes ruderater, på højmoserne og i tørre krat.

Antal arter i Danmark

Ordenen sommerfugle (Lepidoptera) er repræsenteret af 71 familier i Danmark, hvoraf 6 samles i overfamilien dagsommerfugle, mens natsommerfuglene udgør resten. Natsommerfuglene er en polyfyletisk gruppe og de udgør således ikke en naturlig taksonomisk enhed. Sommerfuglene opdeles alternativt i storsommerfugle (Macrolepidoptera) og småsommerfugle (Microlepidoptera). Storsommerfuglene udgør ud over dagsommerfuglene bl.a. aftensværmere (Sphingidae), ugler (Noctuidae) og målere (Geometridae). Småsommerfuglene omfatter bl.a. køllesværmere (Zygaenidae), glassværmere (Sesiidae), viklere (Tortricidae) og ægte møl (Tineidae). Der forekommer mere end 2.500 arter af natsommerfugle i Danmark, hvoraf kun nogle har almindeligt anerkendte danske navne.

Om artsgruppen

Sommerfuglene er en insektorden, som kendetegnes ved to par skælklædte vinger og oftest en lang sugesnabel, der bruges til at indtage flydende føde som for eksempel blomsternektar – det latinske navn Lepidoptera kommer fra oldgræsk og betyder skælvinger. Alle sommerfugle gennemgår en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende æg, larve, puppe og fuldvoksent individ. Natsommerfuglene består af arter, der næsten udelukkende er nataktive, selvom nogle arter flyver i skumringen og om dagen. I modsætning til dagsommerfuglene, der har trådformede antenner med en kølleformet fortykkelse for enden, har især hannerne hos natsommerfuglene fjer- eller kamformede antenner. I Danmark er natsommerfuglene, bortset fra ganske få arter, hvor larvestadiet tilbringes i vand, knyttet til den landbaserede natur i alle stadier af deres livscyklus.

Mange arter af natsommerfugle kræver specifikke værtsplanter i deres larvestadie og er derfor afhængige af tilgængeligheden af disse plantearter i naturen. I løbet af larvestadiet vil larverne skifte hud helt op til fem gange, indtil de er udvoksede og spinder en puppe kokon af silketråd, forpupper sig og forvandlingen til fuldvoksen sommerfugl sker. For de fleste arter lever den fuldvoksne sommerfugl kun kort og i mange tilfælde tager den ikke føde til dig. Mange arter har flere generationer i løbet af en sommer.

De fleste arter overvintrer i Danmark som enten æg, larver, pupper eller fuldvoksne individer. Husmoderugle (S. libatrix), overvintrer eksempelvis som fuldvoksent individ og ses ofte i udhuse og på lofter om vinteren. Andre arter optræder stort set udelukkende som trækgæster, fx Duehale (M. stellatarum), der i varmeperioder kommer til landet fra fx Middelhavsområdet. Nogle arter har både faste bestande i Danmark, og optræder samtidigt som hyppige trækgæster i meget vekslende antal. Fx kan gammaugle i nogle år optræde ekstraordinær talrig i hele landet som følge af store træk udefra der giver et vigtigt tilskud til artens overvintrende mere eller mindre faste forekomster.

Natsommerfuglene spænder størrelsesmæssigt fra de ganske små møl (Tineidae, Gelechioidea, Nepticulidae, m.fl.), hvoraf mange har et vingefang på få millimeter, til de store ordensbånd, hvor fx blåt ordensbånd (C. fraxini) har et vingefang på 8-9 cm. Mange arter, fx aftensværmere (Sphingidae) er gode flyvere, der er i stand til at trække over store afstande, mens hunnerne hos visse målere (Geometridae) er vingeløse. Mange natsommerfugle er ganske farvestrålende, mens andre er godt camouflerede. Farverne fremkommer enten ved pigmentering af skællene eller ved lysets brydning i skællene. Sidstnævnte gælder især for de metalliske farver og er årsagen til, at nogle arter fremstår forskelligt alt efter lysforholdene. Farvetegningerne kan camouflere sommerfuglen. Dette gælder især forvingerne, der i hvileposition sikrer, at mange arter er godt skjult. Omvendt kan undervingens tegninger være mere farvestrålende. Nogle arter, fx aftenpåfugleøje (S. ocellata) har således øjepletter på bagvingerne, der eksponeres, når sommerfuglen føler sig truet. Hos glassværmerne (Sesiidae) mangler store dele af vingerne skæl og de fremstår derfor gennemsigtige.

• Bech, K. (red.) 2008-2017: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til Lepidoptera
• Bech, K., Lyngsøe, J. & Nielsen, P.S. 2006: Fund af storsommerfugle nye for den danske fauna - Lepidoptera 8: 39-83
• Fibiger, M. & Svendsen, P. 1981: Danske natsommerfugle – Ændringer i den danske natsommerfuglefauna i perioden 1966-1980. - Dansk faunistisk bibliotek, bind 1. Scandinavian Science Press LTD., Klampenborg
• Fibiger, M. 1993: Noctoidae Europaeae, vol. II. Entomological Press, Sorø
• Giedrius Svitra, Flemming Vilhelmsen, Ole Karsholt: Udbredelsen af Eupithecia innotata (Hufnagel, 1767) og E. ochridata Schütze & Pinker, 1968 i Danmark. Lepidoptera, Ny serie, bd. 10, nr. 4 (2012), S. 119-129
• Hecker, H., Ronkay, L., Hreblay, M. 2002: Noctoidae Europaeae, vol. 4, Hadeninae I. Entomological Press, Sorø
• Helsing, F., Knudsen, K., 2011: ”Sommerfugle”, Naturen på Skagens Odde - En artikelsamling om den enestående natur i området udarbejdet i forbindelse med undersøgelsesprojekt Nationalpark Skagens Odde. Hjørring og Frederikshavn Kommune. Side 61-68.
• Helsing, F. 2013: NOVANA-overvågning af natsommerfugle i 2013 - Phragmatiphila naxa, Cucullia praecana, Conisania leineri. Afrapportering for Naturstyrelsen af Flemming Helsing – NaturConsult
• Hoffmeyer, S., 1960: De danske spindere. 2. udgave. Universitetsforlaget, Aarhus
• Hoffmeyer, S., 1962: De danske ugler. 2. udgave. Universitetsforlaget, Aarhus
• Hoffmeyer, S., 1966: De danske målere. 2. udgave. Universitetsforlaget, Aarhus
• Jensen, M. T., Fibiger, M., 2009: Danmarks sommerfugle - en felthåndbog over samtlige dag- og natsommerfugle. Slagelse
• Kaaber, S. 1982: De danske sværmere og spindere – Geografisk udbredelse og fluktuationer 1850-1980. - Dansk faunistisk bibliotek bind 3. Scandinavian Science Press LTD., Klampenborg.
  Karsholt, O. & Nielsen, P. S. 1998: Revideret katalog over de danske sommerfugle. Revised catalogue of the Lepidoptera of Denmark. Entomologisk forening & Lepidopterologisk Forening, København
• Karsholt, O. & Razowski, J., 1996: The Lepidoptera of Europe - A Distributional Checklist. Apollo Books, Stenstrup
• Karsholt, O., 2012: , Macaria artesiaria (Denis & Schiffermüller, 1775) (Geometridae) fundet i Danmark. Lepidoptera, Ny serie bind X, nr. 4, side 135-139
• Knudsen, K. (red.) 1987-1998: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til Lepidoptera.
• Larsen, K. 1995: Oversigt over nye danske Storsommerfuglearter siden udgivelsen af ”Katalog over de danske Sommerfugle” i 1985. Entomologiske Meddelser, 63: hefte 4
  Madsen, A. (red.) 1999-2003: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til Lepidoptera.
• Møller, N. Ulrik: Ny dansk Storsommerfugl: Maaleren Hemistola chrysoprasaria Esp., tidl.: Geometra vernaria Hb. Flora og Fauna - Årgang 59 (1953). s. 65
• Norgaard, I. (ed.) 1998: Samlet liste over fund af danske storsommerfugle i tiden fra 1987 - 1996. Tillæg til Lepidoptera, Kbh. 1998
• Norgaard, I. & Nielsen, P.S. (ed.) 1988: Fund af storsommerfugle i Danmark 1961 - 1986. Lepidopterologisk Forening, København
• Nilsson, D. & Svendsen, P. & Fibiger, M. 2003: Efterårsuglen Atethmia centrago fundet i Danmark. Lepidoptera bind VIII, nr. 5
• Porter, J. 1997: The Colour Identification Guide to Caterpillars of the British Isles. - Penguin Group, Viking
• Poulsen, Jens Bjerring: Om larvefund af Perizoma sagittata (F.) på Djursland i 1985. Lepidoptera, Ny serie, bd. IV, nr. 10 (1985), S. 385-387
• Skou, P. 1991: Nordens Ugler - Danmarks dyreliv bind 5. Apollo Books, Stenstrup.
• Søgaard, Bjarne, Flemming Helsing: Overvågning af natsommerfugle - Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2013. 33 s. (Teknisk Anvisning fra DCE's Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk natur; Nr. A11, vers. 1)
• Szyska, P. (red.) 2004-2007: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til Lepidoptera.
• Vilhelmsen, Flemming: Ny dobbeltart i Danmark, Eupitecia innotata Hfn. og Eupitecia ochridata Pinker. Lepidoptera, Ny serie, bd. 8, nr. 2 (2001), S. 65-70
• Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-.http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010)
• IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
• Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140