Af de rødlistevurderede arter er 25 % rødlistede (5 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 10 % (2 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og truede arter af mosskorpioner end for den samlede rødlistevurdering i Den Danske Rødliste. Det kan skyldes, at den del af den danske fauna er relativt dårligt undersøgt, og at der kan findes oversete arter eller arter, der er forsvundet fra Danmark, inden de blev registreret. Blandt disse mulige arter tæller Chernes nigrimanus og Dendrochernes cyrneus, som begge er kendt fra både Tyskland, Norge og Sverige.

Af de 20 rødlistevurderede arter er:

• Ingen arter regionalt uddøde (RE) eller kritisk truede (CR). 
• 2 arter (10 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Fx Larca lata, der er kendt fra Jægerspris Nordskov, Krenkerup Haveskov, Sorø Sønderskov, Bognæs og Dyrehaven (før 1940), men formodes forsvundet fra sin fynske lokalitet (Langesø). Arten lever i tørt træsmuld i meget gamle, hule egetræer. 
• 3 arter (15 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Fx Stellas mosskorpion (Anthrenochernes stellae), der er en strengt beskyttet art på Habitatdirektivets Bilag II. Arten er kendt fra 15 lokaliteter (det ene fundsted er fra foråret 2023), hvor den er knyttet til meget gamle, store, lysstillede træer med store, intakte hulheder. Og Cheiridium museorum, der er kendt fra Langeland, Sjælland, Bornholm og Ertholmene, hvor bestandene vurderes at være i tilbagegang.
• 15 arter (75%) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Fx Chernes cimicoides, der er en ret almindelig art i Danmark og kun mangler i det vestligste af Jylland. Arten lever i trøsket træ, under bark eller i hulheder på selv små træer eller stubbe og forekommer i løvskove og blandingsskove på både muld- og morbund.
• Endelig er 2 arter (9 % af alle 22 behandlede mosskorpioner) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt. Fx Lamprochernes savignyi, der er kendt fra to gamle (1889 og 1891) fund fra Kongens Væksthuse i Rosenborg Have, hvor den formentlig i en kortere årrække ynglede i Ananashuset.

De danske mosskorpioner har ikke tidligere været rødlistevurderet, og det har derfor ikke været muligt at beregne rødlisteindeks (RLI) for denne artsgruppe.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 5 rødlistede mosskorpioner (se Figur 3). Det vurderes, at 4 af arterne er i tilbagegang, mens udviklingstendensen ikke er vurderet for 1 af arterne (Allochernes powelli, EN, truet). Det vurderes således, at de rødlistede mosskorpioner overvejende er i tilbagegang.

Figur 3, mosskorpioner. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for mosskorpioner er vist i figuren til venstre (for 5 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

Alle danske arter af mosskorpioner er knyttet til landbaserede levesteder (se Figur 4a og 4b).

De rødlistede arter af mosskorpioner er tilknyttet løvskove og krat på muldbund, morbund og kalkrige skove. Her lever de i trøsket ved i hulheder i helt eller delvist lysstillede og store veterantræer med store hulheder højt oppe på stammen, hvor solindstrålingen er høj (se også levestedet veterantræer og dødt ved). Hulhederne skal helst have en stabil temperatur og fugtighed, så åbningen skal ikke være for stor. Flere arter lever kun i lysstillede træer. Arterne har ringe spredningsevne, så de er afhængige af kontinuitet i tilstedeværelsen af en relativt høj tæthed af veterantræer i både tid og rum. Egnede værtstræer er løvtræer og især eg, bøg, lind, hestekastanje og landevejspoppel. Flere arter, bl.a. Cheiridium museorum, er udpræget synantrope og lever i gamle fugtige huse og i staldkompost, undertiden i halm på friland (fodersteder i dyrehaver). Arten forekommer også i fuglereder som naturligt levested.

I forhold til de rødlistede mosskorpioner er de livskraftige arter habitat-generalister, der er knyttet til flere levesteder, herunder flere forskellige typer af skov og krat (fx fugtige skove). En større andel af de livskraftige arter lever langs kysten (sandede og stenede strande og tangvolde), i byer, i mose og eng (fra højmoser til ferske rørsumpe) samt græsland og hede (særligt tørgræsland). Her lever de på forskelligartede organiske substrater, der udover døde løvstammer omfatter tang, førne fra urter og løvtræer og andre dyrs bo (fuglereder) og uorganiske substrater som store sten og grus.

Antal arter i Danmark

Ordenen Mosskorpioner repræsenteres af 5 familier i Danmark, hvoraf 3 (Cheiridiidae, Chernetidae og Cheliferidae) samles i underordenen Cheliferinae. De to øvrige familier er Chthonidae og Neobisiidae. Tilsammen er der blot 20 danske arter (arter.dk). Yderligere 5 arter er fundet indslæbt til Danmark (Natural History Museum of Denmark's samlingsdata), uden at de med sikkerhed har etableret ynglebestande. Kun tre danske arter har danske navne, hvilket indikerer, at gruppen ikke nyder megen opmærksomhed blandt naturinteresserede. Den vigtigste grund til dette er, at der er tale om ret små dyr (1- 4 mm), som kræver investering i en stereolup for at kunne foretage sikre artsbestemmelser.

Om artsgruppen

Mosskorpioner er leddyr (Arthropoda) tilhørende underrækken af klosaksdyr (Chelicerata). De indgår i klassen af spindlere (Arachnida) på ordensniveau (pseudoscorpiones) på lige fod med andre danske ordener, edderkopper (Araneae), mejere (Opiliones), stumphaleskorpioner (Schizomida) samt flere mide-ordener i underklassen Acari. Mosskorpioner er den fjerdestørste spindlerorden med over 4100 beskrevne arter i verden. De er kosmopolitisk udbredt og mangler kun i jordens koldeste egne.

Mosskorpioner består af en forkrop med to par klosakse og fire par ben. Det andet par klosakse er store og sidder på lange pedipalper og får mosskorpioner til at ligne miniature skorpioner, dog mangler de skorpionernes hale med giftkrog. Klosaksene er forsynet med tænder og giftkirtler, og de bruger dem til at fange og injicere gift i byttedyr. Når byttedyret er paralyseret, tygger de dem med det første par af små klosakse, imens de udskiller fordøjelsessafter, inden de opsuger væsken fra det opløste byttedyr. Bagkroppen er aflang eller pæreformet og tydeligt leddelt med 12 segmenter, hvoraf 10 eller 11 ses som tydelige rygplader. Mosskorpioner er rastløse, bevægelserne er meget karakteristiske, og de går lige så let baglæns som fremad.

Livscyklus varer 1 til 3 år. Parringsritualet involverer en danselignende adfærd, hvor hannen trækker hunnen over et spermatofor under parringsdansen. Hunnen af nogle arter bærer en ægsæk fastgjort til bagkroppens underside i nogle uger, mens andre arter bygger specielle kamre af silke, hvor ungerne er beskyttede. De udklækkede nymfer tilbringer den første del af deres livscyklus sammen med hunnen. Der er tre nymfestadier (proto-, deuto- og tritonymfe), før de bliver voksne. Nymfestadierne ligner mindre udgaver af voksenstadiet. De overvintrer i kokoner bygget af silke produceret fra kirtler på det første par klosakse.

Mosskorpioner kan findes i en række forskellige levesteder, herunder i humus, førn, under sten, bag bark, i hule træer med trøsket træ, i stendiger, i rodklumper og mellem tætte græsstængler (særligt langs kysterne), i fugle- og pattedyrsreder og endda i vores huse. Mange af levestederne er ustabile over tid, derfor har mosskorpioner udviklet en speciel spredningsmekanisme (foresi), hvor de fastklamrer sig til lemmerne af flyvende insekter og på den måde kan blive transporteret til et nyt levested.

• IUCN 2012a. IUCN Red List Categories and Criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 32 sider
• IUCN 2012b. Guidelines for Application of IUCN Red List Criteria at Regional and National Levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 41 sider
• IUCN 2019. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 14. IUCN, Cambridge, United Kingdom.
• Moeslund, J.E., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. 2020. Manual til rødlistevurdering af danske arter 2020-2030. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 38 s. - Teknisk rapport nr. 188 https://dce2.au.dk/pub/TR188.pdf