I Den Danske Rødliste er 6 arter af gællefødder, 2 arter af tanglopper og 1 pungreje blevet behandlet i perioden 2018-2019 efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Yderligere 3 arter af tanglopper, 5 arter af tibenede krebsdyr samt 2 arter af tanglus blev behandlet i 2022 efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2020 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2019). De pågældende arter er udvalgt ud fra kriteriet, at de forekommer i ferskvand (vandløb og ferske søer). Der er således endnu ikke behandlet krebsdyr, som forekommer i salt- og brakvand. Grupper fra ferskvand som ”dafnier” (Cladocera) og vandlopper (Copepoda) er heller ikke rødlistevurderet.
De tibenede krebsdyr (ordenen Decapoda) omfatter 88 danske arter. De behandlede ferskvandsarter i Den Danske Rødliste tilhørerende familierne Astacidae og Cambaridae med hhv. 3 og 2 danske arter. Tanglopperne (ordenen Amphipoda) omfatter 245 danske arter. De 5 behandlede ferskvandsarter i Den Danske Rødliste tilhører familierne Pallaseidae, Pontoporeiidae og Gammaridae, som i alt omfatter 16 danske arter. Pungrejerne (ordenen Mysida) omfatter 30 danske arter, hvoraf en enkelt art fra ferskvand er behandlet i Den Danske Rødliste. Tanglusene (ordenen Isopoda) omfatter 110 danske arter, hvoraf 2 ferskvandsarter i familien Asellidae er behandlet i Den Danske Rødliste. Gællefødderne (ordenen Branchiopoda) omfatter 107 danske arter, hvoraf hovedparten tilhører dafnierne (underorden Cladocera), der endnu ikke behandlet. De seks behandlede arter i Den Danske Rødliste omfatter de seks arter, der i ældre litteratur omtales som ”bladfødder” og som alle er tilknyttet udtørrende småvande. Disse arter betragtes som en vigtig del af den danske natur, og det har været relevant at rødlistevurdere dem alle.
De tibenede krebsdyr, tanglopperne (familien Gammaridae) og tanglusene er rødlistevurderet af Peter Wiberg-Larsen. De tibenede krebsdyr og tanglopperne er kvalitetssikret af Morten Vissing, mens tanglusene er kvalitetssikret af Jens Skriver. Gællefødderne og tanglopperne (familierne Pallaseidae og Pontoporeiidae) er rødlistevurderet af Jakob Damgaard og kvalitetssikret af Peter Wiberg-Larsen.
Bedes citeret: Damgaard, J. & Wiberg-Larsen, P., 2023. Krebsdyr 2018-2022. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.
Fotos ovenfor: Arild Hagen (NINA)©, muslingeskalkrebs og Lynceus brachyurus, Jørgen Olesen ©,
| 2018-2022 | Vurderingsperiode |
| 2023, 2019 | Publiceringsår |
| 580 | Danske arter |
| 19 | Behandlede arter |
| 14 | Rødlistevurderede arter |
| 8 | Rødlistede arter |
| 5 | Truede arter |
| 1 | Regionalt uddøde arter |
Af de rødlistevurderede arter er 57 % rødlistede (8 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 36 % (5 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig højere andel af rødlistede og truede arter af krebsdyr end for den samlede rødlistevurdering i Den Danske Rødliste.
Af de 14 rødlistevurderede arter er:
Figur 1, krebsdyr. Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af krebsdyr (tibenede krebsdyr, gællefødder, tanglopper, pungrejer og tanglus) for rødlisteperioden 2020-2030 (Damgaard & Wiberg-Larsen, 2023) (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for de seneste vurderinger af alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår syv rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
De danske gællefødder er rødlistevurderet i Rødliste 2010, hvor fem arter blev behandlet (Damgaard 2010), og flodkrebs (Astacus astacus) blev behandlet i Rødliste 1997 (Stoltze og Pihl 1998). De øvrige krebsdyr fra ferskvand (tibenede krebsdyr, tanglopper, pungrejer og tanglus) har ikke tidligere været rødlistevurderet.
Der er ikke beregnet et rødlisteindeks for gællefødderne, da der kun er en art, der opfylder betingelserne for at indgå i beregningerne. Det er forårsfereje, der er vurderet livskraftig (LC) i både Rødliste 2010 og Rødliste 2019.
I Rødliste 2019 har tre rødlistede arter af gællefødder fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. Af de tre arter er en art tildelt en mindre truet kategori (Tabel 1), men det vurderes ikke at være udtryk for en reel ændring i status. Det drejer sig om forårsdamrokke (Lepidurus apus), der tidligere blev vurderes som sårbar (VU) ud fra det ringe antal lokaliteter og fund, der var kendt på daværende tidspunkt. Selvom der ikke er dukket nye lokaliteter op siden sidst, så har efterfølgende undersøgelser vist, at arten godt kan være talrigt til stede på disse lokaliteter i enkelte år, og den er derfor henført til livskraftig (LC).
Tilsvarende er to arter vurderet mere truet end i 2010, men det vurderes ikke at være reelle ændringer. Det drejer sig om efterårsdamrokke (Triops cancriformis), der ved rødlistevurderingen i 2010 kun var kendt fra spredte, men gamle fund, og derfor rødlistevurderet som utilstrækkelige data (DD). Arten dukkede imidlertid op i antal ved Antvorskov Kaserne i 2014, hvor den siden har vist sig at være både udbredt og talrig, men eftersom den kun kendes fra denne ene lokalitet, er den nu vurderet som sårbar (VU). Den anden art, der har ændret sin status fra utilstrækkelige data (DD) til sårbar (VU) er muslingeskalkrebs (Lynceus brachyurus). Arten er forholdsvis lille (max 6 mm) og overses derfor nemt, hvilket var grunden til den tidligere vurdering som utilstrækkelige data (DD). Alligevel har en relativt målrettet eftersøgning på både tidligere kendte og potentielt nye levesteder kun påvist den på to lokaliteter i Danmark, hvoraf den ene, Jægersborg Dyrehave nord for København, var kendt i forvejen, mens den anden, Vesterlyng ved Kalundborg, først blev opdaget i 2018. På grund af det lille antal lokaliteter hvor muslingskalkrebs forekommer vurderes den derfor som sårbar (VU).
Tabel 1, krebsdyr. Krydstabel over rødlistekategorier for gællefødder i Rødliste 2019 (med seks behandlede arter) og Rødliste 2010 (med fem behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for otte rødlistede arter af krebsdyr (tibenede krebsdyr, gællefødder, tanglopper, pungrejer og tanglus) (se Figur 3). Her fremgår, at en art er stabil, en art er i tilbagegang, mens udviklingen er ukendt for de resterende seks. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for de rødlistede krebsdyr overvejende er ukendte.
Figur 3, krebsdyr. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for krebsdyr er vist i figuren til venstre (for 8 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.
Alle de behandlede arter af krebsdyr (tibenede krebsdyr, gællefødder, tanglopper, pungrejer og tanglus) er knyttet til ferske vandområder i alle stadier af deres livscyklus (se Figur 4a og 4b). Dog lever en livskraftig tangloppeart (Gammarus duebeni) også i brakke habitater (fx strandsøer og laguner).
Samtlige af de otte rødlistevurderede krebsdyr (tibenede krebsdyr, tanglopper og tanglus er knyttet til søer og vandhuller og to arter (flodkrebs, Astacus astacus og signalkrebs, Pacifastacus leniusculus) lever også i mellemstore og store vandløb, hvor de lever på forskellige typer af substrater (uorganisk substrat, organisk substrat), samt lever af både levende og døde planter og dyr. De to rødlistede arter af tanglopper og den ene art af pungreje findes udelukkende i få klarvandede kalkrige søer.
Samtlige seks gællefødder lever i udtørrende (temporære) damme og pytter. Typisk er der tale om vandsamlinger, som kun fører vand om vinteren og det tidlige forår. Et par arter er dog knyttet til vandsamlinger, som også opstår om sommeren i forbindelse med kraftige regnskyl. En betydelig del af disse temporære levesteder forekommer i naturlige ådale. Ydermere er dammene/pytterne beliggende lysåbent (fx i græsland), herunder i lysninger i skov. Nogle arter kræver formodentlig en lang tidshorisont af kontinuitet på levestedet. Arterne er tilpasset det tidsbegrænsede levested ved at have tørkemodstandsdygtige æg samt en meget hurtig udvikling (1-2 måneder). Til forskel er de ikke-vurderede gællefødder (dafnier, tanglopper) især tilknyttet permanente vande (søer, damme og havet).
De rødlistede arter af krebsdyr er knyttet til udtørrende vandhuller (fire arter), store, kalkrige søer (3 arter), og større vandløb, kalkrige og klarvandede søer/vandhuller (1 art). De livskraftige arter forekommer i et bredere spektrum af levesteder, primært kalkrige vande, og omfatter kilder, små til store vandløb, og vandhuller til store søer (4 arter), samt sommerudtørrende vandhuller (2 arter).
De rødlistede arter af krebsdyr er knyttet til kalkrige søer, udtørrende vandhuller eller større vandløb. Foto: Peter Wind ©
Figur 4a, krebsdyr. Oversigt over fordelingen af levesteder (habitater) for arter af krebsdyr (tibenede krebsdyr, gællefødder, tanglopper, pungrejer og tanglus) (figurerne til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I de øverste figurer er levestederne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). I de nederste figurer er vist levesteder for de livskraftige (LC) arter (som andelen af antal livskraftige arter), mens arter der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår i figurerne. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder. Da mange arter forekommer i flere typer af levesteder vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
Figur 4b, krebsdyr. Oversigt over fordelingen af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever af for arter af krebsdyr (tibenede krebsdyr, gællefødder, tanglopper, pungrejer og tanglus) (figurerne til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I de øverste figurer er substraterne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). I de nederste figurer er vist substrater for de livskraftige (LC) arter (som andelen af antal livskraftige arter), mens arter der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår i figurerne. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder og for krebsdyr drejer det sig om rødlistevurderingerne af gællefødder fra Rødliste 2019, hvor der ikke foregik en systematisk registrering af levesteder for livskraftige (LC) arter. Da mange arter forekommer i flere typer af substrater vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
De rødlistede krebsdyr fra ferskvand er først og fremmest truede af forringelser, tab af levesteder og artsinteraktioner.
I særlig risiko er levestederne for gællefødderne, nemlig de udtørrende vandhuller. Ud over direkte ødelæggelser i form af opfyldning og opdyrkning, kan ændringer af de hydrologiske forhold forhindre dannelsen af småvande, der eksisterer længe nok til, at dyrene kan fuldføre deres udvikling; men samtidig så kort tid, at deres hvileæg kan nå at udtørre. Tilgroning, overskygning, og ændringer i vandets lysforhold, surhedsgrad og næringsindhold kan også være en trussel imod disse unikke dyrs fortsatte eksistens.
Tre arter af krebsdyr (P. quadrispinosa, P. affinis og M. salemaai), knyttet til store, dybe, kalkrige og klarvandede søer, er truet af overgødskning ned næringsstoffer (primært fosfor) fra omgivelserne.
Endelig er flodkrebsen (Astacus astacus), ud over forurening og fysisk ødelæggelse af vandløb, søer og vandhuller, alvorligt truet af unaturlig konkurrence fra den invasive signalkrebs, som er mere aggressiv og desuden ikke påvirkes af den såkaldte krebsepest, der til gengæld er dødelig for flodkrebsen. I vandløb er signalkrebsen således nu mere udbredt end flodkrebsen.
Ordenen gællefødder (Branchiopoda) omfatter i alt 107 danske arter, hvoraf damrokker (Notostraca) omfatter 2 arter, ferejer (Anostraca) 3 arter og muslingeskalkrebs (Laevicaudata) 1 art. Samtlige af de sidstnævnte har danske navne (se arter.dk). Disse i alt 6 nævnte arter (og tre grupper) er rødlistevurderet. Derimod er resten af gællefødderne, som omfatter ”daphnier” (ordenerne Anomopoda, Ctenopoda og Onychopoda), ikke behandlet.
Resten af de vurderede krebs, storkrebsene (Malacostraca) omfatter i alt 535 danske arter, hvoraf de 474 er fordelt på 4 ordener: Tibenede (Decapoda, 86 arter), pungrejer (Mysidae, 30 arter), tanglus (Isopoda, 110 arter), tanglopper (Amphipodae, 248 arter). Af disse er alene vurderet arter fra ferskvand, i alt 13 arter fordelt på: tibenede (5 arter), pungrejer (1 art), tanglus (2 arter af vandbænkebidere) og tanglopper (5 arter).
Gællefødder er primitive krebsdyr, som opstod for mindst 490 mio. år siden. Deres ben bærer, som navnet angiver, gæller, som endda kan forekomme på munddelene. Antallet af benpar er stort hos damrokker, ferejer og muslingeskalkrebs og har givet dem navnet ”bladfødder”, mens antallet er væsentligt lavere hos dafnierne. Gællefødder har desuden såkaldt sammensatte øjne og for manges vedkommende (damrokker, muslingeskalkrebs og dafnier) et skjold (carapax); dette mangler dog hos ferejer. Antennerne medvirker til svømning hos muslingeskalkrebs; men de omdannede antenner hos hanner af ferejer bruges til at gribe og fastholde hunnen under parringen. Hos damrokker er antennerne reducerede.
Storkrebsene (Malacostraca) er relativt avancerede krebsdyr. Kroppen består af op til 20 led samt et haleled. Nogle har et rygskjold (carapax), som hos de tibenede er sammensmeltet med kropsledene. Hunnerne hos nogle (fx Isopoda og Amphipoda) har en rugepose på undersiden, hvori æggene bæres og udvikles. Der er 8 brystled og 6 bagkropsled. Dertil som nævnt et haleled, telson, som er stort hos krebs, og lille hos tanglopper. Hovedet består af 5 led og er sammensmeltet med det forreste brystled, undertiden benævnt cephalothorax. De fleste kropsled bærer vedhæng af meget forskelligt udseende, men altid to-grenede. Vedhængene på hovedet består af 2 sæt antenner, mandibler og maxiller. Vedhængene på thorax kaldes generelt pereopoder, de på bagkroppen pleopoder og uropoder. Hovedet er forsynet med mere (hos tibenede) eller mindre avancerede øjne (hos Isopoda og Amphipoda). Dyrene kravler, svømmer eller er i stand til begge dele.
Storkrebsene (Malacostraca) er relativt avancerede krebsdyr. Kroppen består af op til 20 led samt et haleled. Nogle har et rygskjold (carapax), som hos de tibenede er sammensmeltet med kropsledene. Hunnerne hos nogle (fx Isopoda og Amphipoda) har en rugepose på undersiden, hvori æggene bæres og udvikles. Der er 8 brystled og 6 bagkropsled. Dertil som nævnt et haleled, telson, som er stort hos krebs, og lille hos tanglopper. Hovedet består af 5 led og er sammensmeltet med det forreste brystled, undertiden benævnt cephalothorax. De fleste kropsled bærer vedhæng af meget forskelligt udseende, men altid to-grenede. Vedhængene på hovedet består af 2 sæt antenner, mandibler og maxiller. Vedhængene på thorax kaldes generelt pereopoder, de på bagkroppen pleopoder og uropoder. Hovedet er forsynet med mere (hos tibenede) eller mindre avancerede øjne (hos Isopoda og Amphipoda). Dyrene kravler, svømmer eller er i stand til begge dele.
| Rige | Dyreriget |
| Række | Leddyr |
| Underrække | Crustacea (krebsdyr) |
| Klasse | Malacostraca (storkrebs) Branchiopoda (gællefødder) |
Orden | Anostraca (ferejer) Diplostraca (muslingeskalkrebs) Notostraca (damrokker) Decapoda (tibenede) Mysida (pungrejer) Isopoda (skallus) Amphipoda (tanglopper) |
| Overfamilie |
Efterårsdamrokke (Triops cancriformis) var tidligere ret udbredt med fund i flere dele af landet, og blev efter knap et århundrede genfundet i 2014 på et militært øvelsesterræn i Sydvestsjælland, hvor arten nu har en stor bestand. Efterårsdamrokke er knyttet til udtørrende småvande, der fyldes efter kraftige regnbyger i løbet af sommer og efterår. Eftersom efterårsdamrokke kun kendes fra denne ene lokalitet henføres den til rødlistekategorien sårbar (VU).
Foto: Peter Leth ©
Flodkrebsen (Astacus astacus) er udbredt over det meste af landet, men har haft betydelig tilbagegang. Den forekommer i klarvandede, rene vandhuller og søer, samt i middelstore og store vandløb. Tilbagegangen skyldes i overvejende grad konkurrence fra den invasive signalkrebs. Den er henført til rødlistekategorien næsten truet (NT). Foto: Henrik Bringsøe ©.
Vandbænkebideren Proasellus coxalis er nyligt indslæbt til Danmark. Da arten efter al sandsynlighed er introduceret af mennesker, er den ikke rødlistevurderet (NA). Den synes at være i betydelig fremgang, siden den første gang blev påvist i 2017. Den trives tilsyneladende i såvel vandløb som vandhuller. Det er uvist, om arten er en konkurrent til vores hjemmehørende Asellus aquaticus. P. coxalis kendes bl.a. på det brede lyse felt nærmest hovedets bagkant.
Foto: Elisabeth Siegel ©
