Aarhus Universitets segl

Vårfluer

I Den Danske Rødliste er 171 arter af vårfluer blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Stort set alle arter af vårfluer betragtes som en del af den danske natur og blot en art optræder tilfældigt. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 170 af de 171 vårfluearter.

Vårfluerne er rødlistevurderet af Peter Wiberg-Larsen og kvalitetssikret af Per Stadel Nielsen.

Bedes citeret: Wiberg-Larsen, P., 2019. Vårfluer 2015-2018. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au. 

Foto ovenfor: Limnephilus subcentralis. Aki Rinne©

2015-2018 Vurderingsperiode
2019 Publiceringsår
171 Danske arter
171 Behandlede arter
170 Rødlistevurderede arter
43 Rødlistede arter
19 Truede arter
3 Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 25 % rødlistede (43 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 11 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og truede arter af vårfluer, end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 170 rødlistevurderede arter er:

  • 3 (1,8 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Arterne er historisk kun kendt fra 1-2 vandløb, og ingen af dem (fx Micrasema setiferum) er fundet inden for de seneste 70-100 år.
  • ingen arter kritisk truet (CR) eller truet (EN), mens 19 arter (8 %) er sårbare (VU) og har således potentielt stor risiko for at uddø i den vilde natur.
  • 13 (7,6 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Fx kendes Ptilocolepus granulatus, Glossosoma boltoni og Wormaldia subnigra hver især kun fra 1-2 vandløb, og de to sidst nævnte har tidligere været mere udbredte.
  • 8 (4,7 %) utilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø. Fem af arterne (fx Agrypnia picta og Limnephilus dispar) kan muligvis være forsvundet fra landet, da de ikke er registreret i årtier. 
  • 127 (74,7 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Eksempler er Agapetus ochripes og Brachycentrus maculatus, begge knyttet til mellemstore til store vandløb og i fremgang efter en periode med markant historisk tilbagegang.

Endelig er en enkelt art tilfældigt optrædende (uden at yngle) og dermed ikke relevante (NA) at vurdere.


Figur 1, vårfluer.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af vårfluer (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Udvikling i truethed

De danske vårfluer er rødlistevurderet i flere runder. I Rødlisten 1990 indgik således 166 arter (Asbirk og Søgaard 1991), i Rødliste 1997 (Stoltze og Pihl 1998) indgik 167 arter, mens gruppen ikke blev behandlet i Rødlisten 2010 (Wind og Pihl 2010).

Det har derfor ikke været muligt at beregne ændringer i rødlistekategorierne for denne artsgruppe.

Aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter

En del arter tilknyttet vandløb er gået markant tilbage inden for de seneste hundrede år, men flere har genvundet det tabte terræn i løbet af de seneste ca. 20-30 år, primært pga. generelt forbedret vandkvalitet (reducerede udledninger af organisk stof).

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 40 rødlistede vårfluer (se Figur 3). Således er en af arterne i fremgang, 23 % er stabile, ingen er i tilbagegang, 73 % af arterne er ukendte og for en enkelt art er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for de rødlistede vårfluer overvejende er ukendte.

Figur 3, vårfluer. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for vårfluer er vist i figuren til venstre (for 40 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

Levesteder

I Danmark er vårfluerne knyttet til akvatiske levesteder under deres larvestadium, idet enkelte arter lever i kilder på grænsefladen mellem vand og luft, og en enkelt art er rent landlevende (se Figur 4a og 4b). De voksne lever på land, men typisk i nærheden af de vandområder, hvor de stammer fra. Nogle arter flyver dog langt omkring i ”jagt” på egnede levesteder (primært sommerudtørrende damme eller små vandløb).

Lidt over halvdelen af de rødlistede vårfluearter (arter vurderet som truet/næsten truet) er helt eller overvejende knyttet til vandløb (fra kildebække til de største åer). Resten, dvs. knapt halvdelen af arterne, forekommer i søer og damme. Levestederne i vandløb er for de fleste af arterne stenbund, for en del arter blød bund evt. med ophobet groft detritus, og for et mindretal vegetation. Levestederne i søer/damme er primært sandet/siltet bund med ophobet groft detritus, mens enkelte arter er tilknyttet vegetation. I forhold til gruppen af rødlistede arter omfatter gruppen som helhed relativt flere arter tilknyttet søer/damme.

Samtlige forsvundne arter forekommer alle i mellemstore/store vandløb, i vegetation, eller på sten samt i hurtig til langsom strøm.

Kildevæld / Foto: Peter Wind ©

En stor andel af de rødlistede vårfluearter er knyttet til vandløb - fra kildebække til de største åer. De voksne lever på land, men typisk i nærheden af de vandområder, hvor de stammer fra. Foto: Peter Wind ©

Figur 4a, vårfluer. Oversigt over fordelingen af levesteder (habitater) for arter af vårfluer (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er levestederne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder. Da mange arter forekommer i flere typer af levesteder, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.

Figur 4b, vårfluer. Oversigt over fordelingen af de substrater, arterne lever på, og de kulstofkilder, arterne lever af, for arter af vårfluer (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er substraterne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af substrater. Da mange arter forekommer i flere typer af substrater, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.

Trusler

De rødlistede vårfluer, som er knyttet til vandløb er potentielt truet af ændringer i vandløbs fysiske forhold (regulering, grødeskæring, opgravning af bundmateriale, vandindvinding) og forurening (urenset spildevand, insekticider). De pågældende trusler vurderes dog ikke at være specielt aktuelle for de pågældende arter. Ligeledes burde arterne kategoriseret som regionalt uddød (RE) have egnede levesteder, såfremt de var i stand til at genindvandre. For arterne tilknyttet søer/vandhuller er truslerne primært tilførsel af næringsstoffer (især fosfor, men også kvælstof) fra oplandet (urenset spildevand fra spredtliggende ejendomme og afstrømning fra dyrkede marker). Tilførsel af insekticider er også en potentiel forureningskilde. Dertil kommer fysiske trusler i form af opfyldning og dræning af vandhuller. Mange af truslerne er pga. regulering via lovgivningen af relativt lille betydning. Ligeledes øges antallet af fx søer og damme via råstofindvinding, udgravning og vandstandshævninger, hvilket i mange tilfælde skaber mange ny levesteder.

Mere om vårfluer

Antal arter i Danmark

Ordenen Vårfluer er repræsenteret af 20 familier i Danmark og omfatter i alt 171 arter (se allearter.dk). Kun én enkelt art har dansk navn.

Om artsgruppen

Vårfluer er de nærmeste slægtninge til sommerfuglene. De gennemgår, som sommerfugle, en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende æg, larve, puppe og fuldvoksent individ. Larverne har veludviklede ben på forkroppen, og de fleste arter har trådformede gæller på bagkroppens led. Karakteristisk for gruppen er brugen af silke, produceret af særlige spytkirtler. Hos 14 familier benyttes silken til fremstilling af ”bærbare” huse, hvis primære funktion er beskyttelse mod rovdyr. Hver art har sit specielle hus-design, hvor byggematerialet kan være sandkorn, fint grus, plantemateriale eller bare ren silke. Hos andre 5 familier bygges huse fastgjort til et underlag; på nær hos én af disse familier bygges desuden et net til fangst af fødepartikler (fint detritus, bakterier) eller andre levende smådyr. Hos en enkelt familie bygges kun hus, når larven forpupper sig. Hos samtlige andre arter foregår forpupningen også i et hus, enten larvehuset eller et særligt puppehus. Larvernes føde omfatter mikroalger, fint og groft dødt organisk stof (fx blade under nedbrydning af bakterier og mikrosvampe) og levende smådyr, mens kun få arter æder friske blade af mosser og højere planter. Larvestadiet tilbringes hos de fleste arter i ferskvand, idet et par arter dog forekommer i brakvand. Enkelte arter lever i kilder på grænsefladen mellem vand og luft, og en enkelt art er rent landlevende.

De voksne vårfluer kendes på de taglagte vinger beklædt med hår (deraf det latinske navn Trichoptera: hårvinger). Vingefarven er holdt i nuancer af grå, gul, brun og sort. Vårfluer har lange følehorn, hos en enkelt familie mere end dobbelt så lange som kroppen. Mange arter er nataktive. Flere arter sutter nektar eller ”honningdug” i sig, men de fleste arter drikker højst lidt vand. De voksne forekommer, afhængigt af arten, i perioden april – november. Hos de fleste familier lever den enkelte voksne kun relativt kort tid (1-2 uger), men hos familien Limnephilidae har en del arter ”sommerdvale” og lever op til 5 måneder, en tilpasning til at yngle i sommerudtørrende vandhuller. Hos en del arter tiltrækker hunnerne hanner ved hjælp af duftstoffer (feromoner). Hos andre kommunikerer kønnene med hinanden forud for parringen via bankelyde, frembragt ved at bagkroppen slås mod det underlag (fx en gren), som dyrene sidder på. Endelig sværmer hannerne hos et par familier i artsspecifikke mønstre for at tiltrække hunnerne. Æggene lægges, afhængigt af arten, på land over en vandflade, på vandoverfladen, eller på en genstand under vand. Langt de fleste arter har én generation om året. Enkelte arter har muligvis to generationer på et år, mens et par andre er 2 år om at blive voksne.

Klassifikation

RigeDyreriget
RækkeLeddyr
Underrække
KlasseInsekter
OrdenVårfluer

Referencer

  • www.allearter.dk
  • Moeslund, J.E., Ejrnæs, R. & Wind, P. (2015). Manual til rødlistevurdering af danske arter 2013-2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. -Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 54 (http://dce2.au.dk/pub/TR54.pdf)
  • Wiberg-Larsen, P. (2010) Oversigt over de danske vårfluer (Trichoptera) – og deres regionale udbredelse. Ent. Meddr. 78: 3-20
  • Wiberg-Larsen, P. (2019). Rødlistning af danske døgnfluer, slørvinger og vårfluer 2015-2017. Dokumentation for valg og anvendelse af data. Notat, 12 sider
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Wormaldia subnigra / Foto: Aki RinneWormaldia subnigra kendes kun fra to vandløb, hhv. i Jylland og på Bornholm. Arten synes ikke at være i tilbagegang nogen af stederne og er derfor henført til kategorien sårbar (VU).
Foto: Aki Rinne©

Ceratopsyche silfvenii / Foto: Aki Rinne
Ceratopsyche silfvenii
findes kun i nogle få grundvandsfødte, jyske vandløb. Den har en såkaldt boreo-montan udbredelse, hvor Danmark er dens sydligste lavlandsforekomst. Arten synes ikke at være i tilbagegang og er derfor henført til kategorien sårbar (VU).
Aki Rinne©

Hagenella clathrata / Foto: Aki Rinne
Hagenella clathrata
er knyttet til små pytter i fattigkær/rigkær og er relativt vidt udbredt. Arten synes ikke at være i tilbagegang og er henført til kategorien næsten truet (NT).
Foto: Aki Rinne©