I Den Danske Rødliste er 3 arter af dovenfluer, 7 arter af glansmyg og 22 arter af kvægmyg blevet behandlet i 2019 efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Yderligere er 36 arter af stikmyg blevet behandlet i 2022 efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2020 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2019). Alle behandlede arter af dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg betragtes som en del af den danske natur, og det har været relevant og muligt at rødlistevurdere 67 af de 68 arter.
Dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg er rødlistevurderet af Peter Wiberg-Larsen. Dovenfluer, glansmyg og kvægmyg er kvalitetssikret af Per Stadel Nielsen, mens stikmyg er kvalitetssikret af Jens Skriver.
Bedes citeret: Wiberg-Larsen, P., 2023. Dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg 2019-2022. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.
Foto ovenfor: Ochlerotatus refiki. Anders Lindström ©
| 2019-2022 | Vurderingsperiode |
| 2023, 2019 | Publiceringsår |
| 68 | Danske arter |
| 68 | Behandlede arter |
| 67 | Rødlistevurderede arter |
| 20 | Rødlistede arter |
| 4 | Truede arter |
| 0 | Regionalt uddøde arter |
Af de 67 rødlistevurderede arter er 30 % rødlistede (20 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 6 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og truede arter af dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg, end for den samlede rødlistevurdering i Den Danske Rødliste.
Af de 67 rødlistevurderede arter er:
Figur 1, dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg. Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
De danske kvægmyg er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 23 arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 24 arter (Stoltze og Pihl 1998), mens kvægmyggene ikke blev behandlet i Rødliste 2010 (Wind og Pihl 2010). De danske dovenfluer og glansmyg er rødlistevurderet for første gang i Rødliste 2019, ligesom der ikke er foretaget vurderinger af stikmyggene før 2022.
Det har således ikke været muligt at sammenligne vurderingerne i Den Danske Rødliste med tidligere rødlisterunder og der er ikke beregnet rødlisteindeks (RLI) for denne artsgruppe.
Som en del af rødlistevurderingen har eksperten – ud fra tilgængelige data - også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 20 rødlistede arter (se Figur 3) og den er ukendt eller ikke angivet for 18 af disse. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for de rødlistede dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg overvejende er ukendte.
Figur 3, dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg er vist i figuren til venstre (for 20 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.
I Danmark er dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg helt knyttet til akvatiske levesteder (enten strømmende eller stillestående vand) under deres larvestadium, ligesom pupper af glansmyg, kvægmyg og stikmyg også forekommer i vand (se Figur 4a og 4b). Dovenfluer derimod forpupper sig på land, tæt på vandet, hvor de levede som larver. De voksne af samtlige arter i denne gruppe lever på land, men typisk i nærheden af de vandområder, hvor de stammer fra. Nogle arter, især blandt kvægmyg og stikmyg, flyver dog langt omkring i ”jagt” på egnede akvatiske levesteder eller føde. Hunnerne af flere kvægmyggearter og alle stikmyg suger blod af forskellige hvirveldyr.
Dovenfluerne, hvoraf ingen er rødlistede, er for to af de danske arters vedkommende udelukkende knyttet til strømmende vand og findes hhv. i mindre bække og større åer. Den sidste art, almindelig dovenflue, forekommer i både vandløb, søer og damme. Larverne er typisk knyttet til blød, siltet/mudret bund. Larverne er alle rovdyr på forskellige andre smådyr.
De rødlistede arter af kvægmyg er helt knyttet til vandløb (bække eller store vandløb). Det samme gælder de livskraftige arter, der alle er knyttet til strømmende vand og findes i hele spektret fra kildebække til vores største vandløb. Kvægmyggene (rødlistede og livskraftige) lever hæftet til faste overflader i form af sten, grene og ikke mindst undervandsplanter. Her filtrerer de fine organiske partikler fra det strømmende vand. De voksne er stort set alle blodsugere på fugle og pattedyr.
Den rødlistede art P. scutellaris (glansmyg), forekommer i væld med svag gennemstrømning af grundvand. Ligeledes skal bunden være siltet og blød, således at larverne kan grave sig ned. P. longicauda (DD) findes kun i strømmende vand, typisk på groft sandet bund. De livskraftige glansmyg forekommer dels i stillestående vand og på blød bund, mens to arter af underslægten Paraptychoptera kun forekommer knyttet til strømmende vand i kilder eller større vandløb. Larverne lever alle af organisk materiale (detritus).
De rødlistede arter af stikmyg forekommer stort set alle i såkaldte temporære vandsamlinger, typisk sommerudtørrende pytter, eller pytter der pga. af regnskyl opstår hen over sommeren. Her undgår larverne at blive spist af fisk. Én art er knyttet til sommerudtørrende vådområder beliggende op til søer, mens en anden formodentlig især lever i vindbeskyttede, brednære dele af strandsøer. Larverne lever alle af mikroskopiske alger eller små organiske partikler (detritus), som filtreres fra vandet eller opsamles fra bunden eller vandoverfladen. De voksne er primært blodsugere på fugle eller pattedyr, enkelte arter desuden helt eller delvist på padder. De livskraftige arter af gruppen har samme levesteder og fødevalg som de rødlistede.
I larvestadiet er dovenfluer, glansmyg og kvægmyg knyttet til strømmende eller stillestående vand. De voksne individer lever alle på land, men typisk i nærheden af de vandområder, hvor de stammer fra. Foto: Peter Wind ©
Figur 4a, dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg. Oversigt over fordelingen af levesteder (habitater) for arter af dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg (figurerne til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I de øverste figurer er levestederne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). I de nederste figurer er vist levesteder for de livskraftige (LC) arter (som andelen af antal livskraftige arter), mens arter der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) ikke indgår i figurerne. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder og for dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg drejer det sig om en del af rødlistevurderingerne fra Rødliste 2019, hvor der ikke foregik en systematisk registrering af levesteder for livskraftige (LC) arter. Da mange arter forekommer i flere typer af levesteder, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
Figur 4b, dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg. Oversigt over fordelingen af de substrater arterne lever på, og de kulstofkilder arterne lever af for arter af dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg (figurerne til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I de øverste figurer er substraterne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). I de nederste figurer er vist substrater for de livskraftige (LC) arter (som andelen af antal livskraftige arter), mens arter der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) ikke indgår i figurerne. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af substrater. Da mange arter forekommer i flere typer af substrater vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
De rødlistede kvægmyg, som alle er knyttet til vandløb (de tre arter kategoriseret som sårbare, VU) er potentielt truet af ændringer i de fysiske forhold (regulering, grødeskæring, opgravning af bundmateriale og vandindvinding) samt af forurening (urenset spildevand og insekticider). De pågældende trusler vurderes dog ikke at være specielt aktuelle for de pågældende arter. Den ene art af glansmyg (kategoriseret som næsten truet, NT), der primært er knyttet til vældpræget, svagt strømmende vand, er potentielt truet at fysiske ændringer. Der kan fx være tale om opgravning af vældene eller ændring af de hydrologiske forhold ved vandindvinding eller dræning. Der er dog ikke konkrete indikationer om aktuelle trusler for arten. De rødlistede stikmyg er potentielt truet af afvanding af små vandhuller/pytter primært i skov, typisk ved etablering eller oprensning af grøfter i forbindelse med skovdrift. To arter tilknyttet tidvist vandfyldte hulheder (især grenkløfter), de såkaldte dendrotelmer, er truet af fældning af gamle træer (veterantræer).
Artsgruppen dovenfluer, glansmyg, kvægmyg og stikmyg er en samling af insektfamilier knyttet til ferskvand. Derudover udgør de ikke en naturlig taxonomisk gruppe, fordi tovingerne (repræsenteret ved tre familier) kun er meget fjernt beslægtet med dovenfluerne. Dovenfluerne dækker over arter fra ordenen dovenfluer, der er repræsenteret ved én familie (Sialidae) i Danmark og omfatter i alt tre arter (se allearter.dk), hvoraf én enkelt art har dansk navn. Glansmyg, kvægmyg og stikmyg tilhører som nævnt ordenen tovinger, der sammen med biller og årevinger hører til de artsrigeste dyreordener i Danmark med næsten 5.000 arter. Tovingerne inddeles i de to underordener, myg og fluer (herunder også svirrefluer, der behandles for sig). Familierne glansmyg, kvægmyg og stikmyg ”tilhører” myggene, hvor glansmyggene omfatter syv arter, kvægmyggene 23 arter, og stikmyggene 36 arter.
Alle tovinger gennemgår en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende æg, larve, puppe og fuldvoksent individ. Som navnet antyder, er ordenen kendetegnet ved, at de voksne individer kun har to vinger, idet det bageste vingepar, som ellers normalt findes hos insekter, er blevet reduceret til to svingkøller, som er små kølleformede balanceorganer, der stabiliserer flyvningen. Hos nogle arter er begge vingepar dog helt bortreducerede. Larverne er alle uden leddelte ben, som man fx finder det hos biller og vårfluer. Enkelte grupper larver har ”falske” fødder på for- og/eller bagkrop (fx dansemyg), men de fleste mangler også disse. Derudover forekommer tre hovedtyper af larver, (i) de med veludviklet hovedkapsel og hos flere grupper lange antenner; eksempler er stikmyg, dansemyg, sommerfuglemyg, glansmyg, kvægmyg), (ii) de med delvist reduceret hovedkapsel, som kan trækkes ind i forkroppen (fx hos stankelben), og (iii) de hvor hovedet stort set er reduceret til de munddel-bærende strukturer, og som holdes skjult inde i forkroppen.
Repræsentanter fra mindst 24 tovinge-familier har larvestadier (i alt 4), der primært er tilknyttet det akvatiske miljø. Det gælder således glansmyg, kvægmyg og stikmyg, men fx også dansemyg. Alle voksne individer lever på land. Med så mange familier og arter rummer gruppen en helt fantastisk stor formmæssig variation.
Voksne glansmyg minder meget om stankelben. Vingerne er længere end kroppen, glasklare, evt. med sorte pletter, og med tydelige nerver. Svingkøllerne har et lille vedhæng ved basis. Kroppen er sort, hos nogle arter med gul-orange bånd. Benene er lange. Larverne har veludviklet hovedkapsel med meget korte følehorn. Kroppen er cylindrisk, hvor bagkroppens 1.-3. led bærer ”falske” fødder på undersiden, og 1.-5. led har tydelige ringe. Mest markant er et langt, teleskopagtigt, ånderør i bagenden. Dette er meget langt hos arter fra stillestående vand. Det benyttes til ånding af atmosfærisk luft via vandhinden. Hos arter fra vandløb (underslægten Paraptychoptera) er ånderøret relativt kort, og arterne ånder primært via huden. Larverne lever af fint, dødt, organisk stof (detritus) og bakterier, hvor de sidder med hovedet nedad i fint sediment (mudder) med ånderøret stikkende op til vandoverfladen. Larverne forekommer derfor på ganske lavt vand, dvs. nær bredden af vandløb, søer, damme og vandhuller. Larverne af et par af vandløbsarterne kan dog træffes på fastere bund og dybere vand. De voksne indtager nektar og vand og lever formodentlig kun kort tid. Arterne har alle en 1-årig livcyklus.
De voksne fremtræder ret kraftige, lidt ”pukkelryggede”, med brede vinger og korte følehorn. Kroppen er typisk mørk, sort til gråsort. Benenes bagfødder har typisk hvide-gule bånd. Både hanner og hunner har en slags sugesnabel. Hannerne tager nektar til sig. Det samme gør hunnerne, men hos flere arter suppleres med blod fra fugle og pattedyr. De sidste flyver ofte langt omkring i jagt på ”bytte”. Larverne er meget karakteristiske, med aflang krop, der er bredest mod basis, og hvor der også findes en ring af fine kroge. De sidste benyttes til fastholdelse: krogene fæstnes i en klat silke, som larven anbringer på et fast underlag. Hovedet bærer fjerformede faner, hvis fineste børster fungerer som filtre for fine, mikrometer-store partikler (bl.a. bakterier), som strømmen i vandløbene fører med sig, og som er den vigtigste føde. Larverne kan dog også spise langt større fødeemner, som ”græsses” fra faste overflader, hvorpå larverne sidder. Puppen har lange gælletråde på forparten og sidder beskyttet i en ”sutsko”-lignende kokon af silke, spundet fast til underlaget. Alle arter er afhængige af vandbevægelse og findes udelukkende i vandløb. De findes i alle typer strømmende vand fra kilder til de største vandløb. Enkelte arter foretrækker især afløb fra søer. Nogle arter har kun én generation om året, mens andre kan have flere.
De voksne stikmyg har hos begge køn en snabel (proboscis). Hos hunnen er den udformet som en stilet, der bruges til sugning af blod. Hos hannen er den fjerformet og anvendes til opsugning af nektar og honningdug. Vingerne har en karakteristisk nervatur med små skæl på nerverne. Desuden er der små skæl på vinger, ben, bryst, og bagkrop. Hovedet bærer to store, sammensatte øjne, og mellem disse sidder to trådformede, fjerlignende antenner. Benene er lange og slanke, hvor skællene ofte danner karakteristiske ringe af kontrastfarver. Bagkroppen er slank, typisk også med skæl, som danner kontrastmønstre. Hannerne har kompliceret byggede ydre kønsorganer. De voksne er typisk små (4-10 mm lange), og slanke insekter. Puppen har karakteristisk kommaform, hvor den tykke del består af et kombineret hoved og brystdel. Bagkroppen danner sammen med to paddel-lignende plader bagest kommaets hale og anvendes til svømning. Ellers befinder puppen sig ved vandoverfladen, hvor den ånder atmosfærisk luft via to trompetformede ånderør. Larven er aflang og bevæger sig frit i vandsøjlen. Hovedet har tydelige antenner og kompliceret byggede munddele til enten filtrering eller opsamling af partikler fra bund eller planter. Karakteristisk for larverne er et ånderør i bagenden, der hos de fleste er udformet til indånding af atmosfærisk luft, når larven er placeret ved vandoverfladen. Én art har et stiletformet ånderør, som bores ind i sumpplanters luftvæv. I bagenden findes desuden bundter af børster samt papiller. Arterne er stort set alle knyttet til temporære mindre vandsamlinger, hvor de undgår prædation fra fisk. De fleste arter har en årlig generation, enkelte flere. Spredningsevnen hos de voksne (hunner) varierer fra få hundrede meter (skovmyg) til mange kilometer (engmyg). Stikmyggene er ikke ”elskede” pga. deres irriterende stik og evne til at overføre ubehagelige sygdomme. Men de byder på stor formmæssig variation, spændende biologiske tilpasninger og har primært som voksne betydning som føde for mange andre arter.
Dovenfluer er nære slægtninge til netvingerne. De gennemgår en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende æg, larve, puppe og fuldvoksent individ. Larverne har en veludviklet hovedkapsel med kraftige kindbakker, veludviklede ben på forkroppen, og trådformede gæller på bagkroppens led. Mens larven lever i ferskvand (vandløb, søer, damme), foregår forpupningen på land i fugtig jord, hvor larven bygger et puppekammer. Larvernes føde er andre smådyr, suppleret med fint dødt organisk stof i deres første stadium.
De voksne dovenfluer kendes på deres taglagte, klare vinger, med meget tydelige mørkfarvede nerver. Vingefarven er brunlig. Dyrene er dagaktive, især i varmt solrigt vejr. De er dårlige flyvere og fremtræder ret klodsede. De tager ikke føde til sig og lever kun 1-2 uger. Forud for parringen kommunikerer kønnene ved at udsende vibrationssignaler ved hjælp af bagkropsbevægelser. Desuden udsender hunnen feromoner, som kan lokke adskillige hanner til. Æggene lægges i et enkelt pladeformet lag, hvor de står opret side ved side. Æghobene placeres på genstande, som rager ud over vand, således at de nyklækkede larver kan ”drysse” ned i dette. De voksne er fremme maj-juni. Larverne er to år om at blive fuldvoksne.
Rige | Dyreriget |
Række | Leddyr |
Underrække | |
| Klasse | Insekter |
Orden | Dovenfluer, tovinger |
| Overfamilie | Glansmyg, kvægmyg, stikmyg (tovinger) |
Ochlerotatus intrudens henføres til kategorien sårbar (VU). Den kendes i dag kun fra ét udtørrende vandhul i Ramten Skov, østlige Jylland. Arten kan dog være overset, selvom vurderingen bygger på undersøgelse af hundredvis af udtørrede vandhuller. Æggene lægges i fugtige lavninger og overvintrer, indtil lavningerne fyldes med vand hen over foråret. Her udvikles larverne hurtigt, og efter et kort puppestadium klækkes de voksne sidst på foråret. Trusler mod arten er primært afvanding af periodevis vandfyldte lavninger.
Foto: Anders Lindström ©
Dovenfluen Sialis nigripes findes primært i en række større jyske vandløb, men har også været kendt fra Odense Å på Fyn. Arten synes ikke at være i tilbagegang og er henført til kategorien livskraftig (LC).
Foto: O. Fogh Nielsen ©
Ptychoptera contaminata er en vidt udbredt art i glansmygfamilien, der forekommer langs bredden af damme, grøfter og kanaler. Arten er dokumenteret på 175 lokaliteter, men antallet vurderes at være langt større. Den er rødlistet som livskraftig (LC).
Foto: J. Madsen, Biopix ©
