Den Danske Rødliste (pr. oktober 2023) rummer en vurdering af 13.898 arters risiko for at uddø fra den danske natur. Rødlistevurderingerne foretages i perioder, og i den igangværende periode (2020-2030) er planlagt vurderinger af 12.000 arter. Resultaterne af rødlistevurderingerne offentliggøres i takt med, at artsgrupperne behandles, så de oversigter, der vises på redlist.au.dk, altid afspejler den nyeste viden om arternes truethed. Den Danske Rødliste omfatter således 831 arter fra den igangværende vurderingsperiode (2020-2030) samt hhv. 11.832 og 1.235 arter fra Rødliste 2019 (2014-2019) og Rødliste 2010  (2003-2011), der endnu ikke er revurderede (se Tabel 1 og oversigt over arterne her).

Vurderingerne er foretaget af mere end 40 artseksperter. Eksperternes vurderinger er blevet kvalitetssikret fagligt af 37 eksperter samt formelt og metodisk af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Rødlistevurderingerne har dokumenteret, at en anseelig del af Danmarks vilde dyr, planter og svampe er i risiko for at uddø fra landet. Hvis man sammenligner den seneste opdatering af Den Danske Rødliste (oktober 2023) med Rødliste 2019 og Rødliste 2010, ses det, at andelen af truede arter, der er henført til kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) eller sårbar (VU) er uændret siden 2019 (17,2 %), men lavere end i Rødliste 2010 (18,7 % af de vurderede arter). Dette kan dog ikke tolkes som et tegn på en positiv udvikling for arterne. Flere arter end i Rødliste 2010 er nemlig nu endt i kategorien utilstrækkelig data (DD) på grund af mangelfuld viden, så ændringen er snarere udtryk for en skærpelse af dokumentationskravene for arternes udbredelse og udvikling. For en del arter skyldes ovenstående ændringer, at vi har fået ny og bedre viden om arterne, eller at taksonomien eller ekspertfortolkningen af data har ændret sig.

Resultatet efter første delpublicering af Rødliste 2030 (pr. oktober 2023) er, at 4.635 arter, svarende til 41,3 % af alle vurderede arter, er rødlistede arter og dermed henført til en af kategorierne: Regionalt uddøde (RE), kritisk truede (CR), truede (EN), sårbare (VU), næsten truede (NT) eller hvor data er utilstrækkelig (DD). Dette overordnede billede svarer stort set til resultatet af den sidste rødlistevurdering fra 2019, hvor 41,6% af de vurderede arter var rødlistede. Dét er forventeligt i og med en forholdsvis lille del af vurderingerne er nye eller opdaterede i denne omgang (831 arter, pr. oktober 2023).

IUCN’s rødlisteindeks viser udviklingen i arternes truethed. En sammenligning af vurderingerne i Rødliste 2010 og Rødliste 2019 viser, at arterne generelt er blevet mere truede i denne periode, og eksperternes vurdering af de aktuelle udviklingstendenser for de rødlistede arter viser også, at der er flere arter i tilbagegang end i fremgang. Nye beregninger af rødlisteindekset foretages først ved afslutningen af den igangværende vurderingsperiode (2020-2030). Herved sikres, at beregningerne af udviklingen i arternes truethed bygger på et robust datagrundlag. Beregningerne foretages dog løbende under de artsgrupper, der rummer en høj andel af nyvurderinger (se fx dagsommerfuglene).

De vigtigste levesteder for rødlistede arter er skov og krat samt græsland og hede, mens der også er mange rødlistede arter i mose og eng samt ved kysten. Noget overraskende er disse levesteder efterfulgt af agerland og by. Det er dog ikke fordi de truede arter lever på dyrkede marker, men især fordi mange rødlistede arter af laver har vigtige levesteder på agerlandets solitære træer i alléer og hegn samt på stengærder med kampesten. Her holder laverne stadig stand, fordi der er lys nok i modsætning til i skovene. De rødlistede arter i byerne er arter knyttet til byens træer (svampe, snudebiller mm), bier, som bruger byens ruderater og laver, som lever på byens stenede overflader og på stammerne af gamle træer. Der er også en del rødlistede arter knyttet til søer og vandhuller samt vandløb. Til gengæld er andelen af rødlistede arter, der lever i havet, ret lille, primært fordi der mangler en rødlistevurdering af hovedparten af de vigtige marine artsgrupper (fx alger, marine muslinger og snegle, krebsdyr og andre marine bløddyr. Det forventes dog at en del af de marine arter vil blive behandlet i Rødliste 2030.

For mange arter udgøres vigtige dele af levestedet af dét, som arterne lever på eller af – eksempelvis levende planter, dødt ved, lort og blomster. Og for mange arter er det disse substrater, der mangler, og ikke en bestemt naturtype som fx skove og græsland, som stadig er relativt udbredte.

Rødlisten bekræfter således resultater fra det nationale naturovervågningsprogram NOVANA og vurderingen af bevaringsstatus for arter og naturtyper efter Habitatdirektivet, som viser, at der fortsat er tab og forringelser af levestederne for vilde dyr, planter og svampe i alle de vigtigste økosystemer (Fredshavn m.fl. 2019). Dog er der tegn på fremgang for én artsgruppe – guldsmedene, som er knyttet til vandløb.