Dybden i naturen afhænger af øjnene, der ser. For de fleste mennesker er en skov et sted med en sammenhængende bevoksning af høje træer. Har man først lært skovens vilde arter at kende, opdager man, at det gør en verden til forskel, om skoven er ung eller gammel, om der vokser løvtræer eller nåletræer, og om den er kultiveret eller overladt til sig selv. Nogle arter af svampe og planter er knyttet til bestemte jordbundstyper. Nogle laver, mosser og insekter lever på træernes bark eller buskenes blade, og andre arter kræver særlige lys- og fugtighedsforhold i skoven.

De vilde dyr, planter og svampe er ikke tilfældigt fordelt i den danske natur. De har hver deres niche, det vil sige en særlig kombination af levevilkår, som de gennem evolutionens forløb har tilpasset sig. Nogle arter har en stærkt specialiseret niche, som eksempelvis sommerfuglen sortplettet blåfugl, hvis larver kræver timian som foderplante i deres tidlige udvikling og dernæst skal samles op af en myreart og bringes til myrens underjordiske bo, hvor larverne æder af myrens yngel, indtil de er klar til at forpuppe sig. Andre arter har en bredere niche. For eksempel kræver havørn blot egnede redetræer, fred for efterstræbelse og et varieret jagtterræn, hvor den kan jage fisk, fugle og pattedyr eller finde ådsler.

Vi har i rødlistesammenhæng sat levestedsbeskrivelserne i system ved at skelne mellem det sted, hvor arten lever, fx en skov, et græsland eller en mose (Figur 4a) og den kilde til energi og ressourcer, som arten har brug for, fx dødt ved, en bestemt planteart eller lort fra køer eller heste (Figur 4b). Hvis man vil forstå årsagen til en arts tilbagegang eller forsvinden, må man vide, hvor arten lever, og hvad den lever af. Desuden må man kende truslerne mod arten, levestedet eller de ressourcer, arten skal bruge. Der er mange arter, hvis biologi vi ikke kender, og hvor vi efter bedste evne må gætte på deres levested, årsagerne til deres truethed, og på hvad der skal til for at vende udviklingen. I det følgende vil vi præsentere og beskrive nogle af de vigtigste levesteder og trusler for de rødlistede arter.

Efter offentliggørelsen af Rødliste 2019 er metoderne til registrering af arternes levesteder ændret således, at der nu foretages en vurdering af levestederne for alle behandlede arter og ikke blot de rødlistede arter. Dette gør det muligt at vurdere, om der er forskel på de rødlistede og livskraftige arters levesteder for de artsgrupper, der er re- eller nyvurderet i den igangværende rødlisteperiode (2020-2030) (se Figur 4 a og b).

De vigtigste levesteder for rødlistede arter er skov og krat samt græsland og hede, mens der også er mange rødlistede arter i mose og eng samt kyst. Noget overraskende er disse levesteder efterfulgt af agerland og by. Det er dog ikke fordi de truede arter lever på dyrkede marker, men især fordi mange arter af rødlistede laver har vigtige levesteder på agerlandets solitære træer i alléer og hegn samt på stengærder med kampesten. Her holder laverne stadig stand, fordi der er lys nok i modsætning til i skovene. De rødlistede arter knyttet til byerne er arter knyttet til byens træer (svampe, snudebiller mm), bier, som bruger byens ruderater og laver, som lever på byens stenede overflader og på stammerne af gamle træer. Der er også en del rødlistede arter knyttet til søer og vandhuller samt vandløb. Til gengæld er andelen af rødlistede arter, der lever i havet ret lille, primært da der mangler en rødlistevurdering af hovedparten af de marine arter (fx alger, marine muslinger og snegle, krebsdyr og andre marine bløddyr).

For mange arter udgøres vigtige dele af levestedet af dét som arterne lever på eller af – eksempelvis levende planter, dødt ved, lort og blomster – for mange rødlistede arter er det disse substrater, der mangler og ikke en bestemt naturtype som fx skove og græsland, som stadig er relativt udbredte.

Hvis man ønsker at gå yderligere i detaljer, kan man finde mere detaljerede beskrivelser af levesteder og trusler under de forskellige rødlistevurderede artsgrupper og i rapporten ”De vigtigste levesteder for rødlistede arter i Danmark” (Nygaard m.fl. 2021).