I perioden 2014 til 2019 har 25 artseksperter foretaget en gennemgang af 12.000 arters risiko for at uddø fra den danske natur. Med yderligere 1.300 arter fra den forrige rødliste omfatter Den danske Rødliste nu 13.300 arter. Eksperternes vurderinger er blevet kvalitetssikret fagligt af yderligere 20 eksperter samt formelt og metodisk af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Rødlistevurderingerne har dokumenteret, at en stor del af Danmarks vilde dyr, planter og svampe stadigvæk er i risiko for at uddø fra landet. Resultatet er at 4.439 arter, svarende til 41,6 % af alle vurderede arter, er rødlistede arter og dermed henført til en af kategorierne: Regionalt uddøde (RE), kritisk truede (CR), truede (EN), sårbare (VU), næsten truede (NT) eller hvor data er utilstrækkelig (DD). Dette overordnede billede svarer stort set til resultatet af den sidste rødlistevurdering fra 2010.
En sammenligning af vurderingerne i Rødliste 2010 og Rødliste 2019 ud fra IUCN’s rødlisteindeks viser, at arterne generelt er blevet mere truede i perioden, og eksperternes vurdering af de aktuelle udviklingstendenser for de rødlistede arter viser også, at der er flere arter i tilbagegang end i fremgang.
Hvis man sammenligner Rødliste 2010 og Rødliste 2019 ses, at andelen af truede arter, der er henført til kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) eller sårbar (VU), er faldet fra 18,7 til 17,3 % af de vurderede arter. Dette kan dog ikke tolkes som et tegn på en positiv udvikling for arterne. Flere arter end i Rødliste 2010 er nemlig nu endt i kategorien utilstrækkelig data (DD) på grund af mangelfuld viden, så ændringen er snarere udtryk for en skærpelse af dokumentationskravene for arternes udbredelse og udvikling. For en del arter skyldes ovenstående ændringer, at vi har fået ny og bedre viden om arterne eller at taxonomien eller ekspertfortolkningen af data har ændret sig.
De vigtigste levesteder for rødlistede arter er ligesom i 2010 skove og græsland, noget overraskende efterfulgt af agerland. Det er dog ikke fordi de truede arter lever på dyrkede marker, men især fordi mange arter af rødlistede laver har vigtige levesteder på agerlandets solitære træer i alléer og hegn samt på stengærder med kampesten. Her holder laverne stadig stand, fordi der er lys nok i modsætning til i skovene. Ellers er der mange rødlistede arter i moser, klitter, heder og søer/vandhuller. Der er også en del rødlistede arter knyttet til byerne – især bier, som bruger byens ruderater og laver som lever på byens stenede overflader og på stammerne af gamle træer. Som noget nyt har vi et særligt fokus i Rødliste 2019 på de kulstofkilder som arterne lever af – eksempelvis levende planter, dødt ved, lort og blomster – for mange arter er det kulstofkilderne, der mangler. Så selvom der stadigvæk findes skove og græsland, så kan der godt mangle veterantræer, dødt ved og blomster.
Den nye rødliste bekræfter således resultater fra det nationale naturovervågningsprogram NOVANA og vurderingen af bevaringsstatus for arter og naturtyper efter Habitatdirektivet, som viser, at der fortsat er tab og forringelser af levestederne for vilde dyr, planter og svampe i alle de vigtigste økosystemer. Dog er der tegn på fremgang for en artsgruppe knyttet til vandløb, nemlig guldsmedene.
