En del arter har ændret kategori fra Rødliste 2010 til Rødliste 2019; nogle er vurderet mere truede, andre mindre truede. Årsagen til at en art har ændret kategori siden sidste rødliste kan være mange. Der kan fx være kommet bedre viden eller der kan være sket taksonomiske ændringer (ændringer i opfattelsen af arterne), men det kan også være reelle ændringer der faktisk afspejler at arten har fået det værre eller bedre i den danske natur (læs mere i afsnittet om ændringer i rødlistekategorier). For at kunne sammenligne to rødlister er man selvfølgelig nødt til kun at se på de arter som reelt har ændret kategori. IUCN´s Red List Index (RLI) er udviklet netop til at sammenligne to rødlister og kan bruges til at måle ændringer i artsgruppers risiko for at uddø. Det beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne (Bubb et al. 2009). Beregningen af RLI beskrives i deltaljer i afsnittet herom under ”Om rødlisten”. En rødlisteindeks-værdi på 1 betyder, at alle arter i den pågældende artsgruppe er henført til kategorien livskraftig (LC), mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde (RE). Arter som reelt har ændret kategori eller hvor status reelt er den samme i begge rødlister (Tabel 2 i afsnittet om ændringer i rødlistekategorier) indgår i beregningerne af RLI (se Figur 2) som således er baseret på 5.231 arter.

Ser man samlet på alle ovennævnte arter er rødlisteindekset på 0,884 i Rødliste 2010 og 0,875 i Rødliste 2019 (Figur 2). Der er således et lille fald indeksværdien i perioden, og en statistisk test af dette fald viser at at arterne blevet signifikant mere truede i perioden 2010-2019 (p < 0,001,  Wilcoxon pairwise signed rank test).    

Der er beregnet ændringer i rødlisteindekset for 21 af de 28 artsgrupper. Her har 9 artsgrupper oplevet en stigning i indeksværdien fra 2010 til 2019, mens der er faldende indeksværdier for 10 artsgrupper. Hvis vi alene ser på ændringer der er statistisk signifikante (Wilcoxon pairwise signed rank test, p < 0,05), så er fire artsgrupper (karplanter, snudebiller, fugle og svirrefluer) blevet signifikant mere truet fra 2010-2019 (p < 0,001), mens guldsmedene er blevet signifikant mindre truet (p < 0,05).

Figur 3. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for de truede og næsten truede arter. Udviklingstendenserne for alle arter er vist i figuren til venstre (for 4.414 arter) og i figuren til højre kan udviklingstendenserne for de forskellige artsgrupper fremsøges. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. De har angivet om arterne, med den viden de er i besiddelse af på vurderingstidspunktet, er i tilbagegang, stabile, i fremgang eller om trenden er ukendt. Der er stor forskel på hvor stor en andel af arter inden for de forskellige artsgrupper, der er vurderet udviklingstendenser for. Således er trenden kun vurderet for en meget lille andel af svampe, mosser, laver, fisk, svirrefluer, edderkopper og ”vandløbsinsekter” (døgnfluer, vårfluer, slørvinger, vandtæger og gællefødder), mens udviklingstendenserne er angivet for en stor andel af karplanter, fugle, padder, snudebiller, bladbiller, træbukke, vandkalve m.fl., dagsommerfugle, bier og guldsmede.

I Figur 3 er trenden vist for 4.414 arter, der er rødlistede (dvs. kategori regionalt uddød, RE til utilstrækkelig data, DD) i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Herved sikres at trenden vises både for arter, der er blevet mere truede og arter, der er blevet mindre truet. For alle arter ses at 2,4 % af arterne er i fremgang, 11,3 % er stabile, 15,8 % er i tilbagegang og 18,1 % er ukendte. For godt halvdelen af arterne (52,4 %), har eksperterne ikke taget stilling til trenden. Det er typisk de arter, hvor der mangler data (utilstrækkelige data, DD).

For pattedyr og guldsmede er henholdsvis 22 % og 29 % af arterne vurderet i fremgang, men dette opvejes af at henholdsvis 33 % og 29 % af arterne indenfor selvsamme grupper vurderes at være i tilbagegang. For hovedparten af de vurderede arter af bladbiller og snudebiller vurderes trenden at være stabil og for løbebiller og natsommerfugle er mange arter stabile eller i tilbagegang. For artsgrupperne karplanter, padder, bier, dagsommerfugle og slørvinger (dog kun 2 arter) er en særlig stor andel af de vurderede arter i tilbagegang (> 50 % af arterne). Men også for fugle, torbister, træbukke og græshopper er en stor andel af arterne i tilbagegang (> 33 %).