De fleste arter i vores natur er svampe og dyr – især insekter – og de er afhængige af organisk kulstof fra planternes vækst som energikilde. Enten får de det fra levende planter som de parasiterer, æder eller indgår i en gensidig symbiose med eller også nedbryder de dødt organisk kulstof såsom førne, ved eller lort.

Undersøgelser har vist at antallet af forskellige plantearter i et område øger chancen for at finde mange arter af smådyr og svampe. Derfor er det helt naturligt, at mange rødlistede arter har planter som deres vigtigste levested – og disse planter vokser nogle gange i en bestemt naturtype, men andre gange kan de findes i flere forskellige naturtyper. Det gælder fx dagsommerfuglen hedepletvinge, hvis larver kun kan leve på djævelsbid, men hvor djævelsbid både kan findes i græsland, hede, eng og mose. Ja sågar i skovenes brandbælter eller grøftekanter med græslandsvegetation.

Et andet eksempel er de ektomykorrhizadannende svampe, som lever i symbiose med forskellige træarter. Nogle svampearter er knyttet til bestemte træarter, og selvom træarten godt kan være en almindelig art som bøg, så kan svampen være så kræsen, at den kun vil vokse med gamle bøgetræer på varm, kalkrig og lidt forstyrret bund. Det gælder eksempelvis for krydret slørhat og mange af de andre rødlistede knoldslørhatte.

Blomsterne leverer en særlig form for kulstof, som har en lang række tilknyttede insekter, hvoraf mange er rødlistede. Bestøverne tæller naturligvis de vilde bier, men også eksempelvis svirrefluer, sommerfugle, bladhvepse og træbukke søger til blomster i voksenstadiet.