I Den Danske Rødliste er 15 arter af padder blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Alle arter af padder betragtes som en del af den danske natur, og det har været relevant og muligt at rødlistevurdere alle 15 paddearter.
Padderne er rødlistevurderet af Kåre Fog og kvalitetssikret af Thomas Eske Holm.
Bedes citeret: Fog, K., 2019. Padder 2018. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.
Fotos ovenfor: Lille vandsalamander og løvfrø. Mathias Holm og Ole Martin ©
| 2018 | Vurderingsperiode |
| 2019 | Publiceringsår |
| 15 | Danske arter |
| 15 | Behandlede arter |
| 15 | Rødlistevurderede arter |
| 9 | Rødlistede arter |
| 5 | Truede arter |
| 0 | Regionalt uddøde arter |
Af de rødlistevurderede arter er 60 % rødlistede (9 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 33 % (5 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig højere andel af rødlistede og truede arter af padder end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 15 rødlistevurderede arter er:
Figur 1, padder. Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af padder (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
For klokkefrøen har udviklingen i de seneste år været blandet. Den samlede bestandsstørrelse vurderes i fremgang, idet arten har været i stor fremgang på nogle lokaliteter (evt. som følge af de gunstige vejrforhold i 2018), men samtidig er forsvundet på andre. Levestedsarealet er faldet fra lidt over 20 km² i 2010 til ca. 17 km² i 2019, hvilket man kunne synes skulle udløse en stærkere trusselskategori end i 2010. Der er imidlertid lavet om i IUCNs guidelines, så man i dag ikke bare anbefaler, men stiller krav om at man opgør forekomstarealet ved en optælling af hvor mange 2x2 km² kvadrater arten forekommer i. Det betyder at hvor levestedsarealet (det faktiske areal hvor arten lever) tidligere blev brugt som forekomstareal anvendes i denne vurderingsrunde det forekomstareal som IUCN foreskriver at man skal. Med forekomst i 36 kvadrater får man et samlet forekomstareal for klokkefrøen på 144 km², selvom op imod 88 % de kystnære kvadrater består af havvand. Derfor kan IUCNs guidelines i dette tilfælde være lidt uheldige og det betyder således at det angivne areal for klokkefrø rent biologisk kan synes for lavt. Det er således rødlistebedømmerens vurdering at arten i en større risiko for uddøen end indikeret i rødlistekategorien næsten truet (NT).
En anden truet bestand er de helt specielle bestande på Bornholm og Christiansø, hvor hannerne er diploide grønne frøer (Pelophylax esculentus), mens hunnerne er latterfrøer (Pelophylax ridibundus). I nogle af disse bestande er hannerne af grøn frø tilpasset ved at kvække som latterfrøer. Når dyrene parrer sig og lægger æg, udvikler æggene sig igen til hanner af grøn frø og hunner af latterfrø (dette er muligt, fordi grønne frøer ikke har meiose). Disse bestande er helt enestående i verden, og har både videnskabelig og turistmæssig værdi. Den ene af de tre bestande var ekstremt tæt på at uddø, men er blevet reddet, de to andre findes der ikke aktuelle data fra, dvs. det er ikke aktuelt kontrolleret, om de stadig har overlevet. Det vurderes at det samlede levestedsareal er på ca. 1 km², men efter IUCNs guidelines bliver forekomstarealet, som er det areal der anvendes i vurderingen, beregnet til 12 km², og er dermed større end det areal hvor arten rent faktisk lever.
De danske padder er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 14 arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 14 arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 15 arter (Fog 2010).
IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For padderne indgår ni arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2), hvor eksperten har vurderet at det er reelt at arten har samme status i begge rødlister eller hvor han har vurderet at de ændringer der er afspejlet ved artens kategoriskift afspejler reelle ændringer i artens status i naturen.
Analyserne viser, at padderne scorer relativt højt på rødlisteindekset med værdier på 1,0 og 0,889 i hhv. 2010 og 2019. Der ses et fald i rødlisteindekset (Figur 2), som er tæt på at være statistisk signifikant. Havde det været signifikant ville man med rimelig sikkerhed kunne sige, at padderne er blevet mere truede end i 2010. Faldet hænger sammen med, at fire paddearter har ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder grønbroget tudse, strandtudse, spidssnudet frø og butsnudet frø.
I Rødlisten 2019 har 9 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen at der er kommet andre eller bedre data eller at der er ændret i IUCN’s guidelines, som fx metoden til beregning af forekomstarealer. Af de 9 arter er to arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1). Tilsvarende er syv arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra livskraftig til truet, Tabel 1). Disse ændringer er ikke alle udtryk for en reel ændring i status hvilket uddybes i det følgende (se også Tabel 2).
Tabel 1, padder. Krydstabel over rødlistekategorier for padder i den nuværende (Rødliste 2019 med 15 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 15 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Figur 2, padder. IUCN’s rødlisteindeks (RLI) for padder i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 9 arter i beregningen af RLI (P=0,095, Wilcoxon´s parvise rangtest).
Tabel 2, padder. Krydstabel over rødlistekategorier for padder i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor der er tale om reelle ændringer eller uændret status. Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 10 rødlistede padder (se Figur 3). Således er 10 % af arterne (en art) i fremgang, 10 % er stabile, 60 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, 10 % er ukendte og for 10 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at de rødlistede padder overvejende er i tilbagegang.
Figur 3, padder. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for padder er vist i figuren til venstre (for 10 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.
Alle paddearter har op igennem 1900-tallet været i kraftig tilbagegang. Omkring 1988 startede en stor hjælpeindsats for at vende denne udvikling. I løbet af få år blev mange tusind vandhuller oprenset eller nygravet på steder, hvor det kunne gavne truede bestande af padder. En del særligt truede små bestande blev understøttet med kunstigt opdræt og udsætning af yngel. Dette har vendt udviklingen, og nogle arter er gået betydeligt frem siden 1988. Det gælder specielt løvfrøen. Denne indsats betyder, at i dag er det ikke alle paddearter, der er truet ifølge rødlistekriterierne. Hvis en bestand ikke længere er i netto-tilbagegang, skal den have et særdeles lille forekomstområde, førend det udløser en grad af truethed i rødlistekriterierne, og kun for nogle arter er det stadig tilfældet. Den nuværende relativt gunstige tilstand for en del af padderne forudsætter at der fortsat gøres en målrettet aktiv indsats for disse arter.
Alle danske arter af padder er afhængige af ferskvand for at kunne yngle, men de fleste arter opholder sig på land store dele af året (se Figur 4a og 4b).
Yngleområder for de fleste padder er søer og permanente eller temporære vandhuller, gerne omgivet af græsbevoksede bredzoner, der fungerer som fødesøgningsområder. De landbaserede levesteder kan være temmelig forskelligartede. Et egnet paddevandhul skal have mindst mulig fri vandforbindelse med nærliggende, større søer og vandløb. Ellers kommer der fisk, som æder paddernes yngel, ligesom hunnerne af flere paddearter ikke lægger æg, hvis der er fisk eller mange ænder i vandhullet. Det egnede paddevandhul har en udbredt, fladvandet bredzone med rigelig undervandsvegetation med mulighed for skjul og fødesøgning. Det er optimalt for padder, hvis den omgivende vegetation ikke skygger for vandfladen, og hvis der findes egnede opvækstområder for nyforvandlede padder tæt ved vandhullet. Markvandhuller, små afsnøringer fra større vådområder og vegetationsrige bredzoner ved søbredder rummer ofte disse egenskaber. Nye vandhuller, som i grusgrave eller midlertidige vandfyldte lavninger, kan også vare værdifulde for padder, fordi de naturlige fjender endnu ikke er ankommet. Det er ikke givet, at et ynglested fungerer hvert år, og heller ikke, at der kan findes voksne dyr, som forsøger at yngle hvert år. Derfor er det vigtigt, at der er flere potentielle yngleområder, og at der ikke er for langt imellem dem.
Permanente eller temporære vandhuller omgivet af græs- og urtebevoksede bredzoner, udgør det foretrukne levested for de danske arter af padder, der alle er afhængige af ferskvand for at kunne yngle. Foto: Erik Buchwald, NST ©
Figur 4a, padder. Oversigt over fordelingen af levesteder (habitater) for arter af padder (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er levestederne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder. Da mange arter forekommer i flere typer af levesteder, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
Figur 4b, padder. Oversigt over fordelingen af de substrater, arterne lever på, og de kulstofkilder, arterne lever af, for arter af padder (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er substraterne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af substrater. Da mange arter forekommer i flere typer af substrater, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
De rødlistede padder er først og fremmest truede af tab og forringelse af yngle- og levesteder.
De tilbageværende vandhuller er truet som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer. Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser, fx græssende dyr, kystdynamik, eller hydrologisk dynamik.
Næringsstoffer fra landbruget eller udsætninger af ænder kan desuden ødelægge vandkvaliteten i vandhullerne og forårsage en opblomstring af alger eller andemad, der hindrer lyset i at nå bunden. Det giver et iltfattigt og koldt miljø uden undervandsvegetation, hvor der ikke kan leve padder.
Dræning og tørlægning forårsager at lavvandede vandhuller udtørrer tidligere på året, med risiko for at paddeyngelen ikke når at udvikle sig og dermed går til.
Udsætninger af fisk og krebs er en stor trussel for padder, da disse både kan æde paddeyngel og voksne padder. Endelig er trafik en trussel for padder, der om foråret vandrer til ynglevandhullerne. Det gælder især i områder med små og truede bestande. På nogle veje dræbes op til 75 % af de padder, der forsøger at krydse vejen.
Det historiske tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning, dræning og omlægning af græsland, klitter, heder og moser betyder desuden, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i vejrforhold, prædationstryk og lignende.
Globalt finder der ca. 6200 paddearter (klassen Amphibia), udbredt over det meste af verden. Arterne er fordelt på tre ordener: springpadder (Anura), halepadder (Caudata) og ormepadder (Gymnophiona). I Danmark findes 14 arter af padder, der tilhører en af de to grupper springpadder (frøer og tudser) eller halepadder (salamandre). Derudover findes en – på Verdensplan – helt unik hybridbestand af frøer på Bornholm som dannes af hanner af grøn frø og hunner af latterfrø. De 14 arter har dansk navn, mens der ikke er noget etableret navn for hybridbestanden.
De danske arter af padder yngler i ferske vande, men forlader disse efter ynglesæsonens ophør. Nogle af frøarterne overvintrer dog af og til under vand.
Padder er vekselvarme (koldblodede) dyr, der undergår en forvandling fra larvestadie til voksenstadie. Larverne ånder ved gæller og er generelt vandlevende. De voksne ånder i reglen ved lunger og har tillige et karforsynet hudåndedræt, ligesom de kan ånde med mundhulen.
Paddernes overhud er tynd og rig på kirtler. Huden kan være glat eller vortet. Huden hos hale- og springpadder har ingen skæl og kan være fugtig, slimet eller tør. Hos de fleste arter tåler huden ikke udtørring.
Paddernes er omsluttet af én eller flere gelékapper, som beskytter mod slag, prædatorer og infektioner. Alle danske padder afsætter deres æg i vand. Enkelte paddearter føder levende unger, men de fleste lægger æg.
| Rige | Dyreriget |
| Række | Leddyr |
| Underrække | |
| Klasse | Insekter |
| Orden | Sommerfugle |
| Overfamilie | Heterocera |
Klokkefrø (VU) lever i varme, solbeskinnede vandhuller med undervandsvegetation. Artens levesteder er truet af tilgroning der skygger for den fladvandede bredzone, næringsstoffer, udsætning af ænder og fisk. Klokkefrø er kategoriseret som sårbar (VU).
Foto: Marek Szczepanek, Wikimedia Commons
Strandtudse (EN) yngler i temporære lavvandede vandhuller, der tørrer ud om sommeren. Arten er bl.a. truet af græsningsophør, dræning og gødskning. Strandtudse er kategoriseret som truet (EN). Foto: Piet Spaans, Wikimedia Commons
Butsnudet frø yngler I mindre vandhuller og større søer med en lavvandet bredzone. Arten er gået kraftigt tilbage på grund at påvirkning af vandhullerne, fx dræning, forurening, gødskning, udsætninger af ænder og tilgroning. Butsnudet frø er kategoriseret som næsten truet (NT).
Foto Richard Bartz - Eget arbejde, CC BY-SA 2.5
