I Den Danske Rødliste er 298 arter af svirreflue blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). De fleste arter af svirrefluer betragtes som en del af den danske natur, men ni arter optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant at rødlistevurdere 289 af 298 svirrefluearter. Antallet af danske arter er det antal, der betragtes som hørende til den danske natur jf. arter.dk (juni 2020). Antal behandlede arter er højere, da en del arter efterhånden, er indvandret, indført eller indslæbt til Danmark.
Svirrefluerne er rødlistevurderet af Rune Bygebjerg og kvalitetssikret af Leif Bloss Carstensen.
Bedes citeret: Bygebjerg, R., 2019. Svirrefluer 2018. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.
Fotos ovenfor: Chalcosyrphus piger og Microdon analis. Ole Martin ©
| 2018 | Vurderingsperiode |
| 2019 | Publiceringsår |
| 295 | Danske arter |
| 298 | Behandlede arter |
| 289 | Rødlistevurderede arter |
| 115 | Rødlistede arter |
| 55 | Truede arter |
| 10 | Regionalt uddøde arter |
Af de rødlistevurderede arter er 40 % rødlistede (115 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 19 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en sammenlignelig andel rødlistede og en lidt højere andel truede arter af svirrefluer end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 289 rødlistevurderede arter er:
Endelig er 8 arter (3 % af alle 298 svirrefluer) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. En enkelt art er ikke genvurderet og indgår med kategorien ikke vurderet (NE) fra Rødliste 2010.
Figur 1, svirrefluer. Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af svirrefluer (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: reionat uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
De danske svirrefluer er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 omfattede ikke svirrefluer (Asbirk og Søgaard 1991), mens Rødliste 1997 behandlede 86 forsvundne, truede og sjældne arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 280 arter (Bygebjerg 2010).
IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For svirrefluerne indgår 245 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Svirrefluerne scorer gennemsnitligt på rødlisteindekset med værdier på 0,888 og 0,872 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige. Der er et lille signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er relativt mange svirrefluearter, der har ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis Orthonevra elegans, der har ændret status fra truet (EN) til kritisk truet (CR) i perioden.
I Rødliste 2019 har 51 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de 51 arter er 13 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra sårbar til næsten truet) (se Tabel 1), hvoraf de fire vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er 38 arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), og heraf vurderes 27 at være reelle ændringer.
Tabel 1, svirrefluer. Krydstabel over rødlistekategorier for svirrefluer i den nuværende (Rødliste 2019 med 297 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 280 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Figur 2, svirrefluer. IUCN’s rødlisteindeks (RLI) for svirrefluer i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 245 arter i beregningen af RLI (P<0,001, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data).
Tabel 2, svirrefluer. Krydstabel over rødlistekategorier for svirrefluer i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for de rødlistede svirrefluer. For svirrefluerne er trenden dog kun vurderet for ganske få arter og det er derfor ikke muligt at sammenfatte en generel udviklingstendens for artsgruppen.
De danske arter af svirrefluer er knyttet til terrestriske og akvatiske levesteder (se Figur 4a og 4b). Der er således en stor økologisk og biologisk diversitet med hensyn til larvernes levevis, og mange arter er akvatiske med larver af ”rottehale” typen, der er udstyret med et åndingshorn så de kan leve i iltfattigt vand.
De rødlistede arter af svirrefluer er primært tilknyttet levesteder i løvskov eller blandet skov herunder skovlysninger. Også her er der en ganske stor diversitet i levevis hos svirrefluernes larver og de skovlevende arter er eksempelvis knyttet til vandsamlinger i hule træer eller saftudflåd på skadede træer. Samtidigt opsøger de voksne fluer gerne blomster i skovlysninger, så en kombination af skov med gamle træer og skovlysninger er vigtig for nogle af de rødlistede arter. Renafdrifter kan utilsigtet skabe lysåbne biotoper, men er i høj grad erstattet af plukhugst med naturlig selvforyngelse og konstant skyggeregime i de dyrkede skove.
En del af arterne findes i forskellige lysåbne naturtyper som eksempelvis kalkrige og sure næringsfattige ferske enge, våde heder, højmoser, kalkgræsland (gælder særligt de forsvundne arter), de øvre dele af strandenge og dynamiske kystklitter. En del arter findes i haver og parker og græsmarker. Endelig er nogle arters levesteder ved strandsøer og klarvandede søer og smalle vandløb (bække, kilder og kildevæld).
Cheilosia antiqua (kodriver-urtesvirreflue) er et eksempel på en svirreflue, der er knyttet til specifikke værtsplanter, idet larven minerer i jordstængler af arter fra kodriver-slægten, hvorfor svirrefluen er afhængig af stabile og store bestande af disse.
Svirrefluernes larver er knyttet til vandsamlinger i hule træer eller saftudflåd på skadede træer, mens de voksne fluer opsøger blomster i skovlysninger. Så gode levesteder for de rødlistede arter af svirrefluer består af en kombination af skov med gamle træer og blomstrende skovlysninger. Foto: Peter Wind ©
Figur 4a, svirrefluer. Oversigt over fordelingen af levesteder (habitater) for arter af svirrefluer (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er levestederne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder. Da mange arter forekommer i flere typer af levesteder, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
Figur 4b, svirrefluer. Oversigt over fordelingen af de substrater, arterne lever på, og de kulstofkilder, arterne lever af, for arter af svirrefluer (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er substraterne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af substrater. Da mange arter forekommer i flere typer af substrater, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
De rødlistede svirrefluer er først og fremmest truede af forringelse og tab af levesteder.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel. Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur. Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik eller hydrologisk dynamik. Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjorderne fører til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører til udskygning af mange af de blomstrende urter og vedplanter, som svirrefluerne har brug for som nektarplanter.
I skovene er svirrefluerne truet af intensiv skovdrift, i form af konvertering fra løv- til nåletræ, plantning af eksotiske træarter, udtynding af blomstrende træer og buske, fældning af især de store træer samt vigtigst af alt fjernelse af døende træer (veterantræer) og dødt ved.
Mange arter af svirrefluer er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører tab af værtsplanter, manglende blomstring af de bredbladede urter og en reduktion af nektarressourcerne.
Svirrefluer tilknyttet kildevæld og rigkær, der opretholdes ved påvirkning af næringsfattigt og kalkholdigt grundvand, er særligt følsomme over ændringer i de hydrologiske forhold, der dæmper grundvandstrykket.
Det historiske og fortsatte tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning, dræning og omlægning af blomsterrige enge og græsland, klitter, heder og moser samt skovlysninger, betyder desuden at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
Ordenen tovinger hører sammen med biller og årevinger til de artsrigeste dyreordener i Danmark. Svirrefluerne tilhører alle familien Syrphidae og omfatter 295 danske arter, der stort set alle har fået danske navne.
Alle tovinger gennemgår en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende æg, larve, puppe og fuldvoksent individ. Som navnet antyder er ordenen kendetegnet ved, at de voksne individer kun har to vinger, idet det bageste vingepar, som ellers normalt forefindes hos insekter, er blevet reduceret til to svingkøller, som er små kølleformede balanceorganer, der stabiliserer flyvningen. Larverne er alle uden leddelte ben, som man fx finder det hos biller og vårfluer.
Svirrefluerne er en ganske divers familie med stor formmæssig variation. Hos mange af arterne har de voksne individer et udseende der i større eller mindre grad kan minde om udseendet hos hvepse eller bier. Dette er eksempler på mimicry hvor ufarlige arter opnår en fordel ved i nogen grad at se ud som arter der kan stikke og derfor undgås af mange rovdyr.
Fælles for alle arterne i familien af svirrefluer er at de er i stand til at flyve så de står stille i luften. Denne egenskab deles dog med visse andre familier af fluer. For sikkert at adskille svirrefluerne fra andre fluer må detaljer i åremønstret på vingerne studeres.
Hvad angår livsstrategier er der stor diversitet blandt svirrefluerne. Hos næsten halvdelen af de danske arter er larverne rovdyr og lever af bladlus. Blandt de øvrige landlevende arter er der larver der lever af henholdsvis, dødt ved, dødt organisk materiale samt levende plantemateriale. Sidstnævnte borer gange i fx rødder. Der er også en del arter med akvatiske larver der er udstyret med et åndingshorn så de kan leve i iltfattigt vand.
Man kan møde svirrefluer stort set overalt i den danske natur, og de indtager ofte en vigtig del af fødenettene, herunder som vigtig fødekilde for insektædende dyr (fx edderkopper, andre insekter, padder, krybdyr og fugle).
| Rige | Dyreriget |
| Række | Leddyr |
| Underrække | |
| Klasse | Insekter |
| Orden | Tovinger |
| Overfamilie | Syrphidae |
Nyre-træsaftsvirreflue findes i løvskove, parker og haver med gamle træer. Larverne lever i saftudflåd på forskellige løvtræer. De voksne fluer lever en ret skjult tilværelse, og opholder sig det meste af tiden nær egnede levesteder for larven. Indtil 2004 var arten kun kendt fra 3 danske lokaliteter og ganske få indsamlede eksemplarer, men nu kendes den fra flere steder. Forekomsten betragtes dog fortsat som truet i Danmark, og arter er blevet henført til rødlistekategorien truet (EN).
Foto: Rune Bygebjerg ©
Dobbeltbåndet svirreflue er en af landets mest almindelige svirrefluer, og arten kan leve på de fleste typer af biotoper. Den optræder nogle år i meget store mængder og kan da observeres migrerende i forsøg på at finde egnede ynglesteder. Larven er rovdyr og lever af bladlus af mange forskellige arter. Den henføres til rødlistekategorien livskraftig (LC).
Foto: J.C. Schou, Biopix ©
Gul dyndflue træffes oftest på blomster ved bredden af søer eller damme. Larven er akvatisk og af ”rottehaletypen” Artens præcise krav til levesteder er ikke kendt, men den findes især på næringsfattige naturtyper. Den har tidligere været udbredt i de fleste dele af landet, og ved sammenligning af antallet af nyere fund med forekomsten ved kortlægningen i årene 1984-1993 er arten i klar tilbagegang. Den henføres til rødlistekategorien næsten truet (NT).
Foto: Bo Valeur ©
