Af de rødlistevurderede arter er 25 % rødlistede (66 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 16 % af de rødlistevurderede arter. Andelen af rødlistede og truede arter af bladbiller er således lavere end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 266 rødlistevurderede arter er:

• 15 (6 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til tørt græsland, fugtige lokaliteter, skovlandskaber og landbrugslandskaber. Det gælder fx elmebille (Xanthogaleruca luteola).
• 9 arter (3 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur.) Det gælder fx klitguldbille (Chrysolina carniflex)(se foto nederst).
• 4 arter (2 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder fx jordloppen Psylliodes cupreus.
• 30 arter (11 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder fx bladbillen Galeruca interrupta (se foto)
• 8 arter (3 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det gælder fx stor atlantskjoldbille (Cassida murraea) (se foto nederst).
• 200 arter (75 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.

Endelig er to arter (0,7 % af alle 268 bladbiller) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering.

De danske bladbiller er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 60 truede arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 55 truede arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 267 arter (Gønget 2010).

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For bladbillerne indgår 256 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Bladbillerne scorer gennemsnitligt på Red List Index med værdier på 0,865 og 0,863 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige (Tabel 2). Der er et meget lille ikke-signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er relativt mange bladbillearter, der har ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis jordloppen Longitarsus nigerrimus, der har ændret status fra sårbar (VU) til kritisk truet (CR) i perioden.

I Rødlisten 2019 har 24 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de 24 arter er 12 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf de 8 vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er 12 arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), og 11 af disse vurderes at være reelle ændringer.

Tabel 1, bladbiller. Krydstabel over rødlistekategorier for bladbiller i den nuværende (Rødliste 2019 med 268 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 266 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 51 rødlistede bladbiller (Figur 3). Således er 6 % af arterne i fremgang, 4 % er i tilbagegang og hele 90 % er stabile. Det vurderes således, at de rødlistede bladbillers bestandsudvikling overvejende er stabil.

Figur 3, bladbiller. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for bladbiller er vist i figuren til venstre (for 51 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

De danske arter af bladbiller er, med få undtagelser, knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres livscyklus (se Figur 4a og 4b).

Bladbillerne er planteædere, der enten er knyttet til urteagtige planter eller træer og buske. En stor andel af bladbillerne er knyttet til specifikke værtsplanter og dermed afhængige af stabile og store bestande af disse. Det gælder fx gederamsbille (Bromius obscurus), der lever af gederams (Chamaenerium angustifolium) i skovbryn og skovlysninger og pindsvinebladbille (Hispella atra), der lever af glat rottehale (Phleum phleoides) i på sandstrande og kystskrænter.

De rødlistede arter af bladbiller er primært tilknyttet løv- og nåleskove, højmoser samt lysåbent og tørt græsland. I landbrugslandskabet findes bladbiller langs veje og vandløb, ved vandhuller, på diger og i selve afgrøderne. En mindre del af arterne lever på planter i kystlandskaber, vandhuller, ruderater, parker og haver samt tørre heder og sure enge.

Antal arter i Danmark

Bladbiller er udbredt over hele jorden. Det er en artsrig gruppe og der er beskrevet over 36.000 arter. Artslisten på allearter.dk omfatter 276 danske arter fordelt på familierne: Megalopodidae 4 arter, Orsodacnidae 1 art og Chrysomelidae 271 arter.

Om artsgruppen

Bladbiller er en gruppe af ofte farvestrålende og i form varierende biller. De fleste er små eller mellemstore og de danske arter er mellem 1 og 13 mm lange. Nogle eksotiske arter bliver op til 4 cm. Larverne er af stærkt varieret udseende. Hovedet er mørkt kitiniseret og hårdt. Kroppen er stærkt varierende i form og farve og kan være forsynet med hår, børster eller torne. Som andre biller gennemgår bladbillerne en fuldstændig forvandling med en livscyklus omfattende æg, larve, puppe og voksen.

Bladbillerne er planteædere og som regel knyttet til en bestemt planteart eller nogle få beslægtede arter. Både de voksne biller og larverne lever almindeligvis på de samme planter og foderplanten vil så vise to tydeligt forskellige typer af gnavspor: Imagognav og larvegnav.

Udviklingen foregår skjult inde i planternes stængler, knopper, frugter eller rødder eller larverne minerer i bladene eller de lever frit fremme på planterne. I sidste fald er larverne ofte helt eller delvis beskyttet af et dække bestående af ekskrementer eller afskudte larvehuder. Forpupningen finder sted i eller på foderplanten eller i jorden. Hos nogle arter danner larven en kokon i forbindelse med forpupningen. Hos sivbukkene (Donaciinae) lever larverne på sump- og vandplanters rødder og rhizomer og henter den nødvendige ilt fra plantens luftfyldte hulrum.

De fleste bladbiller udvikler sig i løbet af sommermånederne og klækkes sidst på sommeren. De voksne biller overvintrer og træffes igen fremme næste forår. En del arter overvintrer dog som larver og klækkes om foråret, men kun få arter overvintrer som æg eller puppe. De voksne bladbiller sidder oftest fremme på foderplanterne. Mange af arterne er træge, men sky og lader sig falde til jorden ved den mindste forstyrrelse. En særlig gruppe, jordlopperne (Alticinae), har stærkt udviklede bagben og er i stand til at springe.

• allearter.dk
• IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
• Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140
• Gønget, H. Bladbiller. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.