I Den Danske Rødliste er 2.900 arter af karplanter blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Herudover er 16 arter, underarter og varieteter ikke blevet genvurderet i 2019, da de i Atlas Flora Danica (Hartvig 2015) ikke anses for at være lødige, og da varieteter som udgangspunkt ikke er blevet rødlistevurderet i denne omgang. En stor andel af de medtagne karplantearter anses ikke for at være hjemmehørende, og hele 1.779 arter optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant at rødlistevurdere 1.137 af 2.916 karplantearter.
I forbindelse med den seneste opdatering af Den Danske Rødliste (oktober 2023) er der sket mindre ændringer i opgørelserne for karplanterne, selvom artsgruppen ikke har været behandlet siden Rødliste 2019. Det hænger sammen med, at der løbende sker bl.a. taksonomiske ændringer, fx at to arter slås sammen til én.
Karplanterne er rødlistevurderet af Peter Wind og kvalitetssikret af Søren Grøntved.
Bedes citeret: Wind, P., 2019. Karplanter 2014-2018. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.
Fotos ovenfor: Nikkende kobjælde og bukkeblad. Rasmus Ejrnæs ©
| 2014-2018 | Vurderingsperiode |
| 2019 | Publiceringsår |
| 3.359 | Danske arter |
| 2.916 | Behandlede arter |
| 1.137 | Rødlistevurderede arter |
| 321 | Rødlistede arter |
| 162 | Truede arter |
| 27 | Regionalt uddøde arter |
Af de rødlistevurderede arter er 28 % rødlistede (321 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 14 % (162 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede arter af karplanter og en lidt lavere andel truede arter af karplanter end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 1.139 rødlistevurderede arter (og underarter) er:
Endelig er 1.779 arter (61 % af alle 2.916 karplanter) ikke vurderet (NE) eller ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er meget stor ift. de øvrige artsgrupper. Et par arter er først blevet beskrevet for nyligt og så fundet vildtvoksende i Danmark. Det drejer sig om langgriflet frytle (Luzula divulgata) beskrevet i 1979 og fundet på Bornholm i 2008 samt en underart af vej-pileurt (Polygonum aviculare subsp. excelsius) beskrevet i 1999 og fundet allerede i Danmark i 1986. Et par arter er nyindvandrede, nemlig stranddild (Critmum maritimum) opdaget i 2017 og kyst-vortemælk (Euphorbia paralias) i 2018 (Wind m.fl. 2018). Endelig er forekomsten af thors blærerod blevet endegyldigt dokumenteret (Christiansen & Schou 2016).
Figur 1, karplanter. Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af karplanter (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
De danske karplanter er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 261 forsvundne, truede og sjældne arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 220 forsvundne, truede og sjældne arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 2.909 arter (Wind 2010).
IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For karplanterne indgår 950 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperten har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Karplanterne scorer relativt højt på rødlisteindekset med værdier på 0,947 og 0,922 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige. Der er et lille signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at relativt mange arter har ændret status til en mere truet rødlistekategori.
I Rødliste 2019 har 233 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for langt hovedparten af ændringerne skyldes det betydeligt bedre datagrundlag siden 2010. Af de 233 arter er 198 arter tildelt en mere truet kategori (se Tabel 1), og for 140 arter vurderes det at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Heraf har 27 arter skiftet fra sårbar (VU) til truet (EN). Det gælder eksempelvis rank viol (Viola persicifolia), der vokser på let skygget, vekslende våd, svagt sur til alkalisk, overvejende næringsfattig jordbund i kalkkær, ferske enge og i randen af pilekrat. Arten er i tilbagegang og findes på færre levesteder end i 2010.
Tilsvarende er 35 arter er vurderet mindre truet end i 2010, og otte af disse vurderes at være reelle ændringer. To arter har skiftet fra næsten truet (NT) til livskraftig (LC). Det gælder eksempelvis flod-klaseskærm (Oenanthe fluviatilis), der vokser på lysåben, vanddækket, mest næringsrig jordbund i langsomst strømmende vandløb og i søer.
Som det fremgår af Tabel 1, omfatter Rødliste 2019 12 arter, der ikke blev behandlet i Rødliste 2010. Det drejer sig hovedsageligt om oversete eller forholdsvis nyindvandrede arter. Tilsvarende er 18 arter fra Rødliste 2010 ikke genvurderet i den nye rødlisterunde.
Tabel 1, karplanter Krydstabel over rødlistekategorier for karplanter i den nuværende (Rødliste 2019 med 2.918 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 2.906 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Figur 2, karplanter. IUCN’s rødlisteindeks (RLI) for karplanter i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 950 arter i beregningen af RLI (P<0,001, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data).
Tabel 2, karplanter. Krydstabel over rødlistekategorier for karplanter i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de nuværende udviklingstendenser for 312 rødlistede arter (se Figur 3). Her fremgår, at 6 % af arterne vurderes at være i fremgang, 18 % er stabile, 62 % er i tilbagegang, 7 % er ukendte og for 7 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at de rødlistede karplanter overvejende er i tilbagegang.
Figur 3, karplanter. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for karplanter er vist i figuren til venstre (for 312 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet "ikke relevante (NA)" eller "ikke vurderet (NE)" i den seneste runde.
Karplanterne er overvejende tilknyttet levesteder på land og i ferskvand (se Figur 4a og 4b).
De truede karplantearter er primært tilknyttet græsland (særligt tør-, sand- og kalkgræsland) og moser (især rigkær), men også ferske enge, samt de øvre dele af strandenge og strande. En mindre del af arterne lever i skove, på brakmarker i agerlandet eller ruderater i byerne. Dette mønster afspejler både artspuljens størrelse i de forskellige typer af levesteder og den historiske udvikling.
Græsland er et økosystem med en meget stor pulje af tilknyttede plantearter, antageligt fordi det har været meget udbredt på vores breddegrader på en evolutionær tidsskala. Græsland er også potentielt meget artstæt, forstået på den måde at der kan pakkes mange arter ned på ganske lille plads – mere end 50 forskellige plantearter på en kvadratmeter er ikke usædvanligt i græsland med lang kontinuitet.
Moserne er et andet vigtigt levested og særligt de næringsfattige moser som fordeler sig på højmoser, hedemoser og fattigkær, som primært fødes af regnvand og af den grund er næringsfattige, og kalkrige rigkær og kildevæld, som fødes af grundvand med et naturligt lavt indhold af kvælstof og fosfor og med højt kalkindhold som binder tørvens indhold af fosfat hårdt, så det bliver utilgængeligt for planterne. Et lavt næringsindhold, særligt fosfor, er en forudsætning for mange af de truede karplanter i moserne.
Skovene er også et vigtigt levested for karplanter, men betydningen har længe været aftagende, fordi de dyrkede skove er fattige på de vigtige skovlysninger og brede indre og ydre skovbryn som i gennem tiden har været levesteder for skovgøgeliljer, gøgeurter, hullæber og andre sjældne planter som bjergkløver, hørbladet nålebæger, foldfrø, kantet kohvede, blåtoppet kohvede, kantet konval og trekløft-alant.
Søer, vandløb og vandhuller er også vigtige levesteder, og særligt vigtige for truede arter er renvandede søer, hvor sollyset kan trænge ned til grundskudsplanternes undervandsblade samt forstyrrede og tidvist oversvømmede bredder med plads til enårige pionerplanter på våd bund. Et særligt levested er de temporære afsnøringer fra naturligt mæandrerende vandløb, som kan udvikle en fin vandplantevegetation.
Kalkoverdrev er den potentielt mest planteartsrige naturtype, og mange rødlistede arter er knyttet til denne naturtype. Naturtypen er meget følsom overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. Artsrigt kalkoverdrev ved Gammelholm i Stavns Fjord. Foto: Henriette Bjerregaard ©
Figur 4a, karplanter. Oversigt over fordelingen af levesteder (habitater) for arter af karplanter (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er levestederne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder. Da mange arter forekommer i flere typer af levesteder, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
Figur 4b, karplanter. Oversigt over fordelingen af de substrater, arterne lever på, og de kulstofkilder, arterne lever af, for arter af karplanter (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er substraterne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af substrater. Da mange arter forekommer i flere typer af substrater, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
Desværre har græsland været let at opdyrke, og derfor er arealet med græsland svundet ind til nogle små arealer på stejle skrænter, som ikke har kunnet pløjes, og selv disse skrænter er endda mange steder groet til med krat grundet ophørt græsning. Siden 1950’erne er anselige arealer med marginale landbrugsjorde gået ud af omdrift og overgået til permanent græsning, men disse arealer er sjældent levesteder for rødlistede græslandsplanter, som stadig overvejende findes på græsland med lang kontinuitet og lav næringsstatus.
Hvad angår moser og enge er truslerne i første omgang afvanding ved dræn og grøfter, men dernæst også opdyrkning, gødskning og i de senere årtier tillige tilgroning som følge af ophørt græsning og høslæt. Maskinel pleje kan også udgøre en trussel, idet denne plejeform udjævner den naturlige mikrotopografi med tuer og lavninger som dannes ved græsning med tunge dyr på våd bund og som giver mange flere levemuligheder. Vandløbenes nedgravning og udretning øger afvandingen af ådalene, men medfører også at der er færre levesteder for vandplanter langs vandløbet, hvilket yderligere forværres af grødeskæringen.
Alle steder er eutrofiering en trussel mod karplanterne. Gødskning, udvaskning og kvælstofdeposition øger plantevæksten og medfører at hurtigt voksende konkurrenceplanter favoriseres på bekostning af nøjsomhedsplanter som har specialiseret sig i at overleve i økosystemer med kronisk knaphed på kvælstof og fosfor. I søer og vandhuller medfører næringsbelastning opvækst af alger og uklarhed i vandsøjlen som fører til udskygning af grundskudsplanter som lobelie og arter af vandaks. I økosystemer med lav bufferkapacitet, kan forsuring (også historisk) udgøre en trussel mod en række plantearter som er følsomme over for ioner der optræder i jordvæsken ved lav pH.
For skovene er skyggen fra den forstligt optimerede skov den vigtigste trussel mod karplantediversiteten. Skovene er fattige på de naturlige lysninger som skabes af naturlige vådområder, stormfald og insektangreb og som vedligeholdes af en naturlig tæthed af store planteædere. Alle disse processer er trængt tilbage af det forstlige dyrkningsregime.
I det hele taget mangler der naturlige forstyrrelser i det danske landskab. Ved naturlige forstyrrelser opstår der små pletter med blottet mineralbund, hvilket skaber mulighed for kolonisering af kortlivede og konkurrencesvage plantearter. Men naturlige forstyrrelser omfatter også de store planteæderes græsning, som især tilgodeser nøjsomhedsplanter med langsom og krybende vækst, eventuelt med bladene placeret i roset nær jordoverfladen. Typiske eksempler på arter af karplanter, som mistrives i et ugræsset og næringsrigt vækstmiljø er plettet kongepen, smalbladet timian, hundeviol, djævelsbid og almindelig mælkeurt.
Det er vanskeligt at opgøre, hvor mange arter af karplanter, der findes i Danmark. Atlas Flora Danica angiver 3.359 taxa, omfattende følgende niveauer: Art, underart, varietet, kultivar, hybrid og apomikt (Hartvig 2015).
Karplanter er en betegnelse for planter med ledningsvæv til transport af vand og næringssalte. Gruppen omfatter primitive karsporeplanter som ulvefod, padderok og bregner samt de mere avancerede nåletræer og blomsterplanter. Altså det vi normalt forstår som grønne planter. Planter vokser alle vegne i Danmark fra havet, på stranden til sø og å, skove og det åbne land og på de højeste punkter.
Hvor vandets og vindens kræfter har frit spil, har karplanter dog svært ved at etablere sig. Sådanne steder er derfor vegetationsløse som følge af bølgeslag på strande ved hav og søer, vandets erosion af kystskrænter og åbrinker og vindens frie kræfter, der skaber flyvesand, indsander og vandreklitter. I Bornholms klippeterræn optræder mange vegetationsløse steder, men blot en sprække eller hulhed er nok til, at arter af stenurt (Sedum spp.) og radeløv (Asplenium spp.) kan etablere sig. De første planter sætter gang i jordbundsdannelsen således, at andre arter kan få rodfæste og med tiden udvikle et sammenhængende vegetationsdække.
Der er kun få karplanter på vore breddegrader, der formår at vokse epifytisk på træer. Et eksempel herpå er bregnen almindelig engelsød (Polypodium vulgare), der lejlighedsvis kan krybe op ad stammer og vokse i træernes grenvinkler. Det er også i træerne, Danmarks eneste vildtvoksende træsnylter mistelten (Viscum album) findes. Mange karplanter hører til i ferskvand, både på steder med stærk strøm og på bunden af vandløb og søer med rent vand. I de mest klarvandede søer er der således konstateret karplanter ned til 10 meters dybde. Vegetationsløse flader forekommer naturligt på steder med stærk strøm, kraftigt bølgeslag og store dybder. Ellers skyldes mangel på vegetationsdække typisk menneskelige påvirkninger som anlægsarbejder, friluftsaktiviteter, næringsbelastning og kemisk forurening.
I havet vokser der få karplantearter, og de vokser på lavt vand i Vadehavet og i de indre farvande. Her kan ålegræs (Zostera spp.) danne store, undersøiske ‘enge’ på steder, hvor lys- og bundforhold er optimale, og i rent havvand nå dybder på 10 m. Andre bundarealer kan som følge af lysforhold og vandbevægelse, strøm og substrat være naturligt vegetationsløse.
| Rige | Dyreriget |
| Række | Leddyr |
| Underrække | |
| Klasse | Insekter |
| Orden | Sommerfugle |
| Overfamilie | Heterocera |
Kassubisk vikke (Vicia cassubica) vokser på lysåben, næringsfattig jordbund i skovbryn, på overdrev, vejskrænter og vejkanter. Arten forekommer spredt fra Vendsyssel, Østjylland over Hornsherred og Nordsjælland til Bornholm på omkring 30 lokaliteter. Arten er henført til rødlistekategorien næsten truet (NT). De danske bestande optræder på nordvestgrænsen for artens naturlige udbredelse. Foto: Peter Wind ©
Horndrager (Anacamptis pyramidalis) vokser på lysåben, næringsfattig jordbund på kalkskrænter. Arten har indtil for nylig alene været kendt fra Jydelejet på Høje Møn, hvor en målrettet plejeindsats har medført en forøgelse af antallet af planter. Den er siden 2010 blevet fundet på tre andre lokaliteter i Danmark, nemlig et andet sted på Møn, på Sjælland og i Jylland, hvorfor arten er henført til kategorien sårbar (VU) da de nye bestande kun rummer enkelte individer. De danske bestande optræder på nordvestgrænsen for artens naturlige udbredelse.
Foto: Peter Wind ©
Ugrenet edderkopurt vokser på lysåben, næringsfattig jordbund på heder og overdrevsskrænter samt i egekrat. Arten forekommer på i alt 10 lokaliteter, alle i Jylland. Arten er henført til rødlistekategorien truet (EN). De danske bestande optræder på nordgrænsen for artens naturlige udbredelse.
Foto: Peter Wind ©
