I Den Danske Rødliste er 104 arter af træbukke blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Antallet af danske arter er det antal som betragtes som hørende til den danske natur jf. arter.dk (juni 2020). Antal behandlede arter er højere, da en del arter efterhånden, er indvandret, indført eller indslæbt til Danmark. De fleste arter af træbukke betragtes som en del af den danske natur, men 30 af de behandlede arter er under etablering eller tilfældigt indslæbte med træ, der importeres til energiformål (Misser 2013) eller træemballage, men også via levende planter eller under andre omstændigheder. Listen over tilfældigt indslæbte træbukke omfatter en del flere arter end her angivet da en del arter ikke er rapporteret i de kilder som Den Danske Rødliste baserer sig på (Misser 2019, personlig kommentar). Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 74 af 104 arter af træbukke.
Træbukkene er rødlistevurderet af Jørn Misser og kvalitetssikret af Jan Pedersen.
Bedes citeret: Misser, J., 2019. Træbukke 2017-2018. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.
Foto ovenfor: Mesosa nebulosa. Ole Martin ©
| 2017-2018 | Vurderingsperiode |
| 2019 | Publiceringsår |
| 71 | Danske arter |
| 104 | Behandlede arter |
| 74 | Rødlistevurderede arter |
| 29 | Rødlistede arter |
| 18 | Truede arter |
| 6 | Regionalt uddøde arter |
Af de rødlistevurderede arter er 39 % rødlistede (29 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 24 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en sammenlignelig andel af rødlistede og en lidt højere andel truede arter af træbukke end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 74 rødlistevurderede arter er:
Endelig er hele 30 arter (29 % af alle 104 træbukke) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er relativt stor ift. de øvrige artsgrupper, hvilket kan forklares ved, at trælevende insekter indslæbes til Danmark med stigende mængder importeret træ til energiformål og med træemballage. Træbukke udgør sandsynligvis en relativt stor andel af de importerede insektarter i disse importsendinger samtidig med at der har været fokus på at eftersøge træbukke da en række arter kan optræde som skadegørere og som invasive arter. Endvidere er tre arter af træbukke under etablering med faste bestande i Danmark: Monochamus galloprovincialis, Agapanthia intermedia og Poecilium glabratus.
Figur 1, træbukke. Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af træbukke (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
De danske træbukke er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 omfattede 23 forsvundne, truede og sjældne arter (Asbirk og Søgaard 1991) og Rødliste 1997 omfattede 33 forsvundne, truede og sjældne arter (Stoltze og Pihl 1998). Med Rødliste 2010 blev artsudvalget udvidet til 73 arter tilhørende alle ni rødlistekategorier (Mehl 2010).
IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For træbukkene indgår 69 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Træbukkene scorer relativt lavt på rødlisteindekset med værdier på 0,788 og 0,775 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er rødlistede. Der er et ikke-signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at relativt mange arter har ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis Pogonocherus decoratus, der har ændret status fra truet (EN) til kritisk truet (CR) i perioden.
I Rødlisten 2019 har 15 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de 15 arter er seks arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1), og de vurderes alle at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende vurderes ni arter at være mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), hvoraf de otte vurderes at være reelle ændringer.
Tabel 1, træbukke. Krydstabel over rødlistekategorier for træbukke i den nuværende (Rødliste 2019 med 104 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 73 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Figur 2, træbukke. IUCN’s rødlisteindeks (RLI) for træbukke i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 69 arter i beregningen af RLI (P=0,41, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data).
Tabel 2, træbukke. Krydstabel over rødlistekategorier for træbukke i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 24 rødlistede træbukke (se Figur 3). Således er 4 % af arterne i fremgang, 33 % er stabile, 42 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, 17 % er ukendte og for 4 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at de rødlistede træbukke overvejende overvejende er i stabile eller i tilbagegang.
Figur 3, træbukke. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for træbukke er vist i figuren til venstre (for 24 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.
De danske arter af træbukke er knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres livscyklus (se Figur 4a og 4b).
De rødlistede arter af træbukke findes primært i skove og beplantninger som f.eks. parker, alleer og haver, hvor de lever på stammer, grene og kviste af levende, døende og døde træer og buske. Nogle arter er knyttet til blomster. Det gælder fx Agapanthia villosoviridescens og Phytoecia cylindrica, der udvikler sig i urteagtige planter og Pseudovadonia livida, der udvikler sig i de øverste humuslag i skovbunden i nåleskove. En del af træbukkene er knyttet til specifikke værtsplanter og dermed afhængige af stabile og store bestande af disse. Det gælder eksempelvis Tetrops starkii, der lever af tynde, nyligt døde grene især i toppen af ask (Fraxinus excelcior), i skove og beplantninger med denne træart, og Spondylis buprestoides, der lever i døde stammer og rødder af skovfyr (Pinus sylvestris).
Træbukke er typisk skovlevende arter, og de lever på stammer, grene og kviste af levende, døende og døde træer og buske. Foto: Peter Wind ©
Figur 4a, træbukke. Oversigt over fordelingen af levesteder (habitater) for arter af træbukke (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er levestederne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder. Da mange arter forekommer i flere typer af levesteder, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
Figur 4b, træbukke. Oversigt over fordelingen af de substrater, arterne lever på, og de kulstofkilder, arterne lever af, for arter af træbukke (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er substraterne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af substrater. Da mange arter forekommer i flere typer af substrater, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
De rødlistede træbukke er først og fremmest truede af tab af levesteder. Levestederne mistes især ved intensiv skovdrift i form af renafdrift eller andre former for hugst af træer og fjernelse af ved fra skoven, konvertering fra løv- til nåletræ og kratrydning. Træbukkene er særligt truede af fjernelse af de store levende, døende og døde træer.
Det historiske tab af levesteder betyder desuden, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
Træbukke er en gruppe af biller bestående af følgende 4 familier: Cerambycidae, Vesperidae, Disteniidae og Oxypeltidae (www.bezbycids.com). De i Danmark forekommende arter tilhører alle Cerambycidae. Cerambycidae kan inddeles i 13 underfamilier (Michael Hansen, 1996) hvoraf 6 er repræsenteret i Danmark: Prioninae, Spondylidinae, Necydalinae, Lepturinae, Cerambycinae og Lamiinae. På verdensplan er der beskrevet ca. 35.000 arter (Ehnström og Holmer, 2007) I Danmark forekommer der i øjeblikket (2019) 71 arter. Dette tal er uden de 6 arter der er rødlistet som regionalt uddøde (RE) men inklusive 3 arter, der er fundet ny for Danmark inden for de seneste 10 år og som derfor ikke kan rødlistes men er placeret i kategorien ikke relevant (NA).
Træbukke forekommer på alle kontinenter undtaget Antarktis og i alle zoogeografiske regioner (Bily og Mehl, 1989). Det største antal arter forekommer i de varmeste klimazoner. Nogle arter har et meget stort udbredelsesområde, fx fyrretandbuk, Rhagium inquisitor (Linnaeus, 1758) der er holoarktisk og således forekommer i Europa inkl. Danmark, Asien og Nordamerika. Andre arter har en meget begrænset udbredelse f.eks. Purpuricenus schurmanni Slama, 1985 der kun forekommer på øen Kreta. Ingen arter er endemisk for Danmark.
Træbukke vareirer enormt meget med hensyn til størrelse, form, farver og mønstre. De mindste arter er nogle få mm., de største op til ca. 170 mm. i kropslængde. De mindste danske arter er ca. 3 mm. lange, den største art ca. 45 mm. Kroppens farve og farvemønstre har ofte en funktion i forbindelse med kamuflage eller advarsel. Mimikry forekommer hos træbukke, også hos nogle danske arter, fx hos lille hvepsebuk Clytus arietis (Linnaeus, 1758) der både i farve, mønstre og opførsel minder om en hvepseart. Træbukke er generelt kendetegnet ved at have lange eller meget lange antenner, der fungerer som duftorganer. Af de danske arter har tømmermanden Acanthocinus aedilis (Linnaeus, 1758) de længste antenner, der hos hannen kan være mere end 4 gange så lange som kropslængden.
De fleste arter af træbukke udvikler sig i levende eller død bark og ved af træer eller buske. Nogle arter udvikler sig i urteagtige planter og få arter lever i de øverste lag i skovbund, hvor de ernærer sig af mere eller mindre omsat humus, eller svampe. Under udviklingen gennemføres følgende stadier: æg, larve, puppe og voksen. Udviklingstiden fra æg til voksen er for de fleste danske arter et til to år. Hos nogle arter tager udviklingen tre til fire år og hos en enkelt art, husbuk, Hylotrupes bajulus (Linnaeus, 1758) kan udviklingstiden under visse omstændigheder tage over ti år. Udviklingstiden er bl.a. afhængig af næringsindholdet i den føde larven æder og af temperatur. Larveudviklingen sker i barken, imellem bark og ved eller i veddet hvor den gnaver gange og gallerier. Føden består oftest af inderbark eller vækstlag men også af ved. Larvegangen fyldes ofte med gnavespåner og ekskrementer. Dette tjener bl.a. til beskyttelse af larven mod prædatorer. Nogle arter lever i levende, sunde træer og buske, de fleste arter lever i svækkede eller nyligt døde træer og grene men der er også arter der lever i mere omsat træmasse. Enkelte arter lever i næsten helt omsat træmasse. Den udvoksede larve former et puppekammer, i barken, mellem bark og ved eller ofte inde i veddet, hvor forpupningen foregår. Efter endt forpupning forlader den voksne bille puppekammeret gennem et udgnavet flyvehul.
Nogle arter tager ikke føde til sig som voksen. For andre arter er det nødvendigt at tage føde til sig bl.a. for at kunne modne kønsorganer og æg. Føden består f.eks. af friske blade og nåle, bark fra tynde kviste eller pollen.
Parring foregår ofte på blomster eller på værtstræet hvorefter hunnen søger til et egnet sted til æglægning. Antal æg der lægges kan variere fra ca. 30 til et par hundrede, bl.a. afhængig af hvilken træbukkeart der er tale om. De voksne biller lever kun kort tid, nogle arter kun få uger andre i et par måneder.
| Rige | Dyreriget |
| Række | Leddyr |
| Orden | Coleoptera |
| Underorden | Polyphaga |
| Familie | Cerambycidae |
| Underfamilie | Prioninae, spondylidinae, necydalinae, lepturinae, cerambycinae, lamiinae |
Urskovshvepsebuk (Plagionotus detritus) udvikler sig i døende eller nyligt døde, soleksponerede grene og stammer af fortrinsvis eg (Quercus sp.). Udviklingstiden fra æg til voksen er 1 eller 2 år. Arten er afhængig af, at ynglemateriale efterlades og henligger i skoven, minimum i den tid udviklingen tager og at der kontinuerligt efterlades nyt egnet ynglemateriale. Urskovshvepsebuk blev ved forrige rødlistevurdering bedømt regionalt uddød (RE), men blev i 2015 fundet/genfundet i Jægersborg Dyrehave. Den findes kun på denne ene lokalitet og er derfor henført til rødlistekategorien kritisk truet (CR).
Foto: Ole Martin ©
_(9136351947).jpg#/media/File:Longhorn_Beetle_(Cerambyx_scopoli)_(9136351947).jpg "Sort Bøgebuk / Foto: Bernard Dupont, Wikimedia Commons")
Sort bøgebuk (Cerambyx scopoli) udvikler sig i nyligt døde stammer og grene af en række løvtræsarter, fortrinsvis i eg, hassel og bøg. Soleksponerede grene og stammer foretrækkes. Udviklingstiden er 2 til 3 år. Antallet af lokaliteter som sort bøgebuk rapporteres fra er faldende og arten er utvivlsomt truet af at egnet ynglemateriale ikke efterlades i skoven men i stor udstrækning fjernes og anvendes til produktion af flis. Sort bøgebuk er derfor henført til rødlistekategorien truet (EN).
Foto: Bernard DUPONT from FRANCE - Longhorn Beetle (Cerambyx scopoli), CC BY-SA 2.0
Tømmermand (Acanthocinus aedilis) udvikler sig i nyligt døde stammer, grene og stubbe af fortrinsvis skovfyr men lejlighedsvis også i rødgran. Udviklingstiden er normalt 1 år. Arten vil have fordel af at egnet ynglemateriale i form af stammer og grene efterlades i skoven men den vil kunne overleve på stubbe og på døde grene på levende træer. Tømmermand har oftest været rapporteret fra lokaliteter i Nordsjælland men rapporteres nu også fra Bornholm og senest er den genfundet i Vejers plantage og fundet i flere plantager i Vestjylland. Arten er derfor henført til rødlistekategorien næsten truet (NT).
Foto: Ole Martin ©
