Af de rødlistevurderede arter er 21 % rødlistede (120 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 17 % af de rødlistevurderede snudebillearter. Der er således en noget mindre andel af rødlistede truede arter af snudebiller end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019, mens andelen af truede arter er nogenlunde gennemsnitlig.

Af de 580 rødlistevurderede arter er:

• 15 arter (3 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til tørgræsland, fugtige lokaliteter, skovlandskaber og landbrugslandskaber. Det gælder fx Bagous argillaceus.
• 16 arter (3 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder fx Smicronyx jungermanniae.
• 16 arter (3 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder fx gaffelsnudebille (Lixus paraplecticus) (se foto)
• 64 arter (11 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder fx barkbillen Xyleborus monographus (se foto)
• 9 arter (2 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det gælder fx spidsmussnudebillen (Apion carduorum).
• 460 arter (79 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.

Endelig er 24 arter (4 % af alle 604 snudebiller) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering.

De danske snudebiller er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 183 truede arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 141 truede arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 585 arter (Gønget 2010).

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For snudebillerne indgår 556 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor det er vurderet, at vurderingerne fra de to perioder er sammenlignelige. Snudebillerne scorer relativt højt på Red List Index med værdier på 0,911 og 0,898 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige (Tabel 2). Der er et lille signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at relativt mange snudebillearter har ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis stor pileloppe (Rhynchaenus rufitarsus), der har ændret status fra næsten truet (NT) til kritisk truet (CR) i perioden.

I Rødlisten 2019 har 39 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de 39 arter er 11 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf to vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er 28 arter er vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), og heraf vurderes 18 at være reelle ændringer.

Tabel 1, snudebiller. Krydstabel over rødlistekategorier for snudebiller i den nuværende (Rødliste 2019 med 585 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 98 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 108 rødlistede snudebiller (se Figur 3). Således er 3 % af arterne i fremgang, 69 % er stabile, 22 % af arterne vurderes at være i tilbagegang og 6 % er ukendte. Det vurderes således, at de rødlistede snudebiller overvejende er stabile eller i tilbagegang.

Figur 3, snudebiller. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for snudebiller er vist i figuren til venstre (for 108 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

De danske arter af snudebiller er, med få undtagelser knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres livscyklus (se Figur 4a og 4b).

Snudebillerne er planteædere, der enten er knyttet til urteagtige planter eller træer og buske. En stor andel af snudebillerne er knyttet til specifikke værtsplanter og dermed afhængige af stabile og store bestande af disse. Det gælder fx Apion flavifemoratum, der lever af farvevisse (Genista tinctoria) i tørre hedeegne, og stråmand (Bagous elegans), der lever af tagrør (Phragmites australis) ved søer og vandhuller.

De rødlistede arter af snudebiller er primært tilknyttet skove (løv- og nåleskove) samt lysåbent og tørt græsland. I landbrugslandskabet findes bladbiller langs veje og vandløb, ved vandhuller, på diger og i selve afgrøderne). En mindre del af arterne lever på planter i lysåbne skovenge, næringsfattige og sure enge, byernes parker, haver og ruderater, i kystlandskaber, på højmoser, tørre heder og krat. En meget lille andel af arterne lever i ferske vådområder (vandhuller og vandløb) og de nedre dele af strandenge.

Antal arter i Danmark

Snudebiller er udbredt over hele jorden og regnes med over 50.000 beskrevne arter for den største dyregruppe. Artslisten på allearter.dk omfatter 624 danske arter fordelt på familierne: Pollensnudebiller (Nemonychidae 1 art, bredsnudebiller (Anthribidae 11 arter), bladrullere (Attelabidae 2 arter og Rhynchitidae 16 arter), spidsmussnudebiller (Brentidae = Apionidae 82 arter og Nanophyidae 2 arter) og de egentlige snudebiller (Curculionidae 510 arter).

Om artsgruppen

Hovedet er i større eller mindre grad forlænget fremefter til en slags snude, i hvis spids munddelene sidder. Hudskelettet er normalt meget hårdt og oftest skælklædt eller behåret. De danske arter er mellem 1 og 15 mm lange og nogle eksotiske arter bliver op til 8 cm. Larverne er helt eller næsten benløse, blege og bløde med hovedet hårdere og mørkere. Som andre biller gennemgår snudebillerne en fuldstændig forvandling med en livscyklus omfattende æg, larve, puppe og voksen.

Snudebillerne er planteædere og som regel knyttet til en bestemt planteart eller nogle få beslægtede arter. Udviklingen foregår oftest skjult inde i planternes stængler eller blade eller i knopper og frugter. Nogle arter er jordlevende og rodædende som larver og nogle udvikles i dødt træ. Andre er galledannende eller minerende. Nogle arter er knyttet til sump- og vandplanter og lever som larver ofte under vandets overflade.  En undtagelse findes hos bredsnudebillerne, hvor larverne af slægten Anthribus ikke er planteædere, men parasitoider, der lever inde i hunner af skjoldlus, hvor de fortærer æggene og forpupper sig inde i skjoldlusen. Forpupningen hos snudebillerne finder almindeligvis sted i eller på foderplanten eller i jorden. Hos nogle arter danner larven en kokon i forbindelse med forpupningen.

De egentlige snudebiller udgør den største familie. Herunder hører de aflange og cylinderformede barkbiller (underfamilien Curculioninae), hvis larver gnaver gange mellem bark og ved på nåle- og løvtræer og efterlader et ofte dekorativt mønster, som er forskelligt fra art til art. Hos mange af bladrullerne udvikles larverne inde i et blad, som er kompliceret sammenrullet af de voksne biller, som regel af hunnen. Blandt spidsmussnudebillerne er der arter, som migrerer forår og efterår mellem deres overvintringslokalitet og deres foderområder. Migrationer kan også finde sted om eftersommeren fra et foderområde til et andet efter klækningen af den nye generation.

De fleste snudebiller udvikler sig i løbet af sommermånederne, overvintrer og træffes igen fremme næste forår. En del arter overvintrer dog som larver og klækkes om foråret, men kun få arter overvintrer som æg eller puppe. De voksne snudebiller sidder oftest fremme på foderplanterne. Mange af arterne lader sig falde til jorden ved den mindste forstyrrelse. Enkelte har stærkt udviklede bagben og er i stand til at springe.

• allearter.dk
• IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
• Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140
• Gønget, H. Bredsnudebiller, kortsnudebiller og langsnudebiller. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.