Antal arter i Danmark

Svampebiller er en lille familie af biller inden for overfamilien Tenebrionoidea, der tilhører den store underorden Polyphaga (”de polyphage biller”). Svampebillerne blev tidligere henregnet til gruppen Clavicornia, således også i Danmarks Fauna (Victor Hansen, 1951). Familien omfatter blot 11 danske arter i henhold til arter.dk. Kun et par enkelte har dansk navn.

Om artsgruppen

Som andre biller har svampebiller fuldstændig forvandling, hvilket vil sige, at larven er helt forskellig fra det voksne insekt, og at der er indskudt et puppestadium mellem larven og den voksne bille. Et fælles kendetegn for biller er desuden, at deres forreste vingepar er udformet som dækvinger, der som et skjold ligger hen over den bageste del af brystet og bagkroppen og i hvile skjuler flyvevingerne. De danske arter af svampebiller er som voksne små eller ret små, mellem knap 2,5 og 6 mm. Kroppen er oval eller aflang og fint behåret. Antennerne er 11-leddede, svagt fortykkede eller med en tydelig kølle mod spidsen. Fødderne er 4-leddede, forfødderne har dog kun 3 led hos hannen. Billerne har veludviklede flyvevinger og er gennemgående gode flyvere. Larverne er langstrakte, parallelsidede, affladede, gule eller gulbrune og behårede. Benene er ret lange, ofte med veludviklede børster eller torne.

Både larverne og de voksne biller lever af svampe og forekommer især i træsvampe og i svampet ved; enkelte arter (af slægten Typhaea) ernærer sig dog af skimlede planterester. De fleste arter lever i skove, men også parker og alléer med gamle træer med træsvamp er værdifulde levesteder for svampebiller. Stor svampebille er med sine 5-6 mm den største danske art. Den lever i træsvampe, særligt i svampe af blød konsistens som skællet stilkporesvamp, der hyppigt forekommer på ask, og svovlporesvamp, som ofte vokser på eg. Foruden i svamp forekommer stor svampebille også i blødt, svampet ved. Udviklingen er étårig, med forpupning i ved eller i jord.

Antal arter i Danmark

Svampeborere er en familie af biller inden for overfamilien Tenebrionoidea, der tilhører den store underorden Polyphaga (”de polyphage biller”). Svampeborerne blev tidligere henregnet til gruppen Clavicornia, således også i Danmarks Fauna, bd. 56 (Victor Hansen, 1951). Familien omfatter 25 danske arter i henhold til arter.dk. Kun én art har dansk navn (Cis boleti, stor svampeborer).

Om artsgruppen

Som andre biller har svampeborere fuldstændig forvandling, hvilket vil sige, at larven er helt forskellig fra det voksne insekt, og at der er indskudt et puppestadium mellem larven og den voksne bille. Et fælles kendetegn for biller er desuden, at deres forreste vingepar er udformet som dækvinger, der som et skjold ligger hen over den bageste del af brystet og bagkroppen og i hvile skjuler flyvevingerne. De danske arter er som voksne biller små, ca. 1,5 – 3,5 mm. Kroppen er aflang, oftest cylindrisk, som regel brunlig eller sort; hovedet er oftest nedadbøjet og kun delvist synligt fra oven. Antennerne er korte og består af 8-10 led, med 2-3-leddet kølle. Benene er ret korte, fødderne 4-leddede; 1.-3. led er korte, som regel kortere end kloleddet. Billerne har veludviklede flyvevinger og er gode flyvere. Larverne er langstrakte, cylindriske, let krummede, hvide eller gullige med gulbrunt hoved. Deres antenner er korte; også benene er ret korte, men dog tydeligt udviklede.

Både larverne og de voksne biller lever i træsvampe, bl.a. i forskellige poresvampe som tøndersvamp, lakporesvamp og spejlporesvampe. Her gennemfører arterne hele deres udvikling fra æg til voksen bille, ofte i løbet af blot et par måneder. Billerne optræder ofte i store mængder i svampene. De fleste arter lever i skove, men også parker og alléer med gamle træer med træsvamp er værdifulde levesteder for svampeborere.

Antal arter i Danmark

Svampespringere er en familie af biller inden for overfamilien Tenebrionoidea, der tilhører den store underorden Polyphaga (”de polyphage biller”). Den henregnes traditionelt til gruppen ”heteromerer”, således også i Danmarks Fauna, bd. 50 (Victor Hansen, 1945). Familien omfatter 20 danske arter i henhold til arter.dk. Kun én art har dansk navn (Melandrya caraboidea, blå ribbevinge).

Om artsgruppen

Som andre biller har svampespringerer fuldstændig forvandling, hvilket vil sige, at larven er helt forskellig fra det voksne insekt, og at der er indskudt et puppestadium mellem larven og den voksne bille. Et fælles kendetegn for biller er desuden, at deres forreste vingepar er udformet som dækvinger, der som et skjold ligger hen over den bageste del af brystet og bagkroppen og i hvile skjuler flyvevingerne.

Som voksne biller varierer de danske arter meget i størrelse, fra den mindste (Wanachia triguttata) på ned til 2 mm til de største (Melandrya-arter) på op til 15 mm. Kroppen er langstrakt, mere eller mindre parallelsidet, hyppigt noget ægformet og ofte let fladtrykt. Antennerne er lange, trådformede eller svagt fortykkede mod spidsen. Kæbepalpernes endeled er for det meste stærkt fortykket, økseformet. Benene er korte, 1. led på bagbenene er påfaldende langt. Hos nogle af arterne (i slægten Orchesia) er bagskinnebenenes endesporer ekstremt lange, næsten lige så lange som skinnebenet. Arterne i denne slægt er i stand til at springe kraftigt og langt ved hjælp af bagbenene. ”Heteromererne” kendetegnes ved, at for- og mellemfødderne er femleddede, bagfødderne fireleddede. Svampespringerne har veludviklede flyvevinger og er gode flyvere. Larverne er langstrakte, oftest cylindriske, hvidlige, svagt sklerotiserede. Deres kindbakker er kraftige. Benene er veludviklede og ret lange.

Arterne udvikles i svampeangrebet ved eller i træsvampe, de fleste arter i svampe er knyttet til løvtræ. De voksne biller findes hyppigst på værtstræerne. Arterne Orchesia undulata og Abdera biflexuosa kan således nedbankes af svampebevoksede egegrene bevokset af bl.a. svampen ege-voksskind. Melandrya dubia er klækket af hasselgrene og er i skumringen truffet fremme på udgåede eller svækkede hasselstammer. Dens nære slægtning, blå ribbevinge, er fundet som larver, pupper og friskklækkede voksne biller i møre egestubbe, men arten er også kendt fra bøg og el. Osphya bipunctata skiller sig ud fra de andre arter i familien, ved at den voksne bille søger til blomster - af hvidtjørn; larven gennemfører sin udvikling i udgåede eller svækkede grene og stammer af hvidtjørn. Også Wanachia triguttata er speciel, ved at den yngler i nåletræ: fyr, under svampebevokset bark. De fleste arter udvikles formentlig inden for et år, men hos en Melandrya-art er en udviklingstid på i al fald 2-3 år påvist. Svampespringere lever i skov, helt overvejende i løvskov. Skove med højt indhold af veterantræer og gamle træer med træsvampe er vigtige levesteder for svampespringere; det samme gælder parker og alléer med gamle træer med træsvamp.

Antal arter i Danmark

Skyggebiller er en familie af biller inden for overfamilien Tenebrionoidea, der tilhører den store underorden Polyphaga (”de polyphage biller”). Den henregnes traditionelt til gruppen ”heteromerer”, således også i Danmarks Fauna, bd. 50 (Victor Hansen, 1945). Familien omfatter 45 danske arter i henhold til arter.dk, hvoraf 28 arter har dansk navn.

Om artsgruppen

Som andre biller har skyggebiller fuldstændig forvandling, hvilket vil sige, at larven er helt forskellig fra det voksne insekt, og at der er indskudt et puppestadium mellem larven og den voksne bille. Et fælles kendetegn for biller er desuden, at deres forreste vingepar er udformet som dækvinger, der som et skjold ligger hen over den bageste del af brystet og bagkroppen og i hvile skjuler flyvevingerne.

Som voksne biller varierer de danske arter i størrelse fra 1,5 mm (Pentaphyllus testaceus) til 18 mm (egeskrubbe). I ydre form er arterne meget variable, nogle er slanke og fladtrykte, andre ovale og stærkt hvælvede. Antennerne er som regel 11-leddede, oftest trådformede, men undertiden kølleformede, savtakkede eller kamdannede. Benene er kraftige. Som hos andre grupper inden for ”heteromererne” er for- og mellemfødderne femleddede, bagfødderne fireleddede. Mange arter er uvingede. Larverne ligner smælderlarver: de er langstrakte, cylindriske eller let affladede med ret veludviklede ben, der ofte er tydeligt fremadrettede. Antennerne varierer en del i størrelse.

De fleste skyggebiller er varme- og tørkeelskende biller. Skræntskyggebille, stor klitskyggebille og lille klitskyggebille lever på meget tørre og varme sandbiotoper og er det nærmeste, vi kommer ørkenbiller i Danmark. Andre arter lever som tigerskyggebille og netskyggebille i skovbiotoper på træsvamp, mens atter andre arter i gammelskov har udset sig hule træer med henfaldende svampet ved og muld som levested, f.eks. arter af de rødlistede Allecula samt Pseudocistela ceramboides og Prionychus ater. Nogle arter lever i mere eller mindre skimlet plantemateriale i stalde og lader, bagerier, møllerier og lign., bl.a. vores to arter af dødningebiller (Blaps), eller i fuglereder, ligesom flere arter optræder som skadedyr i korn- og melprodukter.

Antal arter i Danmark

Zopheridae er en lille familie af biller inden for overfamilien Tenebrionoidea, der tilhører den store underorden Polyphaga (”de polyphage biller”). Familien omfatter blot 6 danske arter (jf. arter.dk, som førhen blev henregnet til familien Colydiidae; denne er imidlertid nu inkluderet i familien Zopheridae. Arterne er traditionelt blevet anset for at tilhøre gruppen Clavicornia, således også i Danmarks Fauna, bd. 56 (Victor Hansen, 1951). 4 af vores arter har danske navne.

Om artsgruppen

Som andre biller har billerne i familien Zopheridae fuldstændig forvandling, hvilket vil sige, at larven er helt forskellig fra det voksne insekt, og at der er indskudt et puppestadium mellem larven og den voksne bille. Et fælles kendetegn for biller er desuden, at deres forreste vingepar er udformet som dækvinger, der som et skjold ligger hen over den bageste del af brystet og bagkroppen og i hvile skjuler flyvevingerne. De danske arter er i voksenstadiet små til mellemstore biller, fra 2,2 mm (Synchita variegata) til 7 mm (stor cylinderbille). Af form er de ret forskellige, de fleste aflange, flade eller svagt hvælvede, men stor cylinderbille er dog meget langstrakt, parallelsidet og stærkt hvælvet. Antenner med 10 eller 11 led, med en 2- eller 3-leddet kølle. Hos hundelavbille er antennerne meget tykke og forsynet med lange, udstående børster. Benene er ret korte, og billerne er gennemgående træge. Larverne er aflange, cylinderformede eller svagt affladede, svagt sklerotiserede, med korte halenokker og korte ben.

De fleste arter lever under bark eller i ved, især i trægnavende insekters gange. Således lever elmecylinderbille i gangene af elmebarkbiller, mens stor cylinderbille predaterer på flere forskellige arter af barkbiller, især arter på løvtræ som eg, bøg, elm og birk. Synchita variegata forekommer særligt på stor kulsvamp på gamle bøgestammer og -stubbe, mens hundelavbille lever på sandbund under mos og lav, særligt ved hundelav.

Antal arter i Danmark

Tetratomidae er en lille familie af biller inden for overfamilien Tenebrionoidea, der tilhører den store underorden Polyphaga (”de polyphage biller”). Familien henregnes traditionelt til gruppen Heteromerer, således også i Danmarks Fauna, bd. 50 (Victor Hansen, 1945); den omfatter blot 5 danske arter (iflg. arter.dk). Ingen af disse har dansk navn.

Om artsgruppen

Som andre biller har billerne i familien Tetratomidae fuldstændig forvandling, hvilket vil sige, at larven er helt forskellig fra det voksne insekt, og at der er indskudt et puppestadium mellem larven og den voksne bille. Et fælles kendetegn for biller er desuden, at deres forreste vingepar er udformet som dækvinger, der som et skjold ligger hen over den bageste del af brystet og bagkroppen og i hvile skjuler flyvevingerne. De danske arter er som voksne biller temmelig små, mellem ned til 3 mm (Tetratoma ancora) og op til 6 mm (Hallomenus binotatus). De er langstrakte eller ovale, fint behårede med store øjne. Antennerne er ret lange, 11-leddede; de yderste 4 led danner en tydelig kølle. Forbrystet er bredt, langs bagkanten så bredt som dækvingerne, tilsmalnet fremefter; med 2 korte længdefurer ved roden. Dækvingerne er ret lange, svagt hvælvede. Benene er slanke, fødderne med 5 led. Larverne er bløde og blege, hovedet bredere end langt, med 5 punktøjne på hver side. Antennerne er meget korte og tykke; kindbakker korte og kraftige. Ben svagt udviklet. Hos Tetratoma er kroppen forholdsvis kort og bred, og 9. bagkropsled udstyret med et par korte cercer (”halenokker”). Hos Hallomenus er kroppen langstrakt, smal og med længere, kraftige opadkrummede cercer.

Arterne i familien Tetratomidae lever i skov, knyttet til døde træer med træsvamp. Billerne er nataktive; de forekommer i barksprækker, under bark og lign. på døde træer. Æggene lægges i barksprækker, og de nyklækkede larver finder vej til unge frugtlegemer af de træsvampe, som de lever af. Den mest almindelige art, Tetratoma fungorum, lever af birkeporesvamp.