En art er regionalt uddød, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen). For arter med en vis størrelse er det som regel ligetil at afgøre om den er regionalt uddød, men mange arter er forholdsvis små og sjældent eftersøgt. Derfor kan det være temmelig svært at afgøre hvornår man mener at det er hævet over enhver tvivl at arten reelt er uddød fra landet. Som regel er der gået meget lang tid (adskillige årtier) siden disse arter sidst er set i landet. Der er i princippet ingen nedre tidsgrænse for hvor tidligt en art har været en del af Danmarks natur for at den medtages på rødlisten og dermed også kan henføres til kategorien regionalt uddød (RE). Således kunne diverse forhistoriske dyr fx henføres hertil. Dog anbefaler IUCN at denne tidsgrænse ikke sættes lavere end år 1500 og den anbefaling følges i Danmark, også selvom denne arbitrære grænse medfører, at arter som fx vildhest, bison og elg ikke kommer på Rødlisten selvom de opfattes som en del af den regionalt uddøde, men hjemmehørende pattedyrfauna i Danmark. Det ses af og til at arter genindvandrer til Danmark eller udsættes mhp. genopretning af danske populationer. Så snart der er formodning om eller evidens for at sådanne arter igen forplanter sig i landet kan de henføres til en anden kategori end regionalt uddød (RE). Fx er vandrefalken genindvandret siden Rødliste 2010 og er således ikke længere i kategorien regionalt uddød (RE).
Ellekrage (Coracias garrulus) er forsvundet som ynglefugl herhjemme, det sidste ynglefund er fra 1868 og den regnes for regionalt uddød (RE). Dens foretrukne levesteder er skovlysninger og græssede overdrev med lysstillede træer, hvor der er mange store insekter som biller, græshopper, guldsmede og sommerfugle samt hule træer ellekragen kan bruge som redeplads. Ellekragen er generelt i tilbagegang i Europa. Foto: JC Schou, Biopix ©.
Hedeskratte (Bryodema tuberculata) har ikke været registreret i Danmark siden 1949 og betragtes som regionalt uddød (RE). Hedeskratte fandtes tidligere på tyndt og meget sparsomt bevoksede heder i Nord-, Midt- og Vestjylland og er sandsynligvis forsvundet på grund af tilgroning af levestederne. Hedeskratte er sjælden og i kraftig tilbagegang i den nordvestlige del af sit udbredelsesområde. Foto: JC Schou, Biopix ©.
Døgnfluen Baetis muticus var ikke ualmindelig i danske vandløb for ca. 100 år siden, men regnes nu for regionalt uddød (RE). Foto: www.first-nature.com ©.
Svalehale (Papilio machaon) er en regionalt uddød (RE) sommerfugl, der havde sin sidste danske yngleforekomst ved Filsø, hvorfra arten blev registreret i 1978. Trækkende individer af svalehale etablerer under tiden sporadiske yngleforekomster i Danmark, men aldrig flere år i træk. I norden findes svalehale på ferske enge, strandenge og moser med bestande af især kærsvovlrod men også angelik og kvan som er larvens værtsplante. Foto: Domenic Blair, Pixabay.
Skrueaks (Spiranthes spiralis) er en regionalt uddød (RE) orkide, der sidst blev registreret på Thurø i 1979 og ved Rønne i 1980. Skrueaks er en lys- og varmekrævende plante, der vokser i tæt græssede lysåbne overdrev med sur jordbund og klippeløkker på Bornholm, hvor arten havde sin hovedudbredelse. Nordgrænsen for artens naturlige udbredelse går gennem Danmark. Foto: Skrueaks på Jersey af Peter Wind ©.
Den nu regionalt uddøde (RE) slørvinge Dinocras cephalotes var Danmarks største slørvinge. Foto: Aki Rinne ©.