En rødliste er en oversigt over vurderinger af arters risiko for at uddø. Disse vurderinger foretages på baggrund af et sæt internationale regler og kriterier, der fastsættes af organisationen International Union for Conservation of Nature (IUCN). Rødlisten rummer således først og fremmest information om, i hvilken grad en dyre- svampe- eller planteart er truet af uddøen inden for relativt nær fremtid. Den enkelte arts trusselsniveau opgøres på følgende kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), livskraftig (LC), utilstrækkelige data (DD), vurdering ikke relevant (NA) og ikke vurderet (NE).  Rødlisten rummer også informationer om mange af arternes levesteder, trusler og andre supplerende data.  

Nej, det er ikke alle lande, der har lavet en rødliste, men lande, der har skrevet under på biodiversitetskonventionen, er forpligtede til at identificere bestanddele af den biologiske mangfoldighed, der er af betydning for dens bevaring og bæredygtighed. Langt de fleste lande har skønnet, at den bedste måde at gøre det på er ved at lave en national rødliste.

En rødliste er ikke en oversigt over alle Danmarks arter. Det skyldes, at kun ca. 1/3 af arterne i Danmark er rødlistevurderede (se Hvad betyder det, at en art er rødlistevurderet?).

En rødliste er heller ikke en oversigt over ikke-truede arter. Det kan således ikke konkluderes, at arter, der er vurderet til kategorien livskraftig (LC), ikke er truede. Det skyldes, at rødlistens kriterier og regler udelukkende er udviklede til at vurdere, hvor truede arter er. Livskraftig (LC) betyder således at en art i bevarelses- og forvaltningsøjemed bør have lavest prioritet, med mindre der er andre informationer, der antyder noget andet.

IUCN definerer, at denne term dækker arter, der er henført til en af kategorierne: Kritisk truet (CR), truet (EN) eller sårbar (VU) (se Hvad er en rødliste?). Ofte anser man de truede arter for at være vigtige for planlægning og forvaltning af naturen, men arter, der er regionalt uddøde (RE), næsten truede (NT) eller som vi har utilstrækkelige data (DD) for, kan være ligeså vigtige (se Hvad betyder det, at en art er rødlistet?).

Det betyder, at den tilhører en af kategorierne: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (se Hvad er en rødliste?). Til forskel fra truede arter kan rødlistede arter også tilhøre en af kategorierne regionalt uddød (RE), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). Det er typisk listen over de rødlistede arter, der er mest relevant for naturforvaltning og -planlægning.

Det betyder, at artens risiko for at uddø er blevet vurderet af en ekspert. At en art er rødlistevurderet betyder således ikke nødvendigvis, at den er rødlistet (se Hvad betyder det, at en art er rødlistet?), idet den kan høre til en af kategorierne livskraftig (LC), vurdering ikke relevant (NA) eller ikke vurderet (NE).

Det er eksperter inden for de enkelte artsgrupper, der foretager rødlistevurderingerne. Disse eksperter kaldes også rødlistebedømmere. Vurderingerne kvalitetssikres efterfølgende af mindst én anden ekspert og af Aarhus Universitet.

I den nye version af Den Danske Rødliste har der været fokus på at øge sammenligneligheden og objektiviteten i vurderingerne, så man bedre kan sammenligne arternes risiko for at uddø på tværs af artsgrupper, og uafhængig af hvem, der har foretaget vurderingerne. Rødlistebedømmerne baserer deres vurderinger på data eller ekspertviden om de enkelte arters udbredelse, bestandsstørrelse, udviklingstendenser, levesteder og trusler. Der foretages herefter en automatisk tildeling af en rødlistekategori baseret på disse oplysninger. For at sikre det bedst mulige slutprodukt bliver alle vurderinger kvalitetssikret af henholdsvis Aarhus Universitet og relevante fagmiljøer. Således er slutproduktet en troværdig vurdering baseret på den viden, der findes på vurderingstidspunktet. Aarhus Universitet står for koordineringen af dette arbejde.

Nej. Sjældne arter kan sagtens have det godt i Danmark, og således henføres til kategorien livskraftig (LC). Nogle arter er naturligt sjældne, fx fordi de er territoriale, og kræver store territorier, fordi deres levesteder er naturligt sjældne i Danmark, eller fordi de befinder sig i udkanten af deres udbredelsesområde. De rødlistede arter (Se Hvad betyder det, at en art er rødlistet?) er dog ofte sjældne.

Rødlistevurderinger er i sagens natur vurderinger og derfor behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden afhænger af, hvor meget tilgængelig viden, der er om den enkelte art og dens levesteder. For alle arter gælder det, at vi ikke kender deres fuldstændige udbredelse i Danmark; et sådant fuldstændigt overblik ville være uhyre ressourcekrævende at indsamle. Men det er vigtigt at understrege, at rødlistevurderingerne repræsenterer det bedste bud på, hvor truet en art er på vurderingstidspunktet, givet de data og den ekspertviden, der var tilgængelige, da vurderingen blev foretaget.

Ja, men det kræver en bearbejdning og sammenstilling af data for at kunne udlede noget meningsfyldt og relevant i forvaltnings- og planlægningsøjemed. IUCN’s rødlistekriterier – som rødlisten er baseret på – er udelukkende udviklet for bedst muligt at kunne vurdere arters risiko for at uddø. Kriterierne er relativt komplicerede for at sikre, at vurderingerne bliver så retvisende som muligt. Der kan sagtens være rødlistede arter, som man ikke vil forvalte, fx fordi de naturligt er meget sjældne (se Er sjælden det samme som rødlistet?). Der kan også være arter, der er livskraftige (LC), men som man af andre årsager ønsker at forvalte eller planlægge efter alligevel; fx arter på de bilag, der hører til EU’s habitatdirektiv. For at kunne udlede noget meningsfyldt og relevant i forvaltnings- og planlægningsøjemed kræves derfor kendskab til betydningen af de enkelte rødlistekategorier, og hvilke kriterier, der ligger bag. Derudover er bearbejdning og sammenstilling af data ofte nødvendig for at opnå effekt i forbindelse med forvaltningstiltag.

Den seneste opdatering af Den Danske Rødliste er udarbejdet i oktober 2023 og omfatter en status for ca. 13.900 af Danmarks ca. 35.000 arter (allearter.dk). Rødlistevurderingerne foretages i perioder, og i den igangværende periode (2020-2030) er planlagt vurderinger af 12.000 arter. Resultaterne af rødlistevurderingerne offentliggøres i takt med, at artsgrupperne behandles, så de oversigter, der vises på redlist.au.dk, altid afspejler den nyeste viden om arternes truethed. Den Danske Rødliste pr. oktober 2023 omfatter således 831 arter fra den igangværende vurderingsperiode (2020-2030) samt hhv. 11.832 og 1.235 arter fra Rødliste 2019 (2014-2019) og Rødliste 2010  (2003-2011), der endnu ikke er revurderede (se oversigt over arterne her).

Den tidligere version af Den Danske Rødliste er udarbejdet ultimo 2019 og omfattede ca. 12.000 arter.

Rødlisten er udarbejdet sådan, at vi kan præsentere resultaterne mere fleksibelt, så opdateringer kan implementeres hurtigt. Dvs. at listen ikke som tidligere udgaver af Rødlisten kan hentes som en trykt liste. Men du kan altid få en opdateret liste her på siden af lige den art, du måtte ønske at vide mere om.

Sådan gør du:

Gå til "Søg en art". I venstre side under "Gruppe" vælg den art, du måtte ønske, fx "Fugle", så har du listen. Du kan downloade denne liste, hvis du vil (csv format), og den kan du så åbne i Excel og sortere data på listen, som du ønsker.

Du kan også i søgefunktionen fx filtrere, hvis du gerne kun vil se arter med en bestemt kategori m.m.