I Den Danske Rødliste er 39 arter af græshopper blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). De fleste arter af græshopper betragtes som en del af den danske natur, men 7 arter (22 %) optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 32 af 39 græshoppearter.
Græshopperne er rødlistevurderet og kvalitetssikret af Kent Olsen og Ole Fogh Nielsen.
Bedes citeret: Olsen, K., og Nielsen, O.F. 2019. Græshopper 2017. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.
Fotos ovenfor: Leptophyes punctatissima og Sphingonotus caerulans. Ole Martin ©
2017 | Vurderingsperiode |
2019 | Publiceringsår |
38 | Danske arter |
39 | Behandlede arter |
32 | Rødlistevurderede arter |
13 | Rødlistede arter |
7 | Truede arter |
2 | Regionalt uddøde arter |
Af de rødlistevurderede arter er 41 % rødlistede (13 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 22 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en sammenlignelig andel af rødlistede og en lidt højere andel truede arter af græshopper end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 32 rødlistevurderede arter er:
Endvidere er 7 arter (22 % af alle 39 græshopper) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er relativt stor ift. de øvrige artsgrupper. En af arterne er ægyptisk markgræshoppe (Anacridium aegyptium), der forekommer i Danmark som indslæbt sammen med grøntsager fra bl.a. Middelhavsregionen og Nordafrika. Arten forventes ikke aktuelt at kunne reproducere med succes og etablere delbestande herhjemme.
Figur 1, græshopper. Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af græshopper (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
De danske græshopper er rødlistevurderet første gang i Rødliste 2010, hvor 33 arter blev behandlet (Nielsen 2010).
IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For græshopperne indgår 24 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige.
Græshopperne scorer relativt højt på rødlisteindekset med værdier på 0,900 og 0,883 i hhv. 2010 og 2019, idet en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige. Der er et lille ikke-signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er flere græshoppearter, der har ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis sydlig markgræshoppe, der har ændret status fra sårbar (VU) til truet (EN) i perioden.
I Rødlisten 2019 har seks rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de seks arter er tre arter tildelt en mindre truet kategori (fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1), og for en enkelt art vurderes det at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er tre arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), og de vurderes alle at være reelle ændringer.
Tabel 1, græshopper. Krydstabel over rødlistekategorier for græshopper i den nuværende (Rødliste 2019 med 113 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 33 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Figur 2, græshopper. IUCN’s rødlisteindeks (RLI) for græshopper i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 24 arter i beregningen af RLI (P=0,42, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data).
Tabel 2, græshopper. Krydstabel over rødlistekategorier for græshopper i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 11 rødlistede græshopper (se Figur 3). Ingen arter er i fremgang, en art er stabil, 55 % af arterne (6 arter) vurderes at være i tilbagegang og 36 % (4 arter) er ukendte. Det vurderes således, at de rødlistede græshopper overvejende er i tilbagegang, men at udviklingstendenserne er ukendte for en stor andel af arterne.
Figur 3, græshopper. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for græshopper er vist i figuren til venstre (for 11 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.
Alle danske arter af græshopper er knyttet til landbaserede levesteder, hvor den højeste artsrigdom særligt findes i de lysåbne levesteder (se Figur 4a og 4b). De rødlistede arter af græshopper er primært tilknyttet lysåbne, tørre og næringsfattige levesteder på græsland (særligt tørt og sand-græsland), i heder og klitter. En del arter er endvidere knyttet til sumpskove og fugtige skovlysninger, men også ferske enge, de øvre dele af strandenge og rigkær og vandløb.
Græshopper er ofte blandt de vigtigste planteædere i de lysåbne levesteder. Mens de er generelle i deres fødevalg, er de ofte tilpasset til specifikke mikroklimaer og vegetationsstruktur, hvilket typisk også afspejles i deres adfærd. Mange arter kræver mosaikker af åben og tæt vegetation, da dette giver dem mulighed for aktivt at regulere deres kropstemperatur, finde passende strukturer egnede som til sangposter, æglægningssteder og steder at sole sig. Pletter med bar jord er vigtige komponenter for et optimalt levested hos mange arter, hvilket letter termoregulering. Af denne grund er de følsomme over for ændringer i arealanvendelse og betragtes som gode indikatorer for kvaliteten af særligt lysåbne græsland.
Tørre heder og sandede, tørre græsland er levesteder for mange rødlistede græshopper. Pletter med bar jord er vigtige komponenter for et optimalt levested hos mange arter, hvilket letter termoregulering. Af denne grund er de følsomme over for ændringer i arealanvendelse og betragtes som gode indikatorer for kvaliteten af særligt lysåbne græsland. Foto: Henriette Bjerregaard ©
Figur 4a, græshopper. Oversigt over fordelingen af levesteder (habitater) for arter af græshopper (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er levestederne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder. Da mange arter forekommer i flere typer af levesteder, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
Figur 4b, græshopper. Oversigt over fordelingen af de substrater, arterne lever på, og de kulstofkilder, arterne lever af, for arter af græshopper (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er substraterne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af substrater. Da mange arter forekommer i flere typer af substrater, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
De rødlistede græshopper er først og fremmest truede af tab og forringelser af levesteder.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel. Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur. Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik eller hydrologisk dynamik. Næringsstoffer fra aktuel eller tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjorderne fører til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken.
Mange arter af græshopper er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører en lav bladbiomasse i sommerperioden.
Det historiske tab af levesteder som følge af opdyrkning, tilplantning, afvanding og bebyggelse betyder, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene. Dertil betyder den betydelige fragmentering af landskabet, at brug af pesticider ikke alene har effekt på dyrkningsfladerne, men også påvirker tilstødende arealer, der ikke er i omdrift.
Der er 5 familier af græshopper i Danmark fordelt på to underordner: løvgræshopper (Caelifera) og markgræshopper (Ensifera). Inden for underordenen løvgræshopper findes der 17 arter fordelt på tre familier: løvgræshopper (12 arter), fårekyllinger (4 arter) og jordkrebs (1 art). Hos underordenen markgræshopper er der 21 arter fordelt på to familier: markgræshopper (18 arter) og torngræshopper (3 arter). Sammenlagt findes 38 arter, der alle har et dansk navn (allearter.dk).
Græshopper kan spores helt op til 300 mio. år tilbage i tiden og er dermed nogle af de ældste insekter, vi har. Løvgræshoppen har været her cirka dobbelt så lang tid som markgræshopper, hvor det ældste fossil er 150 mio. år gammelt. I Danmark er de ældste fossiler 40-50 mio. år gamle.
Græshoppers krop er delt op i tre: hoved, forkrop og bagkrop. Den lettest genkendelige forskel på mark-og løvgræshopper er deres antennelængde. Markgræshoppers antenner er kortere end deres kroppe, mens løvgræshoppers er længere, for nogle arter endda op til 2-3 gange længere end kroppen. Som navnet hentyder, er et kendt karaktertræk hos græshopper deres evne til at hoppe/springe. Nogle markgræshoppearter kan hoppe op til 1,5 meter, altså cirka 100 gange deres egen kropslængde. Det er dog ikke alle arter, der er lige glade for at hoppe, da løvgræshopper og fårekyllinger er mere tilbøjelige til at kravle. og jordkrebs slet ingen springben har.
Det er muligt at finde græshopper i alle dele af Danmark, dog oftest i udyrkede områder. Markgræshopper foretrækker habitater med græs og anden lav plantevegetation. Løvgræshopper derimod finder man ofte i arealer med skov, levende hegn, krat og buskads. Størstedelen af vores græshoppearter er almindelige og findes i hele landet. Der er dog nogle få arter, der kun forekommer på få lokaliteter.
En af de mest interessante egenskaber hos græshopper er deres evne til at lave sang eller stridulation. Der er ingen andre insekter, hvor vi ser den samme variation i stridulation, som hos græshopperne. Græshoppearterne bruger forskellige mekanismer til at stridulere. Arter fra underordnen løvgræshopper gnider deres forvinger mod hinanden for at lave deres sange. Markgræshopperne laver deres sange ved at bevæge deres bagben op og ned, hvorved bagbenet gnides mod dele af forvingen, hvilket så fremgiver deres sang. Det er stort set kun hannerne der synger. Hos løvgræshopper er hunnerne helt stumme, mens de hos markgræshopperne ikke har en særlig kraftig sang (eller slet ingen har). Der er mange forskellige former for sange inden for hver art, blandt andet er der kaldesang, rivalsang, friersang og parringssang.
Rige | Dyreriget |
Række | Leddyr |
Underrække | |
Klasse | Insekter |
Orden | Græshopper |
Overfamilie | Løvgræshopper, markgræshopper |
Sumpgræshoppe (Mecostethus grossus) findes på Sjælland og den østlige del af Jylland. Arten forekommer stadigvæk på mange lokaliteter, men antallet er faldende. Tilgroning af enge og generel ødelæggelse af vådområder er en væsentlig trussel mod arten, der er habitatspecialist og har svært ved at sprede sig mellem lokaliteterne. Sumpgræshoppe er rødlistet som sårbar (VU).
Foto: Kevin Clausen ©
Stor enggræshoppe (Chorthippus dorsatus) er tidligere fundet mange steder i Danmark - især i den sydøstlige del af landet. I de senere år er arten tilsyneladende forsvundet fra det sidste kendte jyske levested ved Birkhede nordvest for Ry og kendes i dag kun fra Sjælland. Stor enggræshoppe lever i meget høj grad på frodige og fugtige enge, som hurtigt gror til, hvis de ikke græsses, og artens markante tilbagegang skyldes sandsynligvis tilgroning. Stor enggræshoppe er rødlistet som truet (EN).
Foto: Ole Martin ©
Buskgræshoppe (Pholidoptera griseoaptera) er udbredt og almindelig på Øerne og mange steder i Østjylland, men findes kun få steder i Vest- og Nordjylland. Hvor den forekommer, er arten ofte talrig. Buskgræshoppe hører hjemme i krat, hegn og skov, men lever også i haver og parker. Der kan ikke påvises ændringer med hensyn til buskgræshoppens bestandsudvikling i Danmark. Arten er rødlistet som livskraftig (LC).
Foto: Ole Martin ©