Af de rødlistevurderede arter er 15 % rødlistede (20 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De otte truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 6 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig lavere andel af rødlistede og truede arter af fisk end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019. En stor del af årsagen til dette er, at de fleste fiskebestande i havet har mulighed for let at sprede sig fra sted til sted, og de dermed ikke er isolerede fra hinanden, ligesom de er tilfældet med mange ferskvandsfisk. Andelen af truede arter er således højere i ferskvand end i saltvand.

Af de 135 rødlistevurderede arter er:

• 2 (1,5 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det drejer sig om hvidfinnet ferskvandsulk og skaden. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Den hvidfinnede ferskvandsulk er netop reintroduceret fra Sverige, men har endnu ikke dannet en ynglebestand, og skaden har mulighed for at genindvandre fra fx den nordlige Nordsø og Atlanterhavet.
• 3 arter (2,2 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig om bl.a. dyndsmerlingen, der lever i nogle få moseområder og kanaler i Sønderjylland.
• 3 arter (2,2 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig om bl.a. stallingen, som gik meget stærkt tilbage i forbindelse med at skarverne begyndte at søge føde i vandløbene i forbindelse med isvinteren 2009-10, der havde afskåret dem fra at søge føde i havet.
• 2 arter (1,5 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer om bl.a. sildehajen, der er gået voldsomt tilbage pga. overfiskeri.
• 1 art (0,7 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det drejer sig om sømrokken, der ligesom mange andre rokkearter er gået meget tilbage pga. overfiskeri (primært som bifangst).
• 9 arter (7 %) uden tilstrækkelige informationer (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø. Det drejer sig om fx havlampretten, som formentlig yngler i enkelte af vore primært vestjyske åer, men som træffes fåtalligt i alle vore farvande – dog sandsynligvis ofte fra bestande i udlandet.
• 115 arter (85 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.

Endelig er 103 arter (43 % af alle 238 fisk) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er meget stor ift. de øvrige artsgrupper.

De danske ferskvandsfisk er rødlistevurderet i flere runder, mens saltvandsfiskene er vurderet første gang i Rødliste 2019. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 21 arter af ferskvandsfisk (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 38 arter af ferskvandsfisk (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 55 arter af ferskvandsfisk (Carl 2010).

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For fiskene indgår 29 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Fiskene scorer nogenlunde gennemsnitligt på Red List Index med værdier på 0,923 og 0,914 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige, og nogle få arter er stærkt truede. Der er et meget lille ikke-signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er flest arter, der har ændret status til en mere truet rødlistekategori.

I Rødlisten 2019 har syv rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de syv arter er fem arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra sårbar til livskraftig) (se Tabel 1), men ingen af disse vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Det gælder eksempelvis laksen, der har ændret status fra sårbar til livskraftig i perioden, da den restriktive forvaltning af bestandene har medført, at den kun er i meget lille risiko for at uddø. Ophører bestandsophjælpningen, vil den dog formentlig hurtigt blive opfattet som truet igen. To arter er vurderet mere truet end i 2010 (fra sårbar til truet), og de vurderes alle at være reelle ændringer.

Tabel 1, fisk. Krydstabel over rødlistekategorier for fisk i den nuværende (Rødliste 2019 med 238 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 55 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 20 rødlistede fisk (se Figur 3). Således er 5 % af arterne i fremgang (stalling), 10 % er stabile (ål og pighaj), 15 % af arterne vurderes at være i tilbagegang (fx snæbel), 20 % er ukendte, og for halvdelen af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for de rødlistede fisk overvejende er ukendte.

Figur 3, fisk. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for fisk er vist i figuren til venstre (for 20 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

Alle danske arter af fisk er knyttet til ferske eller salte vande eller til begge dele (se Figur 4a og 4b). Adskillelsen mellem arter knyttet til hhv. ferskvand og saltvand er kompliceret, fordi en del arter forekommer begge steder, afhængigt af hvor de befinder sig i deres livscyklus. De danske farvande er dog specielle, da der er mange brakvandsområder, hvor egentlige ferskvandsfisk også træffes i havet. Nogle arter kan yngle både i havet og i ferskvand (fx trepigget hundestejle), men de fleste arter yngler enten i havet eller i ferskvand. Ålen gyder fx i saltvand (i Sargassohavet) og vokser for en stor del op i ferskvand, mens arter som fx hav- og flodlampret, laks, ørred og helt gyder i ferskvand, men i større eller mindre omfang vokser op i saltvand.

Samlet er mindst 48 arter knyttet til ferskvand (for enkelte med supplerende ophold i saltvand), heraf 18 arter til forskellige typer af vandløb, resten i søer og damme. Antallet af arter øges typisk med hhv. stigende søareal og vandløbsbredde, men der er store lokale forskelle. Typisk har søer i større å-systemer flere arter end isolerede søer, og åer, der står i forbindelse med søer, flere arter end isolerede åer.

Af de øvrige er 193 arter egentlige saltvandfisk. Mange betragtes som normalt hjemmehørende i danske farvande, mens resten er mere eller mindre tilfældige gæster. Særligt i den dybe del af Skagerrak, der grænser op mod Norskerenden, er der gennem tiden truffet en lang række mere oceaniske strejfere fra Atlanterhavet.

Antal arter i Danmark

Gruppen ”fisk” omfatter mindst 241 arter (jf. allearter.dk), men adskillige flere vil uden tvivl kunne forekomme sporadisk. Gruppen er meget uens og omfatter hos os tre forskellige klasser og hele 36 ordener. Den artsrigeste klasse er benfisk med i alt 217 arter (fordelt på 25 ordener), mens bruskfisk kun omfatter 24 arter (fordelt på 9 ordener). Den mindste klasse, de kæbeløse hvirveldyr (kaldes også rundmunde), omfatter slimål (1 art og orden) og lampretter (3 arter og 1 orden). Samtlige arter har danske navne.

Om artsgruppen

Som nævnt er ”fisk” ikke nogen entydig gruppe. Slimål og lampretter (rundmunde) er således kun fjernt beslægtet med bruskfisk (hajer, rokker og havmus) og benfisk. Overordnet set er fisk hvirveldyr, der lever i vand, ånder ved hjælp af gæller og svømmer ved hjælp af finner.

Slimål og lampretter er de mest primitive hvirveldyr. De mangler kæber og parrede finner (brystfinner og bugfinner), og de har en åleagtig krop med en nøgen slimet hud og et svagt bruskskelet. Slimål er blinde med finnebræmme omkring halen. De har skægtråde ved mund og næsebor samt en raspetunge med horntænder. Langs bugkanten findes talrige slimkirtler. Hos lampretter er munden hos de voksne reduceret til en rund sugeskive, der er forsynet med flere kredse af horntænder. Bag øjnene findes syv (sjældent 6) runde gælleåbninger på række, der fører ind til samme antal gællekamre. Lampretlarverne mangler øjne samt sugeskive og tænder (deres mund er hesteskoformet). De lever nedgravet i blød bund og spiser fint organisk materiale, alger og smådyr, mens de voksne som hovedregel er lever som snyltere eller rovdyr på fisk.

Bruskfisk består af hovedgrupperne hajer, rokker og havmus. Fælles er et skelet bestående af brusk (typisk forkalket), en tværstillet mund på hovedets underside og tænder, som sidder i vævet og dermed ikke er fastvokset til kæberne. I stedet for skæl har de hudtænder (havmus er nøgne), der er opbygget af dentin og emalje. Finnerne er oftest stive og kan ikke foldes ned, og deres stråler er uleddede. Bruskfisk mangler svømmeblære, men mange får opdrift fra en stor oliefyldt lever. Hajer og rokker har 5-7 (oftest 5) synlige gællespalter, mens disse er dækket af gællelåg hos havmus. Bruskfisk er overvejende rovdyr (de fleste æder fisk eller forskellige større hvirvelløse dyr), men der findes også arter, som filtrerer vandet for mindre planktonorganismer. Hos bruskfisk foregår som hovedregel en parring, hvor hannen befrugter æggene inde i hunnen via et parringsorgan dannet af parringsorganer i tilknytning til bugfinnerne. Bruskfisk lægger store æg eller føder levende unger.

Benfisk har til forskel fra bruskfisk et skelet af benvæv, tænder fastvokset til kæberne (mange arter mangler tænder) og finner, der kan lægges ned og ofte er leddelte. De fleste benfisk er mere eller mindre dækkede af skæl. Hos pelagiske (fritsvømmende) arter er der ofte udviklet en svømmeblære, men bundfisk mangler ofte svømmeblære. Der er fire gællespalter, der er dækket af et gællelåg. Gruppen er meget artsrig (mere end 33.000 arter), og der findes derfor mange afvigelser fra de beskrevne fælleskarakterer. Ligeledes er arternes levevis vidt forskellig. De fleste arter er rovdyr på andre fisk eller smådyr. Mange arter er filtratorer på plankton, men nogle er planteædere (fx græsser og alger). De fleste benfisk lægger æg og har ydre befrugtning. Nogle lægger mange små æg, mens andre lægger få æg og udfører en eller anden form for yngelpleje. Hos nogle få udvikles æggene i hunnen, der efterfølgende føder de færdigudviklede unger.

• allearter.dk
• Atlas over danske ferskvandsfisk
• Carl, H. (2010). Ferskvandsfisk. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
• IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140