I Den Danske Rødliste er 558 arter af edderkopper blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016), mens tre arter fra Rødliste 2010 er ikke genvurderet i 2019. De fleste arter af edderkopper betragtes som en del af den danske natur, men 22 arter optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant at rødlistevurdere 539 af 561 edderkoppearter.
I forbindelse med den seneste opdatering af Den Danske Rødliste (oktober 2023) er der sket en mindre ændring i opgørelserne for edderkopper, selvom artsgruppen ikke har været behandlet siden Rødliste 2019. Det hænger sammen med, at en art fra Rødliste 2010 var henført til en forkert artsgruppe (Collinsia distincta, tilstrækkelige data (DD)).
Edderkopperne er rødlistevurderet og kvalitetssikret af Lars Dyhrberg Bruun og Jørgen Lissner.
Bedes citeret: Bruun, L.D. og Lissner, J., 2019. Edderkopper 2014-2018. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.
Fotos ovenfor: Talavera petrensis (han) og Ozyptila claveata (han). Jørgen Lissner ©
2014-2018 | Vurderingsperiode |
2019 | Publiceringsår |
560 | Danske arter |
562 | Behandlede arter |
540 | Rødlistevurderede arter |
126 | Rødlistede arter |
79 | Truede arter |
2 | Regionalt uddøde arter |
Af de rødlistevurderede arter er 23 % rødlistede (126 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 15 % (79 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig lavere andel af rødlistede arter af edderkopper og en lidt lavere andel truede arter af edderkopper end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 539 rødlistevurderede arter er:
Endelig er 20 arter (4 % af alle 562 edderkopper) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Nogle af disse arter kan være nyligt opdagede, oversete arter såsom Myrmarachne formicaria, Acantholycosa lignaria eller Cyclosa oculata, som på sigt vil vise sig at være reelt sjældne og derfor bør skifte rødliste kategori. Andre arter er formentlig hyppigt indslæbte arter, som har etableret i de fri (Mermessus trilobatus, Histopona torpida, Ero aphana og Kryptonesticus eremita), og som formodes at ville sprede sig og bide sig fast som danske arter. Mange nye arter yngler mere eller mindre talrigt i plantecentre og botaniske haver (f.eks. Coleosoma floridanum, Ostearius melanopygius), og en hel del arter er endnu ikke opført på listen over arter, som skal rødlistes, da de endnu ikke er publicerede. Eksempler herpå er Nesticella mogera, Cryptachaea blattea, Holocnemis pluchei og Mermessus denticulatus. Yderligere 3 arter er ikke vurderet (NE).
Figur 1, edderkopper. Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af edderkopper (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
De danske edderkopper blev rødlistevurderet første gang i Rødliste 2010, hvor 525 arter blev behandlet (Bruun 2010).
IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For edderkopperne indgår 370 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Edderkopperne scorer meget højt på Red List Index med værdier på 0,989 og 0,990 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige. Der er en ingen væsentlig ændring i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at få arter har ændret rødlistekategori i perioden.
I Rødliste 2019 har 92 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for langt hovedparten af ændringerne skyldes det betydeligt bedre datagrundlag siden 2010. Ikke mindst digitalisering af hovedparten af Ole Bøggilds samling (Danmarks største privatsamling) har givet et væsentligt bidrag til et bedre kendskab til arternes udbredelse i Danmark. Dertil er flere andre samlinger vokset.
Af de 92 arter er 38 arter tildelt en mindre truet kategori (se Tabel 1), men blot én art vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Således er 25 arter skiftet fra utilstrækkelige data (DD) til næsten truet (NT) eller sårbar (VU), idet det nu er vurderet, at datagrundlaget er stærkt nok til at placere dem i en højere kategori.
Tilsvarende er 54 arter er vurderet mere truet end i 2010, men ingen af disse vurderes dog at være reelle ændringer. To arter har skiftet fra livskraftig (LC) til utilstrækkelige data (DD) da det må erkendes at datagrundlaget har været for begrænset. Den ene art, Drassodes lapidosus kan være vanskelig at adskille fra den nærtstående mere almindelige Drassodes cupreus og det danske materiale bør gennemgås igen. Den anden art er Prinerigone vagans som der kun er meget få fund af og som derfor ikke kan bedømmes livskraftig (LC). For 14 arter, der har skiftet rødlistekategori fra livskraftig (LC) til en mere truet kategori, er forklaringen også et bedre datagrundlag, idet det har vist sig, at de er mindre almindelige end tidligere antaget. Ny viden peger endvidere på, at de er knyttet til mindre udbredte levesteder. En enkelt art, Midia midas, har skiftet fra truet (EN) til kritisk truet (CR), idet det vurderes, at artens krav til forekomst af veterantræer er truet af kontinuitetsbrud i tilstedeværelsen af gamle træer på det ene af artens to kendte levesteder i Danmark.
Som det fremgår af Tabel 1, omfatter Rødliste 2019 42 arter, der ikke blev behandlet i Rødliste 2010. Det drejer sig hovedsageligt om oversete eller forholdsvis nyindvandrede arter. Heraf er 12 arter rødlistede som sårbar (VU): Arctosa lutetiana, Carorita limnaea, Centromerus semiater, Erigonoplus foveatus, Maro sublestus, Micaria silesiaca, Robertus ungulatus, Satilatlas britteni, Thanatus arenarius, Yllenus arenarius, Zora nemoralis, Gnaphosa bicolor, der alle betragtes som oversete i Rødliste 2010 pga. af sjældenhed.
Helt generelt er det svært at udtale sig om reelle ændringer i udbredelse og bestandsstørrelser af de sjældne edderkopper i Danmark, idet datagrundlaget er stærkt begrænset som følge af, at der gennem tiderne har været meget få samlere. Der har formentlig aldrig været mere end 5-6 aktive edderkoppesamlere i Danmark, og det lave antal aktive edderkoppe-interesserede har vanskeliggjort udarbejdelse af en samlet og pålidelig oversigt over, hvilke edderkoppearter der forekommer i landet. Heldigvis har danske edderkoppeinteresserede altid deponeret deres samlinger i danske museer, og derfor rummer disse museer, sammen med de nutidige privatsamlinger, den akkumulerede viden om danske edderkoppers forekomst og udbredelse. Der er pt. kun ca. 40.000 edderkoppefund fra Danmark, dvs. under 1 pr. km2 landareal. Det forventes derfor, at rødlisten for edderkopper fremover skal justeres, efterhånden som datagrundlaget bliver bedre.
Tabel 1, edderkopper. Krydstabel over rødlistekategorier for edderkopper i den nuværende (Rødliste 2019 med 558 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 520 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Figur 2, edderkopper. IUCN’s rødlisteindeks (RLI) for natsommerfugle i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 370 arter i beregningen af RLI (P=XX, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data).
Tabel 2, edderkopper. Krydstabel over rødlistekategorier for edderkopper i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.
S Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 156 rødlistede edderkopper (se Figur 3). Her fremgår, at ingen arter vurderes at være i fremgang, 2 % er stabile, 7 % er i tilbagegang, 40 % er ukendte og for 51 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for de rødlistede edderkopper overvejende er ukendte.
Figur 3, edderkopper. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for edderkopper er vist i figuren til venstre (for 156 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.
Stort set alle danske arter af edderkopper er knyttet til landbaserede levesteder (se Figur 4a og 4b). Undtagelser er vandedderkoppen som lever i renvandede søer og damme og Haloratus reprobus som lever i tidevandszonen ved beskyttede kyster og som tåler jævnlig oversvømmelse med saltvand.
De rødlistede arter af edderkopper findes i mange forskellige typer af levesteder. En del arter er tilknyttet skove (særligt på morbund), klitter, næringsfattige moser (fattigkær, højmoser og rigkær) og kalkrige enge, rørsumpe og våde krat, samt tørre sandede græsland og heder. En mindre del af de rødlistede edderkopper findes i tilknytning til bygninger og ruderater.
Edderkopper er rovdyr og generalister, der ikke lever af bestemte arter. Der er heller ikke arter, der er snævert knyttet til bestemte plantearter. Visse arter, som Singa hamata og Clubiona norvegica, lever i artsfattige tørvemoser og kræver en bestemt vegetationsstruktur, der som regel skabes af smalbladet kæruld. Tilknytningen gælder dog kun den fysiske struktur og det mikroklima, den skaber.
De rødlistede arter af edderkopper findes i mange forskellige typer af levesteder. En del arter er tilknyttet næringsfattige moser (fattigkær, højmoser og rigkær). Foto: Peter Wind ©
Figur 4a, edderkopper. Oversigt over fordelingen af levesteder (habitater) for arter af edderkopper (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er levestederne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder. Da mange arter forekommer i flere typer af levesteder, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
Figur 4b, edderkopper. Oversigt over fordelingen af de substrater, arterne lever på, og de kulstofkilder, arterne lever af, for arter af edderkopper (figuren til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne er substraterne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD), mens de livskraftige arter (LC) og arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af substrater. Da mange arter forekommer i flere typer af substrater, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
De rødlistede edderkopper er først og fremmest truede af tab og forringelse af levesteder.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel. Tilgroning sker typisk, fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur i form af græssende dyr, kystdynamik eller hydrologisk dynamik. Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjorderne fører til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører til en kompakt vegetation med få blottede varme og lysåbne partier.
I skovene er edderkopperne truet af intensiv skovdrift i form af jordbehandling, fældning af især de store træer samt mangel på skovlysninger.
Nogle arter af edderkopper er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører en todimensional vegetationsstruktur uden byttedyr i form af bestøvere og uden steder at lave fangspind. Rørkartespinderen og tapetserfugleedderkoppen er desuden specifikt sårbare over for hård græsning, der træder deres spind i stykker.
Det historiske tab af levesteder som følge af opdyrkning, tilplantning, afvanding og bebyggelse betyder, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene, og at mange arter har vanskeligt ved at sprede sig mellem egnede levesteder.
Ordenen Edderkopper er repræsenteret af 36 familier i Danmark inddelt i to underordener, hvoraf den ene – fugleedderkopper – kun indeholder en enkelt art, mens resten af de danske arter af edderkopper tilhører underordenen ordinære edderkopper. Artslisten på allearter.dk rummer 560 arter af danske edderkopper, hvoraf 145 har danske navne.
Edderkoppers krop er sammensat af en forkrop og en bagkrop forbundet af en kort, tynd stilk. På forkroppen sidder øjne, munddele og fire par ben, mens bagkroppen er forsynet med spindekirtler og spindevorter, hvorfra silketråde, der bruges til mange forskellige formål, kommer. De fleste edderkoppearter har en sikringstråd efter sig, som fæstnes med jævne mellemrum, mens alle arter spinder en eller anden form for beskyttelse omkring deres æg. Som eksempel på vigtigheden af sikringstråden kan nævnes Zebraedderkoppen, der tilhører familien af Springedderkopper. Når den jager på lodrette flader, vil den altid angribe byttet ovenfra, og den er så i stand til at tilpasse sikringstrådens længde til afstanden til byttet, så den kan ramme byttet i sit spring. Mange bruger desuden silketråden til at spinde små retræter, mens mange af de mest kendte arter jo bruger silketråden til at spinde fangnet.
Alle danske arter lever på land på nær en enkelt art – vandedderkoppen – der lever i ferskvand. Flere af de danske arter er indslæbt, og nogle af disse lever kun indendørs, da de ikke kan overleve udendørs i det danske klima. Alle danske arter er rovdyr, og de fleste slår deres bytte ihjel med gift fra deres giftkirtler. Da edderkopperne har sugemund, kan de kun optage flydende føde, hvorfor byttet opløses med enzymer, inden det udsuges.
Rige | Dyreriget |
Række | Leddyr |
Underrække | |
Klasse | spindlere |
Orden | Edderkopper |
Micaria dives (juvel-edderkop) fra familien af museedderkopper er en af Danmarks smukkeste edderkopper. For- og bagkrop er dækket af flade skælhår med metalglans, som reflekterer sollys i forskellige farver. Arten er i Danmark kun kendt fra Bulbjerg og Klitmøller, hvor den forekommer sparsomt i overgangen mellem hvid og grøn klit. Arten er rødlistet sårbar (VU) på grund af lille forekomstareal.
Foto: Jørgen Lissner ©
Arctosa cinerea (sandgraveedderkop) er en af de største jagtedderkopper og er derfor meget iøjnefaldende, selvom den er godt kamufleret på sand. Arten forekommer med lokale bestande på sandstrande langs beskyttede kyster i Østdanmark. Den graver en gang ned i sandet, hvor den opholder sig, når den ikke løber omkring. Arten er formentlig følsom over for intens færdsel (tråd). Tilsyneladende er den forsvundet fra historisk kendte lokaliteter og formodes i tilbagegang. Arten er rødlistet næsten truet (NT).
Foto: Jørgen Lissner ©
Agroeca lusatica tilhører familien Liocranidae (smalhovede sækspindere). Arten kendes I Danmark kun fra grå/grøn klit ved Bjerregård på Holmslands Klit og formodes meget sjælden både i Danmark og omkringliggende lande. Arten er rødlistet kritisk truet (CR), da det vurderes, at dens eneste kendte levested på sigt vil forsvinde, efterhånden som kysterosion reducerer levestedet mellem kysten og fjorden, endvidere grundet massiv udbygning med sommerhuse i området samt tilplantning med nåletræer.
Foto: Jørgen Lissner ©