I Den Danske Rødliste er 28 arter af fladorme og igler tilknyttet ferskvand blevet behandlet i 2022 efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2020 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2019). Artsgruppen omfatter 13 arter tilhørende ordenen Seriata (del af rækken Platyhelminthes, fladorme) og 15 arter af igler i ordnerne Arhynchobdellida og Rhynchobdellida (del af rækken Annelida, ledorme og klassen Clitellata, sadelorme). Iglearten Erpobdella testacea er for relativt nylig opsplittet i 3 arter, som formodentlig alle optræder i Danmark, og det reelle antal arter af igler er derfor med stor sandsynlighed 17. De fleste arter af fladorme og igler betragtes som en del af den danske natur, men en tiendedel (11 %) optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 25 af de 28 fladorme- og iglearter.
Fladorme og igler er rødlistevurderet af Peter Wiberg-Larsen og kvalitetssikret af Jens Skriver.
Bedes citeret: Wiberg-Larsen, P., 2023. Fladorme og igler 2022. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.
Fotos ovenfor: Dugesia gonocephala, Nils Sloth ©, Girardia tigrina, Linda Kjær-Thomsen ©, Erpobdella octoculata, Finn Krone ©
| 2022 | Vurderingsperiode |
| 2023 | Publiceringsår |
| 28 | Danske arter |
| 28 | Behandlede arter |
| 25 | Rødlistevurderede arter |
| 4 | Rødlistede arter |
| 0 | Truede arter |
| 0 | Regionalt uddøde arter |
Af de rødlistevurderede arter er 16 % rødlistede (4 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). Der er ingen truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter. Der er således en meget lavere andel af rødlistede og truede arter af fladorme og igler end for den samlede rødlistevurdering i Den Danske Rødliste.
Af de 25 rødlistevurderede arter er:
Endelig er 2 arter (hhv. én fladorm og én igle) ikke relevante (NA) at vurdere, da de er ikke-hjemmehørende og indslæbte. Én fladormeart er ikke vurderet (NE), fordi det er tvivlsomt om den overhovedet findes i Danmark. Tilsammen udgør arterne 11 % af de 28 behandlede arter. Andelen er relativt stor ift. de øvrige artsgrupper. Fladormen Girardia tigrina (NA) er hjemmehørende i Nord-Amerika, men introduceret til Europa, hvor den synes under spredning mod nord, hvor den er særdeles konkurrencedygtig i forhold til hjemmehørende arter. Den synes at spredes hurtigt i Danmark.
Figur 1, fladorme og igler. Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af fladorme og igler for rødlisteperioden 2020-2030 (Wiberg-Larsen, 2023) (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for de seneste vurderinger af alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår syv rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
De danske fladorme og igler er rødlistevurderet i Rødliste 1997, hvor lægeigle (Hirudo medicinalis) blev behandlet (Stoltze og Pihl 1998). De øvrige fladorme og igler har ikke tidligere været rødlistevurderet.
Da grupperne ikke har været rødlistevurderet i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, har det ikke været muligt at beregne rødlisteindeks (RLI) for denne artsgruppe.
Som en del af rødlistevurderingen har eksperten – på baggrund af tilgængelige data - vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 4 rødlistede arter, hvoraf en art er stabil, mens de tre øvrige er ukendte. Med så få vurderinger er det ikke muligt at sammenfatte en generel udviklingstendens for artsgruppen.
Alle de behandlede arter af fladorme og igler er knyttet til levesteder i ferskvand (se Figur 4a og 4b). De rødlistede arter af fladorme og igler er primært tilknyttet søer og vandhuller og særligt kalkrige søer og permanente damme, men også kalkfattige søer og damme. Her lever de på forskelligartede organiske (humus, detritus, døde stammer, grene og kviste) og uorganiske (sand og sten) substrater. Alle arter lever af større og mindre levende dyr (dvs. de er rovdyr). Tre iglearter suger blod af levende værter (fisk, padder, fugle, pattedyr). En enkelt rødlistet art (fladormen Crenobia alpina) lever i kilder, kildevæld og kildebække. De livskraftige arter findes især i store og mellemstore vandløb og i forskellige typer af søer og vandhuller.
De rødlistede arter af fladorme og igler er primært tilknyttet søer og vandhuller, hvor de lever på forskelligartede organiske (humus, detritus, døde stammer, grene og kviste) og uorganiske (sand og sten) substrater. Foto: Peter Wind ©
Figur 4a, fladorme og igler. Oversigt over fordelingen af levesteder (habitater) for arter af fladorme og igler (figurerne til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I de øverste figurer er levestederne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). I de nederste figurer er vist levesteder for de livskraftige (LC) arter (som andelen af antal livskraftige arter), mens arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår i figurerne. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af levesteder. Da mange arter forekommer i flere typer af levesteder, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
Figur 4b, fladorme og igler. Oversigt over fordelingen af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder, arterne lever af for arter af fladorme og igler (figurerne til venstre). I figurerne til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I de øverste figurer er substraterne vist for de rødlistede arter (som andelen af artsgruppens samlede antal rødlistede arter) fordelt på de seks rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). I de nederste figurer er vist substrater for de livskraftige (LC) arter (som andelen af antal livskraftige arter), mens arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), ikke indgår i figurerne. ”Ikke angivet” omfatter vurderinger, hvor der ikke er foretaget en vurdering af substrater. Da mange arter forekommer i flere typer af substrater, vil summen af andelene typisk overstige 100 %.
De rødlistede fladorme og igler er først og fremmest truede af forringelser og tab af levesteder.
Fladormen Crenobia alpina er potentielt truet af oprensning af de kilder, som den er tilknyttet. Dertil kommer vandindvinding i oplandet til kilderne, hvilket kan mindske tilstrømningen af grundvand. Fjernelse af vandhuller er ligeledes en potentiel trussel, men trenden er snarere etablering af nye vandhuller.
Øget næringsstoftilførsel (kvælstof og fosfor) til søer og vandhuller er en trussel mod mange ferskvandsarter, men for både fladorme og igler, der er rovdyr, betyder det typisk et forøget udbud af fødeemner, hvorfor arterne snarere begunstiges i disse miljøer. I vandløb betragtes slægterne Erpobdella og Helobdella som såkaldte negative diversitetsgrupper, jf. Dansk Vandløbsfauna Indeks, og begunstiges af tilført organisk stof. Modsat betragtes fladormene som en positiv diversitetsgruppe, som påvirkes negativt af tilført organisk stof.
De rødlistevurderede ferskvandsfladorme tilhører ordenen Seriata. Der er 3 familier (Dendrocoelidae, Dugesiidae og Planariidae) med i alt 13 danske arter. De benævnes ofte i international litteratur som fx ”freshwater triclads”.
De rødlistevurderede igler omfatter ligeledes alene arter i ferskvand. De tilhører underklassen Hirudinea og ordnerne Arhynchobdellida og Rhynchobdellida (snabeligler). Der er 5 familier: Glossiphoniidae (bruskigler), Erpobdellidae (hundeigler), Haemopidae (hesteigler), Hirudinidae (lægeigler) og Piscicolidae (fiskeigler) med i alt 15 arter. Heraf er en enkelt art (Erpobdella testacea) for nyligt opsplittet i 3 arter, men her behandlet under ét.
Fimreormene i ferskvand er langstrakte og flade. De er bløde og går meget let i stykker ved berøring. Hudens celler har fimrehår. Munden sidder midtvejs på undersiden med et udkrængeligt muskuløst svælg. Tarmen er typisk forgrenet uden gat. Fortil på oversiden findes øjepletter, enten to centralt placeret eller mange langs hovedets forrand. Fimreormene udskiller klæbrig slim på det underlag, som de befinder sig på, og ved brug af fimrehårene glider dyrene frem. Slimen hæmmer også byttedyrenes bevægelser. Således er samtlige arter rovdyr. Byttet omfatter et bredt udsnit af primært mindre individer af smådyr (som det er muligt at ”gabe over”), således fx orme, vandbænkebidere, tanglopper, snegle, og forskellige ungdomsstadier af insekter.
Fimreorme er som udgangspunkt tvekønnede (hermafroditter) med produktion af æg-kokoner, men ukønnet formering ved simpel deling (lige bag svælget) og efterfølgende regenerativ vækst forekommer hos flere arter, enten udelukkende (fx Polycelis felina og Girardia tigrina) eller sammen med kønnet formering. Arterne har typisk en 1-årig livscyklus med formering forår-sensommer.
De danske arter af fladorme findes i alle typer af ferskvand fra små til store vandløb, små damme til store søer og kilder. De findes både på fast og blød bund. Med et liv, der udelukkende foregår i ferskvand er spredningsevnen som udgangspunkt begrænset. Passiv spredning kan foregå via vandfugle og muligvis oddere (fastklæbet til vektorens fjer- og hårdragt), eller med mennesker (fx i forbindelse med brug af agnfisk ved lystfiskeri eller i biologers våde ketsjere, både m.v. i forbindelse med miljøundersøgelser).
Igler er langstrakte og muskuløse, således at de ændrer form fra lange/tynde til kort/tykke. Kroppen er solid og føles fast. Kroppen har 33 led, der hver især er opdelt i at antal synlige hudringe. Bagest på kroppen findes en kraftig sugeskive. Ligeledes findes en sugeskive omkring mundåbningen, som sidder fortil. De to sugeskiver anvendes til bevægelse, hvor munden suges fast til underlaget, bagkroppen trækkes frem og fæstnes, hvorefter forenden atter strækkes frem og fæstnes, osv. Derudover benyttes forendens sugeskive hos ande- (Theromyzon tessulatum), læge- (Hirudo medicinalis) og fiskeiglen (Piscicola geometra) til fastholdelse af byttet, mens der suges blod. Læge- og fiskeiglen har tillige skarpe kæber, mens andeiglen ligesom andre snabeligler gennemborer værtens hud med sugesnabelen. Hos de øvrige arter anvendes sugeskiven ved fangst af diverse byttedyr, som typisk sluges helt. Alle igler er således rovdyr. Iglerne har alle øjepletter fortil i varierende antal (2-8). I tilgift til det typiske bevægelsesmønster for igler, svømmer flere arter (fx hundeigler, fiskeigle, lægeigle og hesteigle) udmærket via ”bølgeagtige” bevægelser.
Igler er tvekønnede (hermafroditter) med produktion af æg, der i reglen er placeret i kokoner. Bruskiglerne har yngelpleje, hvor den voksne placerer sin krop hen over kokonen. Efter nogen tid bryder ungerne ud af kokonen og fæstner sig til undersiden af den voksne. Her opholder de sig - hos nogle arter – i op til flere måneder. Formeringen starter i det tidlige forår. Flere arter er 1-årige, mens andre kan leve op til 3 år, og lægeiglen, der først bliver kønsmoden i en alder af 2-4 år, lever væsentlig længere.
De danske iglearter findes i stort set alle typer af ferskvand, fra små til store vandløb og små damme til store søer. De optræder især på faste substrater, men enkelte arter også på blød bund. Med et liv, der udelukkende foregår i ferskvand er spredningsevnen som udgangspunkt begrænset. Passiv spredning hos de fleste arter kan dog foregå via vandfugle og muligvis oddere (fasthæftet til vektorens fjer- og hårdragt), eller med mennesker (fx i forbindelse med brug af agnfisk ved lystfiskeri, eller i biologers våde ketsjere, både m.v. i forbindelse med miljøundersøgelser). Dertil spredes blodsugende arter fasthæftet til værten (fisk, andefugle m.v., hjorte).
| Rige | Dyreriget | Dyreriget |
| Række | Platyhelminthes (fladorme) | Annelida (ledorme) |
| Klasse | Rhabditophora (fladorme) | Clitellata (sadelorme) |
| Orden | Seriata (fladorme) | Arhynchobdellida (igler) Rhynchobdellida (igler) |
Fladormen Crenobia alpina henføres til kategorien næsten truet (NT). Arten er knyttet til kilder og forekommer i udelukkende på øerne Sjælland, Møn, Falster og Bornholm. Det skyldes formodentlig, at den her har undgået konkurrence med to andre fladorme (Polycelis felina og Dugesia gonocephala), som ikke nåede at indvandre inden øerne for ca. 8000 år siden blev isoleret fra resten af fastlandet. Den forekommer ofte levende nede på bunden, hvor den søger efter mindre byttedyr. Artens udvikling vurderes som stabil. Potentielle trusler er opgravning af kildefelterne samt sænkning af grundvandsstanden i forbindelse med vandindvinding. Foto: Niels Sloth (Biopix) ©.
Lægeiglen Hirudo medicinalis henføres til kategorien livskraftig (LC). Den findes stort set over hele landet, men med flest lokaliteter i det nordlige Sjælland og på Bornholm. Artens udvikling vurderes som stabil. Den findes i små, lysåbne, lavvandede, og helst permanente vandhuller. Vandhullerne er typisk næringsrige med mudret bund, sommervarme og med vegetation nærmest bredden. Formeringen kræver således høj vandtemperatur. Iglerne suger blod af varmblodede dyr som fx hjorte og kvæg, der opsøger vandhullerne for at drikke, samt vandfugle. Men de suger også blod på især frøer, tudser og salamandre (både voksne og larver), og endda fisk. Artens udvikling vurderes som stabil. Potentielle trusler er bortdræning af de lavvandede vandhuller, som samtidig er vigtige ynglesteder for padder. Andre negative faktorer er mangel på brednær vegetation til at skjule sig i, ligesom mangel på vegetation, sten og dødt ved lige over vandspejlet mindsker muligheden for æglægning. Ophør af anvendelse af vandhuller til vanding af kvæg og heste medfører reducerede fødemuligheder. Det samme vil ændringer i omgivelserne, som reducerer adgangen for hjorte. Foto: Niels Sloth (Biopix) ©.
Fladormen Girardia tigrina er henført til kategorien ikke relevant (NA), fordi den ikke er naturligt hjemmehørende. Arten stammer fra Nordamerika, hvorfra den er spredt til Europa. Den er første gang påvist i Danmark i 2017, men synes allerede veletableret og formodentlig i ekspansion. Da den er konkurrencedygtig i forhold til andre fladorme, kan den med god ret betragtes som invasiv. Arten trives både i søer og vandløb. Foto: Linda Kjær-Thomsen ©.
