Af de rødlistevurderede arter er 50 % rødlistede (fire arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 13 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig højere andel af rødlistede arter af krybdyr end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019, mens andelen af truede arter er noget lavere.

Af de otte rødlistevurderede arter er:

• ingen regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR) eller truet (EN), mens en art, markfirben (13 %), er sårbar (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
• 3 arter, glatsnog, æskulapsnog og europæisk sumpskildpadde (38 %), uden tilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø.
• 4 arter, hugorm, snog, stålorm og skovfirben (50 %), livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.

De danske krybdyr er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede syv arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede syv arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede otte arter (Fog 2010).

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For krybdyrene indgår blot fire arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Krybdyrene scorer ret højt på Red List Index med værdier på 1 og 1 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at alle arter med sammenlignelige vurderinger er livskraftige.

I Rødlisten 2019 har to rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen, hvilket ikke skyldes, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men at der siden rødliste 2010 er kommet mere dækkende data og ekspertviden til. Den ene art (æskulapsnog) er tildelt en mindre truet kategori fra forsvundet til utilstrækkelig data (Tabel 1), men som det fremgår af Tabel 2, er det ikke udtryk for en reel ændring i status. Den anden art (markfirben) er vurderet mere truet end i 2010 (fra livskraftig til sårbar), hvilket ikke er en reel ændring, men en ny vurdering på grundlag af bedre data.

Tabel 1, krybdyr. Krydstabel over rødlistekategorier for krybdyr i den nuværende (Rødliste 2019 med 8 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 8 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de aktuelle udviklingstendenser for fire rødlistede krybdyr (se Figur 3). Således er ingen arter i fremgang eller stabile, 25 % af arterne vurderes at være i tilbagegang og for 75 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for de rødlistede krybdyr overvejende er ukendte.

Figur 3, krybdyr. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for krybdyr er vist i figuren til venstre (for 4 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

Hovedparten af de danske arter af krybdyr er knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres livscyklus (se Figur 4a og 4b). Alle fire rødlistede arter af krybdyr er tilknyttet græsland (særligt sand-græsland), men også heder (både tørre og våde), klitter, tørre krat, skovenge, sure og næringsfattige moser, skove, brakmarker og vandhuller.

De vandtilknyttede arter er europæisk sumpskildpadde som lever i vand og snog, der især lever i moser og ved søer og vandløb, hvor den jager frøer og tudser.

De landlevende krybdyr har en række krav til levestederne. De gode steder rummer typisk en mosaik af lysåben og tæt vegetation, tør og våd bund og gerne med en blanding af buske, dværgbuske og en artsrig urtevegetation. Variationen giver en stor strukturel diversitet med mulighed for både at søge skjul og foretage aktiv temperaturregulering og fremmer samtidig et righoldigt liv af byttedyr. Større, lyseksponerede flader med løs, sandet jordbund giver mulighed for solbadning og æglægning og er samtidig af vital betydning for æggenes udvikling. Velegnede vinterkvarterer vil ofte være syd- og sydvestvendte skråninger, der er hævet over det øvrige terræn, så dyrene er sikret mod oversvømmelser. Her kan forårssolen hjælpe til en tidlig opvarmning af jorden og dyrene.

Markfirben, der som den eneste art er vurderet til at være i risiko for at uddø (sårbar), lever især i områder med løs sandet jord, fx. på heder, i klitter, på vej- og jernbaneskråninger samt andre ruderater hvor der samtidig er stor variation i landskabet med vegetationsløse områder, men hvor der samtidig også er et diverst plante- og insektsamfund. Her kan arten finde føde i form af insekter og regulere sin kropstemperatur ved at solbade. Ud over varme og rigeligt med byttedyr stiller markfirben krav om varme sydvendte skrænter, hvor den kan lægge sine æg.

Antal arter i Danmark

Klassen Krybdyr er repræsenteret af 8 familier i Danmark. Artslisten på allearter.dk rummer 14 arter af danske krybdyr, hvoraf de 3 er arter der af og til findes udsat i naturen (nordamerikansk terrapin, perlefirben og græsk landskildpadde). Tre arter er havskildpadder og må betegnes som tilfældige strejfere (uægte karette, Kemps ridley og læderskildpadde). To af arterne kendes kun fra gamle fund (glatsnog og æskulapsnog) mens 1 art kun er registreret et fåtal af gange og hvis oprindelse der er usikkerhed om (europæisk sumpskildpadde). Det er derfor primært de resterende 5 arter der populært kaldes danske: 3 øgler, hhv. stålorm, markfirben og skovfirben samt de 2 slanger, snog og hugorm.

Om artsgruppen

Der findes godt 8.700 krybdyrarter i verden, hvoraf de fleste arter lever i troperne og subtroperne. Det der karakteriserer krybdyrene er, at de kan regulere legemstemperaturen ved at opsøge solbestråling eller skygge. Desuden har krybdyr, i modsætning til padderne, en hud med et tykt og tørt hornlag uden slimproducerende kirtler. Det latinske ord for krybdyr, Reptilia, har sin oprindelse i det latinske ord "repo", som betyder "kryber".

Nogle krybdyr føder levende unger, men de fleste arter er æglæggende. De to danske æglæggende arter (markfirben og snog) har æg med en fleksibel læderagtig skal, men andre arter lægger hårdskallede æg (fx krokodiller og flere skildpaddearter). Et krybdyræg har amnion, dvs. en hinde der indeslutter fostervandet, hvori fosteret ligger. De levendefødende krybdyrs unger er fra fødslen omsluttet af en hinde (chorion), som de straks gennembryder på omtrent samme måde, som hvis de skulle bryde gennem en æggeskal.

Krybdyr er sammen med fugle og pattedyr amnioter. Det betyder at klassen Reptilia er ikke det man kalder monofyletisk. Den fælles stamfader til alle krybdyr er nemlig også stamfader til fuglene, så hvis disse krybdyr skulle betragtes som en taksonomisk enhed, skulle fuglene inkluderes i den. At der ikke er tale om en monofyletisk gruppe kan fx se ved at krokodiller er nærmere beslægtet med fugle end med øgler eller slanger.

• allearter.dk
• IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
• IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
• Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e14
• Fog, K., 2010. Krybdyr. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.