Rødlisteindekset (RLI) er udviklet af IUCN for at kunne analysere trends i den overordnede risiko for at arter uddør (se IUCN’s beskrivelse af Redlist Index, RLI). Indekset kan anvendes til at følge udviklingen hen mod eventuelle mål om at reducere tabet af biodiversitet og kan beregnes for den samlede rødliste og for artsgrupper, der er behandlet i mindst to rødlisterunder (fra Rødliste 2010). Fordi der kan være mange forskellige årsager til, at arterne skifter trusselsstatus fra én rødlistevurdering til den næste (se afsnit om årsager til kategoriskift), og derfor er det ikke muligt at tolke direkte på forskellene mellem rødlisterunder. En ændring i trusselsstatus i rødlisten betyder nemlig ikke nødvendigvis en reel ændring af artens status i naturen.

Rødlisteindekset sammenfatter således kun de reelle ændringer, der er sket i arternes rødlistestatus siden en tidligere rødlistevurdering; dvs de vurderinger, hvor eksperterne har vurderet, at der er tale om reelle ændringer i arternes truethed. Ændringer, der skyldes fx bedre viden om en art, ændret taksonomi, fejl m.m. medtages derimod ikke i beregningen af rødlisteindekset (se afsnit om årsager til kategoriskift). I beregningen indgår alle de arter, som har været rødlistevurderede mindst to gange i Rødliste 2010, Rødliste 2019 og Rødliste 2030. Dog er det kun arter, der har været henført til én af kategorierne regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller livskraftig (LC) i begge runder, der sammenlignes. Arterne behøver ikke have den samme kategori i begge rødlisterunder. Disse arter indgår i beregningerne med en vægt, der afspejler deres truethed (se Tabel 6).

Beregningen af rødlisteindekset (RLI) følger ”best-practice”, som er udviklet af forskere i samarbejde med International Union for Nature Conservation (IUCN) og publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift PLOS One (formel 7 i Butchart et al., 2007). Formlen til beregning af RLI til tiden t (RLI_t) er:

Hvor W_c(t,s) er den vægt, der knytter sig til den kategori c (se tabel 1,) som arten s har til tiden t. Summen i tælleren i brøken ovenfor er altså summen af alle vægte for alle arter, der indgår i analysen i en given rødliste. W_RE er den maksimale vægt, altså den vægt, der knytter sig til kategorien regionalt uddød (RE, dvs. 5) og N er antallet af arter, der indgår i analysen. Sagt med ord er RLI altså 1 minus den samlede realiserede sum baseret på vægtene divideret med den maksimalt mulige sum.

I beregningen medtages også arter, hvis ændring i trusselsstatus (rødlistekategori) kun delvist afspejler dens reelle ændringer i naturen, men her nedvægtes artens bidrag til RLI proportionalt med, hvor reel ændringen er. For eksempel nedvægtes en arts bidrag til RLI (dvs. dens RLI vægt, se Tabel 6) til 1/3, hvis ændringen i dens trusselsstatus både vurderes, at skyldes (1) en reel forandring, (2) ny viden, og (3) ændret taxonomi (der er tre årsager til ændring, og den ene er reel = 1/3). Hvis en sådan art for eksempel var næsten truet (NT) før og kritisk truet (CR) nu, er dens bidrag til RLI for den tidligere rødliste 1/3 · 1 (RLI vægt for NT = 1) og dens bidrag til RLI for den nuværende rødliste 1/3 · 4 (RLI vægt for CR = 4).

Ydermere udfører vi en statistisk test for at teste, om forskellen mellem rødlistevurderingerne er statistisk signifikant, eller om den eventuelt kan henføres til tilfældigheder. Det gør vi med en parvis Wilcoxon Signed Rank test – det vil sige kun for arter, som er vurderet begge år, og hvor forskellen mellem årene udtrykker reelle forandringer.

Rødlisteindekset beregnes for gentagne vurderinger i Rødliste 2010, Rødliste 2019 og Rødliste 2030 og foretages både pr. artsgruppe og samlet for alle arter. Indekser for rødlisterunder kan så sammenlignes både for alle arter og for hver gruppe, idet det er de samme arter, der indgår i begge beregninger. Rødliste 1990 og 1997 indgår ikke i beregningerne, da vurderinger på disse to ældre lister er foretaget efter nogle andre kriterier end de to nyeste, og kategorierne er derfor ikke sammenlignelige.