Af de rødlistevurderede arter er 50 % rødlistede (38 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD) (Figur 1). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 17 % (13 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en lidt højere andel af rødlistede og truede arter af dagsommerfugle end for den samlede rødlistevurdering i Den Danske Rødliste.

Af de 76 rødlistevurderede arter er:

• 13 arter (17 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til lyse skove og skovlysninger. Fx perlemorrandøje (Coenonympha arcania), som forekom i lysåbne egekrat omkring Varde i Vestjylland indtil 1968 og Viborg i Midtjylland indtil 1996. Arten er især forsvundet fra Danmark pga. tilgroning af egekrattene. Siden den seneste rødlistevurdering er askepletvinge (Euphydryas maturna) kommet på listen over regionalt uddøde dagsommerfugle (den var NA i 2019-vurderingen), da det nu vurderes sandsynligt at arten har haft yngleforekomster i Danmark tidligere.
• 3 arter (4 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Fx sortplettet bredpande (Carterocephalus silvicola), der tidligere er registreret fra adskillige skove på Lolland, hvor den nu kun forekommer enkelte steder i Søholt Storskov.
• 7 arter (9 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Fx brun pletvinge (Melitaea athalia), der i dag forekommer i flere egne af Jylland, hvor den især findes på lysåbne arealer imellem egekrat og hede. Arten er nu forsvundet fra Sjælland, hvor den tidligere forekom flere steder, og udbredelsestætheden i Jylland er gået tilbage.
• 3 arter (4 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Fx engblåfugl (Cyaniris semiargus), der er gået kraftigt tilbage i både udbredelse og lokalitetsantal igennem en længere årrække, men endnu forekommer spredt og meget lokalt, især på enge og overdrev med rødkløver, i store dele af landet.
• 12 arter (16 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Fx argusblåfugl (Plebejus argus), der en længere årrække især er gået tilbage øst for Storebælt.
• 38 arter (50%) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Fx blåhale (Favonius quercus), der er udbredt i hele landet og ikke er sjælden, selvom man sjældent ser den, fordi arten lever en skjult tilværelse i skovens trætoppe eller imellem grenene på fritstående egetræer.

Endelig er 37 arter (33 % af alle 113 dagsommerfugle) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er relativt stor ift. de øvrige artsgrupper. Fx østlig perlemorsommerfugl (Argynnis laodice), der er registreret på Falster og Bornholm i syv tilfældigt strejfende individer fra sit udbredelsesområde øst for Danmark.

De danske dagsommerfugle er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 93 arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 95 arter (Stoltze og Pihl 1998), Rødliste 2010 behandlede 98 arter (Nielsen 2010) og Rødliste 2019 behandlede 113 arter (Helsing 2019).

IUCN’s rødlisteindeks (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For dagsommerfuglene indgår 66 arter, der er rødlistevurderet i 2019 og 2023, samt 57 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2023 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Generelt scorer dagsommerfuglene relativt lavt på rødlisteindekset med en værdi på 0,73 i 2023 (baseret på datasættet, der sammenligner Rødliste 2019 og Den Danske Rødliste (pr. juni 2023), hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er rødlistede. Der er en lille ikke-signifikant stigning i RLI-værdi fra 2010 til 2023 (den grønne kurve i Figur 2) på 0,023 samt et lille ikke-signifikant fald i RLI-værdi på 0,005 fra 2019 til 2023 (den gule kurve i Figur 2). Med andre ord; vi kan ikke konkludere, at dagsommerfuglene er hverken mere eller mindre truede end tidligere, fordi ændringerne ikke er statistisk signifikante. Det eneste vi kan sige ud fra rødlisteindeksberegningerne er, at dagsommerfuglene har en relativt lav indeksværdi, og at det betyder, at denne artsgruppe rummer mange rødlistede arter.

I den seneste rødlistevurdering af dagsommerfuglene (2020-2021) har 11 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2019 vurderingen. For hovedparten af arterne er forklaringen, at der er kommet nye informationer til siden den forrige rødlistevurdering. Af de 11 arter er hedepletvinge (Euphydryas aurinia) og fransk bredpande (Euphydryas aurinia) tildelt en mindre truet kategori (se Tabel 1) som følge af mere præcise guidelines og kategoriskiftet er således ikke udtryk for en reel ændring i arternes status (Tabel 2). Otte arter er vurderet mere truet i den seneste rødlisterunde end i Rødliste 2019, hvoraf kategoriskiftet vurderes at være udtryk for reelle ændringer for to arter. Det gælder rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne), der har ændret status fra truet (EN) til kritisk truet (CR) og brunlig perlemorssommerfugl (Boloria selene), der har ændret status fra livskraftig (LC) til næsten truet (NT) siden Rødliste 2019. Begge arter er gået gradvis tilbage over en længere årrække pga. gradvis forringelse og fragmentering af deres levesteder. Endelig har askepletvinge (Euphydryas maturna) skiftet kategori fra ikke relevant (NA) til regionalt uddød (RE), da det vurderes sandsynligt at arten tidligere har haft yngleforekomster i Danmark.

Tabel 1, dagsommerfugle. Krydstabel over rødlistekategorier for dagsommerfugle i den nuværende (Den Danske Rødliste pr. oktober 2023 med 113 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2019 med 113 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2023 end 2019, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2023. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten vurderet de aktuelle udviklingstendenser for 26 rødlistede arter (se Figur 3). Således er 8 % af arterne i fremgang, 15 % er stabile, 65 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, og for 12 % af arterne er udviklingstendenserne ukendte. Det vurderes således, at de rødlistede dagsommerfugle overvejende er i tilbagegang.

Figur 3, dagsommerfugle. Oversigt over de aktuelle udviklingstendenser for rødlistede arter i den seneste rødlistevurdering. Udviklingstendenserne for dagsommerfugle er vist i figuren til venstre (for 28 arter), og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter i Den Danske Rødliste og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet, om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. For nyvurderinger indgår arter, der er vurderet som kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD), men ikke arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE). For genvurderinger er det kun arter, der er vurderet som livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i de to seneste vurderingsrunder, der er udeladt. Figurerne omfatter ikke arter, der er vurderet ”ikke relevante (NA)” eller ”ikke vurderet (NE)” i den seneste runde.

Alle danske arter af dagsommerfugle er knyttet til landbaserede levesteder (se Figur 4a og 4b).

De rødlistede arter af dagsommerfugle er primært tilknyttet græsland og hede, skov og krat samt mose og eng. Levestederne i græsland omfatter både sand-græsland, tørgræsland, surgræsland og kalkgræsland, ligesom dagsommerfuglene er knyttet til både tørre og våde heder. En stor andel af de truede arter er knyttet til levesteder i skov og krat, hvor arterne findes i fugtige og tørre skovlysninger samt skove på muldbund. De rødlistede arter findes også i skov og krat på mor- og sandet bund og i fugtige skove (engskov, sumpskov og våde krat). Renafdrifter kan utilsigtet skabe lysåbne biotoper til sommerfugle, men er i høj grad erstattet af plukhugst med naturlig selvforyngelse og konstant skyggeregime i de dyrkede skove. Af levestederne i mose og eng er de rødlistede dagsommerfugle særligt knyttet til fattigkær, men også ferske naturenge, overgangskær og rigkær. De livskraftige dagsommerfugle er generalister, der har en bred vifte af levesteder, mens de rødlistede arter er specialister, der har færre og mere specifikke levesteder (Figur 4a). De livskraftige arter er også i højere grad end de rødlistede knyttet til vidt udbredte og mere eller mindre næringsrige levesteder såsom vejkanter, ruderater, haver og parker, brakmarker, kulturenge og urtebræmmer.

De fleste dagsommerfugle er afhængige af adgang til blomstrende nektarplanter igennem den del af sæsonen, hvor de voksne sommerfugle (imago) lever og flyver rundt efter næring. En rigelig forsyning af nektar kan mangedoble ægproduktionen, og et rigt blomsterflor er derfor af stor betydning for de fleste arter. Størstedelen af arterne er ikke specielt kræsne hvad angår nektarressourcer, men vil dog typisk fouragere på blomster fra samme plantesamfund som værtsplanten - i kær og moser fx typisk klokkelyng (Erica tetralix), kragefod (Comarum palustre), kærtidsel (Cirsium palustre) og tranebær (Vaccinium oxycoccos), mens det på tørrere bund typisk vil være arter som blåhat (Knautia arvensis), blåmunke (Jasione montana), djævelsbid (Succisa pratensis), timian-arter (Thymus) og kurvblomster som fx håret høgeurt (Pilosella officinarum) og tidsler (fx Cirsium), der tiltrækker et bredt udvalg af rødlistede sommerfugle.

De rødlistede arter af dagsommerfugle er knyttet til specifikke værtsplanters løv, stængler og blomster (Figur 4b) og dermed afhængige af stabile, store og sammenhængende bestande af disse. Det gælder fx moseperlemorsommerfugl, hvis larver lever af tranebær i sure og næringsfattige moser, og hedepletvinge, hvis larver lever på djævelsbid i næringsfattige heder, enge og græsland. De livskraftige dagsommerfugle har typisk en bredere vifte af værtsplanter, og mange arter lever af almindelige og vidt udbredte arter såsom stor nælde og en bred vifte af græsarter. 

Antal arter i Danmark

Ordenen sommerfugle repræsenteres af 71 familier i Danmark, hvoraf 6 samles i overfamilien dagsommerfugle. Dagsommerfuglene udgør således ikke en naturlig taksonomisk enhed. De seks familier af dagsommerfugle er Takvinger, Hvidvinger, Bredpander, Svalehaler, Blåfugle og Metalvinger (eneste danske art, terningsommerfuglen, er dog ikke blevet observeret siden 1960 og regnes som uddød). Artslisten på allearter.dk rummer 99 arter af danske dagsommerfugle, der alle har danske navne.

Om artsgruppen

Sommerfuglene er en orden af insekter, som kendetegnes ved to par skælklædte vinger og oftest en lang sugesnabel, der bruges til at indtage flydende føde som for eksempel blomsternektar. Ordenens latinske navn Lepidoptera kommer fra oldgræsk og betyder skælvinger. Alle sommerfugle gennemgår en fuldstændig forvandling, som betyder, at deres livscyklus omfatter stadierne æg, larve, puppe og fuldvoksent individ. Dagsommerfuglene består af de arter, der har det til fælles, at de næsten udelukkende er dagaktive, har trådformede antenner med en kølleformet fortykkelse for enden, og at de klapper vingerne sammen lodret over kroppen i hvile. I Danmark er alle dagsommerfugle knyttet til den landbaserede natur i alle stadier af deres livscyklus.

Mange arter af dagsommerfugle kræver specifikke værtsplanter i deres larvestadie og er derfor meget afhængige af tilgængeligheden af disse plantearter i naturen. Dansk forskning har fx kunnet forklare de overlevende udposter af hedepletvinge i Himmerland og Vendsyssel til en større forekomst af de relevante lysåbne heder, græsland, enge og moser samt højere frekvens af værtsplanten djævelsbid i denne del af landet (Brunbjerg m.fl. 2017). Sommerfuglene er tillige kræsne med mikroklimaet, og mange arter foretrækker et varmt mikroklima. I løbet af larvestadiet vil larverne skifte hud helt op til fem gange, indtil de er udvoksede og forpupper sig. I puppen, der fremkommer når larven skifter hud sidste gang, sker forvandlingen til fuldvoksen sommerfugl. I modsætning til natsommerfuglene der forpupper sig i en kokon, anbringes dagsommerfuglenes puppe typisk frit i vegetationen. For de fleste arter lever den fuldvoksne sommerfugl kun i kort tid; dens primære formål er at formere sig. Nogle arter kan derfor nå at gennemføre flere generationer i løbet af en sommer. Over halvdelen af de danske dagsommerfugle har dog kun én generation om året.

Nogle arter overvintrer i Danmark som enten æg, larver, pupper eller fuldvoksne individer. Som eksempel herpå kan nævnes dagpåfugleøje, der overvintrer som fuldvoksent individ. Andre arter forlader Danmark i efteråret for at tilbringe vinteren sydpå og migrerer så tilbage hertil hvert forår. Dette gælder blandt de fleste admiraler, der hver sensommer trækker til Middelhavsområdet, hvor den typisk gennemlever en generation, inden den nye generation trækker nordpå igen i takt med, at larvernes værtsplante – arter i planteslægten nælde (Urtica) – spirer frem. Nogle admiraler forsøger at overvintre i Danmark, og siden 1990 er der registreret adskillige individer, der har overlevet i år med milde vintre. 

Dagsommerfuglenes smukke farver og mønstre på vingerne bruges til artsbestemmelse. Farverne fremkommer enten ved pigmentering af skællene eller ved lysets brydning i skællene; sidstnævnte gælder især for de metalliske farver og er årsagen til, at nogle arter fremstår forskelligt alt efter lysforholdene – som eksempel kan nævnes det smukke blå skær hos Iris. Farvetegningerne kan camouflere sommerfuglen, dette gælder især farvetegningerne på vingeundersiderne, der bevirker, at sommerfuglen er ekstremt godt skjult i hvile med sammenklappede vinter. Farvetegningerne kan også forskrække sommerfuglens fjender, for eksempel har mange dagsommerfugle aftegninger, der ligner øjne, som man for eksempel kender det fra underfamilien randøjer.

• Asbirk, S & Søgaard, B. 1991. Rødliste 90 – særligt beskyttelseskrævende planter og dyr i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
• Brunbjerg, A. K., Høye, T., Eskildsen, A., Nygaard, B., Damgaard, C. & Ejrnæs, R. (2017). The collapse of marsh fritillary (Euphydryas aurinia) populations associated with declining host plant abundance. Biological Conservation 211: 117-124.
• Helsing, F., 2019. Dagsommerfugle. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk. 
• IUCN 2012a. IUCN Red List Categories and Criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 32 sider
• IUCN 2012b. Guidelines for Application of IUCN Red List Criteria at Regional and National Levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 41 sider
• IUCN 2019. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 14. IUCN, Cambridge, United Kingdom.
• Moeslund, J.E., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. 2020. Manual til rødlistevurdering af danske arter 2020-2030. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 38 s. - Teknisk rapport nr. 188 https://dce2.au.dk/pub/TR188.pdf
• Nielsen, P.S., Dagsommerfugle. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste 2010. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist/roedliste-2010
• Stoltze, M & Pihl, S. 1998. Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen.