I Den danske Rødliste 2019 er 452 taxa (arter og varieteter) af mosser blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). De hører til 2 taxonomiske grupper (klasser) af “ægte” mosser: bladmosser og sortmosser. De fleste arter af mosser betragtes som en del af den danske natur, men to arter er invasive, og yderligere tre arter har en tvivlsom taxonomisk status. Det har således været relevant at rødlistevurdere 447 af 452 taxa af mosser.
Mosserne er rødlistevurderet af Irina Goldberg og kvalitetssikret af Bent Vad Odgaard.
Bedes citeret: Goldberg,I., 2019. Mosser. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.
Foto ovenfor: Artsrigt mossamfund på bar kalkjord. Irina Goldberg ©
| 659 | Danske arter |
| 452 | Behandlede arter |
| 447 | Rødlistevurderede arter |
| 219 | Rødlistede arter |
| 51 | Truede arter |
| 15 | Regionalt uddøde arter |
Af de rødlistevurderede arter er 49 % rødlistede (219 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 11 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig højere andel af rødlistede arter af mosser end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019, mens andelen af truede arter er noget lavere.
Af de 447 rødlistevurderede taxer er:
Endelig er 5 arter (1 % af alle 452 mosser) ikke relevante (NA) at vurdere, da de enten er invasive (Campylopus introflexus og Orthodontium lineare) eller har en tvivlsom taxonomisk status.
Figur 1, mosser. Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af mosser (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
De danske mosser har ikke tidligere været rødlistevurderet.
Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For mosserne er trenden for 204 rødlistede arter vist i Figur 3. Således er ingen arter vurderet at være i fremgang, 11 % er stabile, 7 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, 19 % er ukendte og for hele 64 % af arterne (herunder arter med utilstrækkelig data, DD) er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for mosserne overvejende er ukendte.
Figur 3, mosser. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for mosser er vist i figuren til venstre (for 204 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE), samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.
Langt de fleste danske arter af mosser er knyttet til terrestriske levesteder.
Mossernes præferencer i forhold til levesteder hænger sammen med deres livsstrategi. Overordnet set er der tale om to typer. Den første type af livsstrategi findes hos en stor gruppe mosser, som lever i dynamisk miljø. Typisk er der tale om voksesteder, der opstår ved forstyrrelse af en ellers stabil vegetation. Substrater, der egner sig for mosser, opstår dermed pludseligt og er kun til stede i forholdsvis korte perioder. Eksempler er muldvarpeskud, myretuer, jord trampet op af dyr eller mennesker og steder med jordskred på stejle skrænter, der med tiden gror til.
Den anden ses hos arter, der er knyttet til et stabilt miljø og til voksesteder med lang kontinuitet. Strategien findes kun hos flerårige mosser, som formerer sig sent, og mange danner aldrig sporehuse eller ynglelegemer. Derfor er deres spredningsevne meget ringe. Forstyrrelser af voksestedet eller væsentlige ændringer i dets kvalitet kan derfor forårsage, at bestandene formindskes eller forsvinder helt. De fleste arter, som vokser i moser, kær og i skove, hører til denne gruppe.
De rødlistede arter af mosser vokser på særlige substrater og findes primært på blottet jord, især kalk og ler, på sten og klipper og på levende, gamle eller langsomt voksende løvtræer (veterantræer). Få arter specialiserer sig i at vokse på dyregødning: kokasser, samt ekskrementer og knogler af vilde dyr, eller på dødt ved.
Mosserne er primært tilknyttet levesteder i skove, græsland (inkl. menneskeskabte levesteder såsom grus-, ler- og kalkgrave), moser (særligt rigkær) og heder. Enkelte arter findes på dyrkede marker, i landsbymiljø (fx parker, kirkegårde og herregårde), i kystklitter og på strandenge, langs vandløb, i kildebække og næringsfattige søer.
En række arter af mosser er knyttet til stabile miljøer og voksesteder med lang kontinuitet. Det er typisk flerårige mosser, som formerer sig sent, og mange danner aldrig sporehuse eller ynglelegemer. Det gælder en lang række arter knyttet til moser og kær. Arter som Paludella squarrosa, Hamatocaulis vernicosus og Scorpidium scorpioides findes i kildevæld og rigkær, hvor grundvandet er mere eller mindre kalkholdigt, og tilgængeligheden af næringsstoffer er lav. Rigkær syd for Vessø i Midtjylland. Foto: Henriette Bjerregaard ©
Figur 4a, mosser. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af mosser (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.
Figur 4b, mosser. Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder, arterne lever af, for de rødlistede arter af mosser (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i figurerne.
De rødlistede mosser er truet af tab, forringelse og fragmentering af levesteder.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer. Tilgroning sker typisk, fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur. Jordbunden bliver forstyrret primært, når vi mennesker kører med maskiner eller indvinder råstoffer. Naturlig kystdynamik, hydrologisk dynamik, forstyrrelser forårsaget af græssende dyr eller ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning er sjældent til stede i det moderne landskab, som bliver mere lukket af krat, ung skov og vegetation domineret af højstauder.
Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat høj kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken.
Højt indhold af kvælstof i luften medfører desuden forsuring af regnvandet, som både påvirker jordboende mosarter og arter, der vokser på træer og buske. Mosser, der vokser på basisk substrat, bliver sjældnere, hvorimod de, der knytter sig til sure miljøer, går frem.
Intensivering af landbruget betyder desuden, at marker bliver pløjet op straks efter høst, og ikke mange af dem får lov til at ligge i brak. Det har en negativ betydning for mosser, som ikke kan nå at gennemgå deres livscyklus på en meget kort tid.
Den naturlige hydrologi i rigkær og kildevæld, som indebærer en stabil høj grundvandsstand, er ødelagt af dræning og grøftning mange steder. I tæt befolkede områder falder grundvandsstanden desuden pga. vandindvinding. Vandstanden i søer er reguleret, vandløb er oprenset og lagt i rør.
I skovene er mosserne truet af intensiv skovdrift med fældning af især de gamle træer og forkortet omdriftsalder. Fritliggende sten, som er et vigtigt substrat for mosser, er fjernet både fra skove, græsland, heder og vandløb for længe siden.
Det historiske tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning, afvanding og bebyggelse betyder desuden, at mange bestande er små og isolerede, og dermed følsomme over for tilfældige variationer i fx ændrede forvaltningsindsatser eller for klimatiske ændringer.
Der er registreret 659 taxa (arter, underarter og varieteter) af mosser i Danmark. De fordeler sig på 450 bladmosser, 39 tørvemosser, 2 sortmosser (som hører til “ægte” mosser), 166 levermosser og 2 hornkapsler.
Mosser er de ældste terrestriske planter: De opstod på Jorden for mere end 400 millioner år siden. I modsætning til karplanter har de hverken rødder eller ledningsvæv, som kan transportere næringsstoffer, salte og vand. Dette sætter en grænse for mossernes højdevækst, og plantelængden (eller -højden) varierer typisk fra få mm til 5-10 cm, afhængigt af arten. Enkelte arter, fx almindelig jomfruhår (Polytrichum commune), kan dog blive større, dvs. op til 30-50 cm. I stedet for rødder har mosserne rhizoider, som består af én- eller flercellede tråde. Kun “ægte” mosser og en del levermosser har blade på stængel; hos hornkapsler og andre levermosser består planten af et thallus (“løv”).
Mange mosarter danner tætte puder for at kunne holde på fugtighed og støtte de enkelte skud i højdevæksten. Det ses fx i tørvemosser (Sphagnum spp.), som kan danne metertykke puder i højmoser, hvor de er selve byggestenen i et unikt økosystem for alle de andre arter, der lever her. Andre mosser vokser vandret og danner sammenhængende tæpper.
Mossers kønnede formering sker ved sporer, som dannes i sporehuse. Sporehusenes opbygning er afhængig af, hvilken taxonomiske gruppe de hører til. Særegen ukønnet formering foregår vha. ynglelegemer, der dannes på stænglen eller på bladene, rhizoidknolde eller yngleskud. Desuden kan dele af planter brække af og blive spredt af vand, vind eller dyr for at vokse videre et andet sted.
Mosser findes overalt, både på land og i ferskvand. Dog vokser der ingen mosser i havet. De forekommer på forskellige substrater som mineraljord, tørv, førne, dødt ved, sten og klipper samt murværk og tage. Desuden er der epifytter, som vokser på stammer og grene af levende træer.
På tørre sydvendte skrænter, i klitter, på klipper og stendiger i åbent landskab finder man meget tørketolerante arter. De tåler at tørre helt ud i perioder, hvor deres blade folder sig sammen og hele planten skrumper. De ruller sig ud igen og fortsætter væksten, når der kommer fugt til dem. Arter, der vokser i våde miljøer, overlever ikke længere tids udtørring. De fleste mosser er nøjsomme og tåler ikke at blive overvokset af anden vegetation.
Der findes både mosser, som vokser i forskellige biotoper (“generalister”), og arter som er knyttet til bestemte levesteder (“specialister”). Mange af de sidstnævnte er sjældne.
| Rige | Planteriget |
| Rækker | "Ægte" mosser, levermosser, hornkapsler |
Skygge-kalkmos (Seligeria calcarea) er et par millimeter høj og vokser på kalksten på klinter og i kalkgrave. Den findes kun 7 steder i Danmark, hvor bestandene har været stabile. Arten er derfor rødlistet som næsten truet (NT). Foto: Bent Odgaard ©
Kær-cypresmos (Breidleria pratensis) er knyttet til rigkær. Det er en meget sjælden art, som gennem tiden har været kendt fra 7 lokaliteter, men forekommer nu kun 3 steder i Danmark. Arten er rødlistet som truet (EN). Foto: Bent Odgaard ©
Tæt fugleklomos (Pterogonium gracile) er en skovart, som vokser på bark af gamle aske og bøge. Den er gået stærkt tilbage og findes kun ét sted i Danmark, i Slotved Skov i Vendsyssel. Arten er rødlistet som kritisk truet (CR). Foto: Knud Knudsen ©
